Den danske arbejdstid er lav i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Når man kigger på Danmarks Statistiks egne tal, så er svaret dog nok faktisk, ”Ja, den er lav” særligt, når man sammenligner med vores nabolande. Uanset hvordan man vender og drejer tallene, så er arbejdstiden højere i både Norge, Sverige og Tyskland. Det er muligvis rigtigt, at arbejdstiden er lavere i Italien, når man korrigerer for, at vi har en høj arbejdsmarkedsdeltagelse, men Italien er jo heller ikke et land, som vi sammenligner os i en økonomisk sammenhæng.

Det er værd at bemærke, at finansieringen af det danske velfærdssystem er meget afhængig af en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse og en høj arbejdstid – ellers er der ikke balance mellem de der skal forsørges, og de der skal forsørge. Det er derfor ikke godt nok, at arbejdstiden i Danmark ligger i den lave ende, når vi sammenligner med lande, som har et velfærdssystem, der minder om vores. Det har Norge og Sverige – det har Italien ikke.

Kigger man på forskellige befolkningsgrupper, så bemærker man blandt andet, at arbejdstiden korrigeret for den høje arbejdsmarkedsdeltagelse er lav for højtuddannede i Danmark, mens det ikke umiddelbart i samme grad er tilfældet for danskere med lavt eller mellemhøjt uddannelsesniveau. At højtuddannede arbejdstid er forholdsvis lav skal ses i lyset af de høje marginalskatter – der er grundlæggende ikke et stort nok incitament til at yde en ekstra indsats, når vi taler højtuddannede. Der er derfor også god grund til at kigge på marginalskatterne i danske skattesystem. De høje marginalskatter reducerer arbejdsudbuddet – og altså i særlig grad for de højtuddannede.