Tilbudsaviser og andre trykte reklamer er populære blandt forbrugerne, og de fungerer som en vigtig kanal til at sikre konkurrence og give forbrugerne de laveste priser, De er derfor meget vigtige for især detailhandlen til at kommunikere om deres produkter og priser. Den eksisterende ”Nej tak” eller ”Nej tak+”-ordning bidrager på nuværende tidspunkt allerede til, at danske husstande selv kan tage stilling til, hvilke virksomheder de ønsker at modtage reklamer fra. Enten ved helt at fravælge at modtage trykte reklamer, via Nej Tak, eller ved at vælge at modtage bestemte reklamer via Nej Tak+. Befolkningsundersøgelser viser, at 99 procent af danskerne kender til ”Nej Tak”-ordningen for reklamer. 

En ja-tak ordning vil ramme både forbrugere, virksomheder og nærdemokratiet hårdt 

Den eksisterende ”Nej tak”-ordning er under pres fra politikere, der ønsker at erstatte den ellers meget velfungerende ordning med en såkaldt ”Ja tak”-ordning, primært begrundet i miljøhensyn. En Ja Tak-ordning vil indebære, at alle husstande aktivt skal vælge adresseløse tryksager til, for at kunne modtage dem.  

En ”Ja tak”-ordning vil gøre det vanskeligere for nye virksomheder at komme ind på markedet og vil samtidig medføre en dyrere omdeling af tryksager. Det vil særligt ramme de mindre virksomheder, der ikke har de samme økonomiske midler til at finansiere den dyrere distribution. Det er især nærdemokratiet, som vil stå tilbage som taberen af dette, da de højere omkostninger til omdeling vil påvirke lokalaviser, aftenskolekataloger, kirkeblade, valgmateriale mv. som omdeles sammen med eksempelvis tilbudsaviser. En ”Ja tak”-ordning vil dermed først og fremmest have negative konsekvenser for lokalområderne. 

Miljøgevinsten ved en ”Ja tak”-ordning er begrænset 

Dansk Erhverv finder, at gevinsterne for miljøet ikke vil være så store, som fortalerne for en ”Ja tak”-ordning argumenterer for, de er. Først og fremmest er antallet af tryksager faldet markant de seneste år, bl.a. grundet udbredelsen af Nej Tak-ordningen, og de tilbageværende trykkes på bæredygtigt papir og bliver genanvendt mange gange. Uden politiske indgreb har markedet dermed allerede taget store skridt til at reducere dets samlede miljøaftryk – og den tendens ser ikke ud til at stoppe. Den eksisterende ”Nej tak”-ordning rammer dermed en fin balance mellem virksomhedernes mulighed for at markedsføre sig på den ene side og miljøhensyn på den anden side. Markedet bør derfor fortsat regulere sig selv. 

Herunder kan du i faktaboksen læse om de centrale argumenter imod en ”Ja tak”-ordning. Hvis du ønsker en yderligere beskrivelse af konsekvenserne ved de forskellige argumenter, henviser vi til baggrundsnotatet og analyserne nederst på siden.  

Centrale argumenter imod en ”Ja tak”-ordning

  • En ”Ja tak”-ordning vil indskrænke virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed. 
  • En ”Ja tak”-ordning er i et indgreb i den fri bevægelighed og er i strid med EU’s indre marked. 
  • Forbrugerne læser og bruger aktivt tilbudsaviserne til at finde de bedste tilbud. Det styrker konkurrencen og giver forbrugerne lavere priser.   
  • En ”Ja tak”-ordning vil gøre det vanskeligt for nye spillere at komme ind på markedet.
  • En ”Ja tak”-ordning vil få utilsigtede bivirkninger for lokalaviser, aftenskoler, omdeling af kirkeblade, valgmateriale m.v., fordi den vil føre til markant dyrere distribution.
  • En ”Ja tak”-ordning vil styrke virksomheder som Google og Facebook yderligere. De står i dag for 80 pct. af alle online reklamer. 
  • En bedre ordning end Ja Tak eksisterer i realiteten allerede. Med ”Nej tak”+ kan forbrugerne selv vælge præcist hvilke tilbudsaviser de ønsker at modtage. Det har mange allerede gjort. 
  • Tilbudsaviser og tryksager er afgørende for mange lokale virksomheders overlevelse. 
  • En ”Ja tak”-ordning vil få begrænset miljøeffekt. Antallet af tilbudsaviser er mere end halveret siden 2010, og det må antages, at dem der får tilbudsaviserne, ønsker at få dem. De trykkes på bæredygtigt papir som genanvendes. Nogen reklamer vil flytte til andre trykte publikationer og nogen vil flytte online, som også har en klimapåvirkning. Markedet skal således have lov til at regulere sig selv og finde bæredygtige løsninger.
  • En ”Ja tak”-ordning favoriserer nogle reklameformer frem for andre. 
  • Forbrugerne er glade for tilbudsaviserne og bruger dem aktivt. De læses også af dem, der siger nej tak. 
  • Undersøgelser viser, at tilbudsavisen er den reklameform forbrugerne bliver mindst irriterede over.
  • En ”Ja tak”-ordning vil koste danske arbejdspladser hos trykkerier, layout’ere og de over 10.000 uddelere.  

 

Baggrundsnotat om Ja tak ordning 2022

pdf

Download

Lokalavisernes betydning for danskernes adgang til lokale nyheder

pdf

Download

Stor tilfredshed med husstandsomdelte tilbudsaviser i Danmark

pdf

Download

CO2-udledning ved husstandsomdelte

pdf

Download

Analyse af effekten af tilbudsaviser - GfK

pdf

Download

Andre relevante fokusområder