; ;

Iværksættere og start-ups har mulighed for at udvikle nye, radikale løsninger til den grønne omstilling, men det kræver, at de danske politikere skaber gode vækstvilkår og får ændret de regler, som står i vejen for grønne start-ups. Det 14. Klimapartnerskab er kommet med en række anbefalinger, der skal gøre Danmark til et førende grønt iværksætterland.

I forlængelse af regeringens 13 klimapartnerskaber nedsatte Tommy Ahlers, medlem af Folketinget for Venstre og serieiværksætter, det 14. klimapartnerskab for grønt iværksætteri.

Partnerskabet blev nedsat med Mette Lykke, CEO for Too Good To Go, som formand og med Dansk Erhverv som sekretariat for partnerskabet.

"Vi har endnu ikke opfundet alle de teknologier, der skal til for at nå i mål med 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Grønne iværksættere spiller en vigtig rolle i forhold til at levere en stor del af den innovation, vi har brug for, og derfor er det så vigtigt, at særligt disse iværksættere har de optimale vilkår. Hvis vi lykkes med at skabe det, kan vi både nå vores eget mål, og vi kan være med til at drive omstillingen i resten af verden. Vi tror på, at vi blandt grønne iværksættere vil finde nogle af fremtidens helt store erhvervssucceser." - Mette Lykke, formand for Det 14. Klimapartnerskab.

Anbefalingerne blev lanceret hos Dansk Erhverv på Børsen i juni 2020.

Medlemmer af Det 14. Klimapartnerskab

 

image67yya.png

Anbefalinger fra det 14. klimapartnerskab

pdf

Download

Andre relevante fokusområder