Et travlt politisk år på handicapområdet

Inden for de seneste få år er Dansk Erhverv blevet landets største erhvervsorganisation inden for virksomheder, der på forskellig vis muliggør en værdig og mere aktiv hverdag for mennesker med handicap.

Det gælder fx området for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Her hjælper private virksomheder og foreninger i dag borgeren med at varetage konkrete arbejdsgiveropgaver, som eksempelvis lønadministration og regnskab i forbindelse med ansættelsen af en hjælper. Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder varetager i dag således ordninger i langt de fleste af landets 98 kommuner.

Rammerne for virksomhedernes virke, og dermed deres muligheder for at bidrage til en velfungerende ordning for mennesker med handicap, har i de senere år været til debat - også i 2017.  Med Folketingets revision af voksenbestemmelserne i serviceloven indføres der fra 1. januar en egentlig godkendelsesordning under socialtilsynet. Dansk Erhverv har hilst det velkomment, at socialtilsynet nu også omfatter BPA-området og bidrager til mere kvalitet og systematik.

Ikke alt guld glimter
En anden ændring af serviceloven har været, at kommunerne fra nytår nu skal udbetale den konkrete udmåling bagudrettet. Teknisk ja, ligegyldigt nej. For mange virksomheder betyder ændringerne et fordyrende likviditetstræk. Ændringen er blevet båret igennem af et politisk ønske om at minimere risiko for svindel - et hensyn Dansk Erhverv naturligvis deler.

Men når der på samme tid indføres en godkendelsesmodel under socialtilsynet med fokus på transparens og økonomisk robusthed, så synes reglerne om bagudbetaling unødvendige.

Uklarhed i lovgivningen – hvor borgere og virksomheder kommer i klemme
Når der lokalt i dag er uklarhed om, hvad der er såvel virksomhedens, kommunens og borgerens ansvar, virker en ordning ofte ikke efter hensigten. I de situationer risikerer de ansatte (handicaphjælpere), borger med en BPA-ordning og virksomheden at komme i klemme. Det blev også belyst, da Folketinget i april 2016 afholdt offentlig høring om netop BPA-ordningen. Det vil forsat være en opgave for branchen at få mere tydelighed ind i regelgrundlaget.

Manglende prisgennemsigtighed rammer handicapvirksomheder
En klassiker, men parallelt med andre store velfærdsområder er det offentlig-private samarbejde generelt udfordret af, at den offentlige sektor i høj grad ikke har tradition for retvisende at beregne egne direkte og indirekte omkostninger ved en konkret aktivitet. Det har vi senest set på hjemmeplejeområdet, hvor borgeren har et frit valg af hjemmepleje, og hvor en regeringsrapport udarbejdet af revisionsfirmaet BDO i september måned dokumenterede en forskelligartet konteringspraksis lokalt i kommunerne.

På handicapområdet betyder det, at den kommunale udmåling til det administrationshonorar, som den private BPA-virksomhed eller forening modtager for at varetage arbejdsgiveropgaver på vegne af borgeren ofte er langt under i forhold til, hvad kommunernes selv ville kunne løfte opgaven til. Det er i strid med det lovgrundlag, og konkret den udmålingsbekendtgørelse der regulerer BPA-området.  Det har nu fået Børne- og Socialministeren til at igangsætte en Ankestyrelse-undersøgelse af kommunernes praksis inden for BPA-området. Derfor ser Dansk Erhverv også frem til 2018.