Virksomheder foretrækker en grøn skattereform med CO2-afgift frem for puljer og tilskud

Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det blev vedtaget med den danske klimalov i 2020.  For at nå målsætningen er der brug for markante tiltag. Mulighederne består groft sagt i valget mellem politisk styring via tilskud, restriktioner og påbud overfor en grøn skattereform, hvor en CO2-afgift bliver det mest centrale virkemiddel. Uanset udfaldet, vil tiltagene få indflydelse på det danske erhvervsliv.

Dansk Erhverv har i den forbindelse undersøgt medlemmernes holdning til en lang række temaer, som kredser om den grønne skattereform. Det drejer sig om deres holdning til, om det centrale virkemiddel bør være politisk styring via puljer, tilskud, restriktioner og påbud eller om det skal være en CO2-afgift. Derudover undersøger vi, hvad virksomhederne vil bruge provenuet fra en CO2-afgift på og endelig, hvad det har betydet, at den grønne skattereform har ladet vente på sig. Undersøgelsen er gennemført før påske, dvs. inden Regeringen kom med deres udspil til en grøn skattereform.

Fem gange så mange virksomheder ønsker CO2-afgift frem for tilskud, puljer, mv.
Mere end halvdelen af virksomhederne (53 pct.) foretrækker en grøn skattereform, hvor en CO2-afgift bliver det mest centrale virkemiddel, som løsning til at nå klimamålet i 2030. Mindre end hver tiende virksomhed (9 pct.) ønsker, at politikerne via tilskud, restriktioner og påbud sikrer, at Danmark når klimamålet.

Ydermere er andelen, der foretrækker CO2-afgift er steget siden 2020, hvor kun 39 pct. foretrak denne løsning. Omvendt er tilslutningen til en grøn skattereform med politisk styring via puljer, tilskud, mv. faldet fra 17 pct. til 9 pct. Overordnet set er der altså ca. fem gange så mange virksomheder, som foretrækker en grøn skattereform med CO2-afgift som det centrale virkemiddel, og støtten til dette forslag er steget siden 2020.

Virksomhederne ønsker at føre provenuet fra skattereformen tilbage til erhvervslivet
En CO2-afgift vil medføre økonomiske byrder for virksomheder. 61 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer mener, at det er meget eller ret vigtigt, at CO2-afgiften modsvares af sænkning af andre skatter og afgifter på virksomheder. Det kunne f.eks. være via selskabsskatten, så pengene føres tilbage til erhvervslivet.

Hver fjerde virksomhed mener, at det er mindre eller slet ikke vigtigt, at pengene modsvares af sænkning af andre skatter og afgifter på virksomheder, mens 16 pct. svarer ”ved ikke”.


Virksomheder ønsker at føre provenuet tilbage til erhvervslivet via skattelettelser
Mere end halvdelen af respondenterne (53 pct.) foretrækker, at CO2-afgiftens provenu skal føres tilbage til erhvervslivet gennem generelle skattelettelser andre steder. Det stemmer overens med, at det for 61 pct. er vigtigt, at afgiften modsvares af skattelettelser andre steder.

I samme boldgade, svarer næsten hver femte virksomhed (18 pct.) at de foretrækker, at provenuet føres tilbage til borgerne gennem generelle skattelettelser. Sammenlagt ønsker 61 pct. af virksomhederne, at provenuet fra en CO2-afgift tilbageføres til enten virksomheder eller borgere gennem skattelettelser.

Desuden foretrækker lidt mindre end hver tredje virksomhed, at provenuet skal gå til klimasikring inden for landets grænser.

13 pct. af virksomhederne har udskudt grønne investeringer pga. usikkerhed
Én ud af syv medlemmer af Dansk Erhverv (13 pct.) har udskudt investeringer i CO2-besparende tiltag på grund af manglende klarhed over, hvordan en ny grøn skattereform og CO2-afgift kommer til at se ud. Det er efterhånden snart 1,5 år siden, at Regeringen indgik en aftale med Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti om en grøn skattereform. Den mellemliggende tid har været præget af usikkerhed om, hvilke principper den grønne skattereform skal bygges på. Analysen her viser, at det har ført til, at en lang række virksomheder har udskudt deres beslutning om at investere i grønne, CO2-besparende tiltag.