Bocians klumme: Nyd julen, ingen grund til økonomiske bekymringer

Så blev det endelig jul. Julefreden har sænket sig, og vi kan lade gavepanikken afløse af forstoppelse og dårlig samvittighed over for vores bankkonto, som lyser rødt sammen med Rudolfs velkendte næse. De sidste gaver kan naturligvis stadig nås på tanken. Selv har jeg da klart på fornemmelsen, at min søn på 19 år ønsker sig en dunk sprinklervæske. Han har godt nok ikke nogen bil, men så kan han jo gemme sprinklervæsken til senere, sådan noget kan vist holde sig i ganske lang tid. Datteren på 15 år står da vist og mangler et par startkabler, og den lille på 2 år kan få sådan et sæt plysterninger til forruden eller måske et Wunderbaum, det dufter jo så herligt. Sådan. Så bliver alle glade.

Julen er en dyr fornøjelse – og meget tyder på, at vi har brugt lidt flere penge på julen i år end sidste år. Det har fået medierne til at rapportere om jule-shop-amok, men den slags overskrifter skal man altid tage med et vist forbehold. Det er naturligt, at vi år for år bruger lidt flere penge op til julen. For det første, så stiger priserne på de varer, som vi køber, en smule år for år. Det betyder grundlæggende, at vi skal betale lidt mere for at få de samme ting ned i kurven og med hjem. Heldigvis stiger vores lønninger også – og faktisk er lønvæksten en del højere end prisvæksten, så vores realløn stiger. Lønvæksten er i øjeblikket på 2-2,5 pct. om året, mens priserne stiger med 1-1,5 pct. – så vores realløn stiger i øjeblikket med 1-1,5 pct. om året. Det er mere end normalt.

Vi har dermed faktisk i gennemsnit råd til lidt større julegaver i år end sidste år. Dertil kommer, at flere og flere danskere er kommet i job. Over det seneste år har knap 50.000 danskere fået job. I tillæg til det har både huspriser og aktiekurser været stigende, så vi danskere har både flere penge mellem hænderne end sidste år, vores formue er steget, og så kan vi tillade os at føle os rimeligt sikre i vores job. Alt sammen taler for, at vi også bruger lidt flere penge. Så øget forbrug – men ikke noget der ligner forbrugsfest.

Det er strengt taget ikke spor overraskende, at vores indkomster og formuer er stigende, og at vi dermed også bruger lidt flere penge i tiden op til jul. Ser man på danskerne disponible indkomster renset for inflation, så er de kun faldet fire af de seneste tyve år. Det vil sige vores indkomster stiger i fire ud af fem år. Det burde faktisk alene trække store overskrifter i de år, hvor vi vælger at bruge færre penge op mod jul, for det er faktisk ikke spor normalt.

Kigger man vores forbrugsadfærd mere generelt, så er vi ualmindeligt forsigtige i disse tider. Vi sparer rekordmeget op i disse år – og selvom krisen har sluppet sit tag i økonomien, så har vi ikke ændret vores opsparingsadfærd. Vi har ikke sluppet bremsen i privatøkonomien. Reelt har langt de fleste familier faktisk fint råd til at bruge lidt mere. Det er svært at komme med en entydig forklaring på, hvorfor vi danskere fortsat er så påholdende. En del af forklaringen er nok, at mange danskeres friværdi er betydeligt mindre end før krisen. En anden del skyldes nok, at krisen har åbnet vores øjne for, at de økonomiske tendenser skifter fra tid til anden. Den forsigtighed, som vi lærte i forbindelse med krisen, slipper vi kun langsomt. Derudover spiller det også en meget stor rolle, at vi i disse år sparer meget op til pension på vores obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Faktisk er den andel af vores indkomst, vi bruger her og nu tæt på at være rekordlav.

Om det kan lette på samvittigheden her oven på en tid, hvor mange af os nok føler, at dankortet er blevet brugt lige lovligt flittigt de seneste måneder, skal jeg ikke kunne sige. Men langt de fleste af os har rigtigt godt styr på privatøkonomien – og vi sparer faktisk samlet set nærmest for meget op. Så glædelig jul.