Kommunerne skal holde fingrene fra ekstra hjemmehjælp

Når alderen trykker og helbredet svigter, skal kommunen vurdere borgerens behov for pleje og omsorg og dermed det konkrete niveau for samfundets hjælp. Her samarbejder kommuner og private virksomheder i dag for at give borgeren frit valg til selv at vælge sin leverandør af hjemmepleje.

I 3 år har i alt seks kommuner kunne gå skridtet videre og tilbyde de ældre at købe ekstra hjemmeplejeydelser– såkaldte tilkøbsydelser. Ydelserne går ud over, hvad kommunen visiterer til og samfundet dermed betaler for – og derfor er der brugerbetaling på dem. Analyseinstituttet KORA har netop offentliggjort en rapport med en evaluering af erfaringerne. De ældre har kun i ringe grad efterspurgt tilkøbsydelser som eksempelvis ekstra rengøring. For Dansk Erhverv er opgavefordelingen enkel:

”Ønsker en borger selv at købe ekstra rengøring eller hjælp til hjemmet, er det ikke kommunens opgave at sælge dette. Der er et privat marked. Vi har mange dygtige leverandører på området, og det er svært at se argumentationen for, hvorfor en kommune skal udbyde det,” siger Dansk Erhvervs velfærdspolitiske fagchef Rasmus Larsen Lindblom.

Behov for klare grænser mellem offentlig og privat
KORA’s rapport aktualiserer den principielle diskussion om, hvor grænsen går for kommunen til at træde ind på kommercielle markeder. Er det en kommunal opgave at konkurrere med private virksomheder eller civilsamfundet om at lufte hunden eller ordne haven?

"For os er svaret simpelt. Det er nemlig nej. Det er en opgave for selvejende og private virksomheder. Det er ikke det offentliges opgave at udkonkurrere de private. Der er tydeligvis brug for nogle klare grænser,” siger Rasmus Larsen Lindblom .

Tynde data – usikre konklusioner
I rapporten fremgår det tydeligt, at borgerne ikke har taget kommunens tilkøbsydelser til sig, fremstår forklaringerne og antagelserne modsat meget tyndbenede i evalueringen, mener Dansk Erhverv. Eksempelvis varierer de kommunale timepriser for tilkøbsydelser enormt fra kommune til kommune – uden at rapporten ser på, om den variation forklarer forskelle mellem kommunerne. Det er fx heller ikke godt nok, når KORA kun har interviewet virksomheder i halvdelen af de seks frikommuner, der har erfaringer med tilkøbsydelser.

”Det kunne have været undgået. KORA burde have haft en følgegruppe bestående af relevante erhvervs- og interesseorganisationer, brugerorganisationer og fagbevægelse, hvilket ofte ses i forbindelse med sådanne undersøgelser. Forskerne har naturligvis forsat fuld frihed til at skrive rapporten, men kan vælge at konsultere, inddrage viden og drøfte data og faglige dilemmaer undervejs,” siger Rasmus Larsen Lindblom.