Stigende fødevarepriser er ikke lig profit for dagligvarekæderne

Inflationen i Danmark er på det højeste niveau siden starten af 80’erne. Den høje inflation er ikke kun begrænset til Danmark, men er et fænomen, der ses på tværs af hele Europa. Det er særligt stigende priser på energi, brændstof mv., der har forplantet sig og ført til generelle prisstigninger på tværs af en lang række varer. Det gælder også priserne på de fødevarer, som danskerne køber, når de handler ind i dagligvarebutikkerne. Det er dermed blevet dyrere for danskerne, når de fylder indkøbskurven.

De stigende priser i dagligvarebutikkerne er ikke lig profit for dagligvarekæderne. Det skyldes, at omkostningerne til at købe varer ind også er steget. Det ses blandt andet ved producentpriserne, der angiver den pris, som dagligvarekæderne køber ind til fra producenterne, stiger mere end forbrugerpriserne, se figur 1.

Stigende producentpriserne fører til højere forbrugerpriser
I november steg producentpriserne på fødevarer med 22,4 pct. ift. året før. Det er den tredjestørste stigning i statistikkens levetid, der går tilbage til 2006, og er kun overgået af september og oktober, hvor producentpriserne steg med 23,7 pct. og 23,4 pct. I november steg forbrugerpriserne på fødevarer med 16,0 pct., hvilket er noget lavere end stigningen i producentpriserne.

Når producentpriserne på fødevarer stiger, bliver dagligvarekæderne nødt til ligeledes at sætte priserne op på fødevarerne for at dække de stigende omkostninger. Men som figur 1 viser, så er producentpriserne på fødevarer steget mere over den seneste periode end forbrugerpriserne på fødevarer er. Det er et tegn på, at dagligvarekæderne har absorberet dele af prisstigningerne selv og ikke sendt dem videre til forbrugerne.

Dansk Erhverv har i en analyse fra juli undersøgt priserne i detailhandlen og herunder hos dagligvarekæderne nærmere. Analysen viser blandt andet, at bruttoavancen i danske supermarkeder faldt til 10,8 pct. i første kvartal i år. Det er langt under resten af erhvervslivet, hvor bruttoavancen i gennemsnit udgjorde 31,2 pct. i første kvartal. Samme tendens har vi siden set for 2. og 3. kvartal her i 2022.

Bruttoavancen angiver, hvor stor en andel af omsætningen, der er tilbage til at betale faste omkostninger, når de variable omkostninger er betalt. Når producentpriserne stiger, presses de variable omkostninger op, hvilket fører til et lavere overskud og en lavere bruttoavance. Supermarkederne er derfor nødsaget til at hæve priserne på fødevarer for at opretholde bruttoavancen og dække de stigende udgifter til indkøb af varer.

Den lave bruttoavance i årets første tre kvartaler er foreløbigt en indikation på, at dagligvarebutikkerne ikke har øget overskuddet i første del af året, men har absorberet dele af prisstigningerne selv uden at sende dem videre til forbrugerne.

I Danmark var overskudsgraden 1,8 pct. i 2020 for supermarkeder mv., mens den var 18,1 pct. for de store dagligvareleverandører. Det understreger, at de store overskud ikke ligger i dagligvarehandlen.