Spring til indhold

Øget fokus på Grønland: Her er dine muligheder

Er du interesseret i danske virksomheders erhvervsmuligheder i Grønland? Nu kan du få et samlet overblik over investeringsprojekter, offentlige udbud og økonomiske nøgletal for Grønland ét sted. Dansk Erhverv lancerer nemlig i samarbejde med Greenland Index og Grønlands Erhverv et nyt site Greenland Index.
Gem
Indhold

Kontakt

Et stærkt Rigsfællesskab

Se dine erhvervsmuligheder i Grønland

I en tid med geopolitisk uro og stort fokus på Arktis er der god grund til at styrke det kommercielle bånd mellem Danmark og Grønland. Derfor har Dansk Erhverv sammen med virksomheden Greenland Index og Grønlands Erhverv skabt et digitalt overblik, hvor du kan finde erhvervsprojekter, offentlige indkøb, lokale virksomheder, økonomiske nøgletal og meget mere ét sted. 

Formålet er at gøre det lettere for danske virksomheder at navigere i det grønlandske marked og dermed styrke de kommercielle bånd mellem Danmark og Grønland til gavn for Rigsfællesskabet.  

Du finder overblikket her 

Databasen er gratis tilgængelig for alle virksomheder og borgere i og udenfor Rigsfællesskabet og bygger udelukkende på åbne datakilder. Databasen tilgås via linket ovenover og kræver kun en emailadresse og en adgangskode som log-in.

De seneste økonomiske nøgletal for Grønland viser en relativt stabil økonomi med moderat vækst.

Muligheder på tværs af brancher
Det private erhvervsliv i Grønland består primært af små og mellemstore virksomheder, ofte lokalt forankrede, hvilket giver gode muligheder for partnerskaber, joint ventures og leverandørrelationer. Fiskeri og fiskeindustri er fortsat den klart største erhvervssektor og står for hovedparten af eksportindtægterne. Derudover spiller bygge- og anlægssektoren, handel, transport samt turisme en stigende rolle, ikke mindst i takt med investeringer i infrastruktur og nye lufthavne. 

De seneste økonomiske nøgletal for Grønland viser en relativt stabil økonomi med moderat vækst. Vi håber i Dansk Erhverv, at databasen ved at øge kendskabsgraden mellem danske og grønlandske virksomheder kan bidrage til at forstærke denne vækst og accelerere erhvervsudviklingen generelt i Grønland. 

Grønland rummer betydelige udviklingsmuligheder for danske virksomheder med erfaring i at operere i mindre markeder, komplekse geografiske forhold og i tæt samarbejde med offentlige aktører.

Turismesektoren er i vækst, især inden for oplevelses-, natur- og krydstogtturisme, hvor der er behov for investeringer i hoteller, serviceydelser, transport og digitale løsninger. 

Derudover åbner Grønlands rige naturressourcer perspektiver inden for minedrift, råstoffer og følgeindustri, ligesom vedvarende energi, forsyning, byggeri og klimatilpasning er områder med stigende efterspørgsel.  

Arbejdsmarkedet i Grønland er præget af høj efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, både i den offentlige sektor og i private virksomheder. Mange virksomheder rekrutterer derfor aktivt fra Danmark, enten til midlertidige projekter eller længerevarende ansættelser. Forhåbentlig vil databasen medvirke til at få endnu flere danskere til at søge jobs i Grønland.  

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Dansk Erhverv i USA

Har din virksomhed aktiviteter på Danmarks største eksportmarked? Her finder du opdateringer og rådgivning om dine fortsatte muligheder i USA. Dansk Erhverv følger udviklingen i USA tæt, og du er altid velkommen til at kontakte vores eksperter.

På agendaen

Et stærkt og konkurrencedygtigt Europa, der kan mere selv

EU har et alvorligt konkurrenceevneproblem. Det står klart for enhver. Og det har både økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser: Hvordan skal vi forsørge og forsvare os selv? Her er Dansk Erhvervs anbefalinger til den nye EU-Kommission.

På agendaen

Frihandel gavner alle

Frihandel vedrører reglerne for, hvordan lande handler sammen. I virkeligheden er ’reguleret handel’ et bedre udtryk, da sigtet med frihandel er at skabe ensartede, fair og gennemsigtige regler.

På agendaen

Handelsfremme

Offentlige midler bruges på fremme af eksport, import og investeringer i udlandet. For at få mest ud af støtten arbejder Dansk Erhverv for et mere effektivt og målrettet handelsfremmesystem.