Finanslov kan give fradrag for køb af serviceydelser

I Sverige har en fradragsordning for privates køb af serviceydelse haft meget stor betydning for beskæftigelse og fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv, ser gerne, at Danmark skeler til den svenske model, når en ny boligjobordning skal skrues sammen i den kommende finanslov:

”Vi har præsenteret skiftende skatteministre og skattepolitiske ordførere for beregninger, der dokumenterede, hvor urimeligt meget danske skatteydere skal tjene for at få råd til at købe serviceydelser til hjemmet, og hvor meget et skattefradrag mindsker sort arbejde og bidrager til at oprette flere arbejdspladser,” siger Geert Laier Christensen, og tilføjer:

”Det vil være fornuftigt at ændre ordningen, så den i højere grad målrettes serviceydelser. I Sverige har man en lignende model, og det er i høj grad værd at se, hvilke erfaringer svenskerne har gjort med modellen. Først og fremmest har effekten i forhold til at vaske sort arbejde hvidt været langt større i Sverige end den nuværende ordning i Danmark. Samtidig er flere, der har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet, kommet i arbejde, eksempelvis indvandrerkvinder,” siger han.

Servicefradrag kan give 13.000 jobs
I Sverige blev der i 2015 skabt cirka 22.000 jobs via den såkaldte RUT-ordning, der er en pendant til den danske boligjobordning. I forhold til befolkningstallet skulle det svare til cirka 13.000 jobs i Danmark. Tre ud af fire i de jobs blev besat af arbejdsløse.

”Overfører vi det til Danmark, svarer det til, at cirka 10.000 kunne gå fra arbejdsløshed til selvforsørgelse. Selv om man ikke uden videre kan oversætte svenske og danske forhold én til én, så er retningen mere end tydelig,” påpeger Geert Laier Christensen.

Flere vil gøre mere af det, de er gode til
De svenske erfaringer viser, at cirka 20 procent af dem, der har benyttet sig af ordningen, arbejder mere:

”Det ekstra arbejde kan give den enkelte tid til i højere grad at pleje karrieren. I en tid med mangel på især specialiseret arbejdskraft er det slet ikke så tosset, at flere arbejder lidt mere. Sagt på godt dansk så vil en serviceboligjobordning i højere grad sikre, at flere gør mere af det, de er gode til. Det er godt for den enkelte, det er godt for servicevirksomheden, og det er godt for samfundet,” fastslår Geert Laier Christensen.

Han understreger, at en boligjobordning målrettet serviceydelser vil få en langt større effekt på at begrænse sort arbejde og gør-det-selv arbejde end den nuværende ordning. Samtidig vil det fremme muligheden for at få svage grupper på arbejdsmarkedet i beskæftigelse.

Skab en mere enkel og permanent ordning
Konkret arbejder Geert Laier Christensen for, at fradragsværdien øges til 50 procent mod de nuværende cirka 33 procent, og at beløbsgrænsen hæves til mellem 25.000-50.000 kroner pr. person mod de nugældende 18.000 kr.

”Samtidig bør ordningen forenkles ved at overlade administrationen til virksomheder, som er godkendt til både at administrere og indberette ordningen i forhold til skattemyndighederne. I dag er det op til den enkelte selv at sikre sig fradraget via selvangivelsen.”

Siden starten i 2011 har den danske boligjobordning haft et omflakkende liv. Ordningen har været stoppet og senere genoptaget midt i et kalenderår. Både beløbsgrænser og listen over fradragsberettigede ydelser er blevet ændret. Dansk Erhverv efterlyser mere stabilitet:

”Ordningen skal selvfølgelig være permanent, og især de udførende servicevirksomheder har behov for en stabil ordning, så de kan investere i at udvikle deres forretning og serviceydelser til gavn for kunderne,” siger Geert Laier Christensen, der håber, at flytning også kommer på listen over serviceydelser, som der gives fradrag for.