Principiel dom giver forbrugerne medhold i sag om formidling af salg

Sagen kort: En forbruger købte flytransport via rejseportalen GoLeif. Forbrugeren kunne i bestillingsflowet vælge forskellige flyafgange med forskellige flyselskaber. Han valgte at flyve til Nice med SAS og hjem igen med Cimber Sterling. Bestillingen foregik på GoLeifs hjemmeside. GoLeif tog imod betaling og udstedte billetterne.

Før hjemrejsen gik Cimber konkurs, og forbrugeren klagede til GoLeif og bad selskabet sørge for en erstatningsrejse. GoLeif afviste kravet under henvisning til, at selskabet alene formidlede rejser for flyselskaberne.

GoLeif var efter aftalen med Cimber alene formidler af flyrejser, og meningen var, at flyselskabet selv skulle hæfte for mangler ved rejsen.

GoLeif havde i bestillingsflowet og i handelsbetingelserne taget et såkaldt ”agentforbehold”. Det fremgik, at GoLeif alene ”formidlede” rejser, og at GoLeif ”ikke handler i eget navn”. Forbrugeren havde ikke læst handelsbetingelserne.

Landsretten mente, at forbrugeren med rette kunne gå ud fra, at han indgik aftalen med GoLeif, og at GoLeif derfor - som forbrugerens aftalepart - skulle betale erstatning for den manglende levering af hjemrejsen. Læs Landsrettens begrundelse nedenfor.

Hvad betyder dommen for dealsites og andre, der formidler salg af varer og ydelser på nettet?

FDIH mener, at dommen vil få betydning for andre erhvervsdrivende, der på deres egen website formidler salg for andre og tager imod betaling.

Dommen betyder ikke, at man ikke kan være formidler med den virkning, at man ikke selv hæfter for mangler ved varen eller ydelsen, der sælges.

Dommen betyder derimod, at hvis man som formidler vil være fri for ansvar, må man inden aftalen bliver indgået, give kunderne forståelig, klar og tydelig oplysning om, at aftalen ikke indgås med formidleren selv, men med en bestemt anden erhvervsdrivende. Som formidler bør man også oplyse, at det er den anden erhvervsdrivende, der er ansvarlig, hvis der er mangler eller lign. ved det leverede.

En oplysning om, at man ”formidler” salg, eller at man ”ikke handler i eget navn” vil normalt ikke være tilstrækkeligt forståeligt og klart.

Oplysningen bør fremgå tydeligt både i bestillingsforløbet og i handelsbetingelserne.

Man skal ikke regne med, at det er almindelig kendt, at fx et dealsite alene formidler salg for andre.

Landsrettens begrundelse for afgørelsen

Landsretten skulle tage stilling til, hvem forbrugeren kunne rette sit krav imod. Var der rejseportalen, der som formidler havde solgt flyrejsen? Eller var det flyselskabet?

Forbrugeren havde krævet erstatning af GoLeif, og spørgsmålet var, om forbrugeren gå ud fra, at han købte flyrejsen direkte af rejseportalen, og om GoLeif derfor var hans aftalepart.

Der var under sagen enighed om, at GoLeif efter aftalen med flyselskabet Cimber Sterling, alene formidlede flyrejser for Cimber – dvs. at meningen var, at Cimber skulle være forbrugerens aftalepart. Det lå også fast, at det er almindelig praksis i branchen, at rejseportaler alene formidler rejser for flyselskaberne. GoLeif mente derfor, at det måtte have været klar for forbrugeren, at han handlede med flyselskabet.

Landsretten mente ikke, at dette var almindelig kendt for forbrugere. Det fik derfor ingen betydning.

Landsretten lagde derimod vægt på, at forbrugeren havde valgt rejsen, og accepteret pris og vilkår på GoLeifs hjemmeside, hvor det fremgik, hvilke flyselskaber han skulle flyve med. Han havde også foretaget betaling til GoLeif, som havde sendt ham billetterne. Han havde under bestillingen alene været i kontakt med GoLeif.

GoLeif havde skrevet i bookingflowet og øverst i rejsebetingelserne under afsnittet ”ansvar for rejsens gennemførelse”, at GoLeif alene var ”formidler”, og at GoLeif ”ikke solgte rejser i eget navn”. Forbrugeren sagde under sagen, at det var noget ”sludder”, som han ikke havde forstået. Retten var formentlig enig med forbrugeren, for det fremgår af dommen, at retten mener, at en almindelig forbruger ikke alene af den grund kunne forstå, at han ikke handlede med rejseportalen, men med flyselskabet.

Det var landsrettens opfattelse, at det ikke fremgik udtrykkeligt af siden, at kunderne ikke indgik aftale med Goleif, men med det flyselskab, der skulle levere rejsen. Heller ikke brug af udtryk som ”teknisk arrangør” og ”konkurssikring rejsebureau” var nærmere beskrevet.

Artiklen blev oprindeligt publiceret på fdih.dk.