Nyt bevillingssystem giver både pisk og gulerod

Tiltrængt ændring i bevillingssystem for uddannelser

Regeringen vil nu ændre på, hvordan de mere end 13 mia. kr. fordeles mellem landets uddannelsesinstitutioner. Og det er tiltrængt. Det nuværende system belønner nemlig kvantitet, for her er det antallet af beståede eksaminer, der har betydning for bevillingens størrelse. Derfor er det positivt, at regeringen med det nye system vil sikre, at man fordeler midlerne i større omfang efter kvalitet og relevans i uddannelserne.

”Det er godt, at flere unge får en videregående uddannelse. Det har også været en politisk målsætning, og er blevet understøttet af bevillingssystemet. Udfordringen er dog, at det nuværende bevillingssystem belønner uddannelsesinstitutionerne for at uddanne mange studerende, men der er ingen gulerod i forhold til de studerendes jobmuligheder efter endt uddannelse,” siger Mette Fjord Sørensen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

God model

Mette Fjord Sørensen peger på, at der i 2016 blev investeret mere end 13 milliarder kroner i videregående uddannelser. Det er vigtigt, at de mange penge bliver brugt på den bedste måde.

”Det er en god model, som regeringen nu fremlægger. Dansk Erhverv har i mange år ønsket sig et beskæftigelsestaxameter, som netop vil sikre, at der er en større og bedre kobling mellem arbejdsmarkedets behov og uddannelsernes indhold. Det får vi med det nye bevillingssystem. Som systemet er indrettet i dag, tilskyndes de videregående uddannelser ikke til at levere høj kvalitet. Tværtimod. Taxametertilskuddet er det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej, og uanset om de uddanner sig til arbejdsløshed eller ej,” siger Mette Fjord Sørensen