Ledigheden falder - Men ikke nok

Fra august til september faldt antallet af bruttoledige med 1.600 fra 119.400 til 117.800 fuldtidspersoner. Med 20.811 nyopslåede stillinger i september måned i Jobnet og 190 stillingskategorier, der er udpeget som mangelområder som pejlemærker for virksomhedernes appetit på nye medarbejdere, er det svært at forklare den langt fra imponerende udvikling i ledigheden med mangel på jobåbninger.

”Vi ved, at virksomheder i hele landet oplever rekrutteringsudfordringer helt tæt på, når de forsøger at rekruttere nye medarbejdere. Rekrutteringsudfordringerne opstår uanset om behovet gælder medarbejdere til opgaver, der kan varetages af ufaglærte, faglærte eller højtuddannet arbejdskraft på tværs af 190 forskellige jobtitler, der er udpeget som mangelområder. Det presser og frustrerer virksomhederne, der må sige nej til nye ordrer,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Udsigten er dårlig

Hver femte af de virksomheder, der i foråret 2017 havde behov for nye medarbejdere, rekrutterede forgæves. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

”Øget incitament til at søge job, et styrket samarbejde på tværs af jobcentrene og øget adgang til arbejdskraft fra udlandet er tre kanaler, der kan være med til at løsne op for problemerne. Uden politisk opbakning til reformer, der kan styrke flowet ind på arbejdsmarkedet via disse tre kanaler, er der udsigt til, at flere og flere virksomheder må give fortabt i kampen om de tilbageværende ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Det er mildt sagt uhensigtsmæssigt,” siger Peter Halkjær.

Fokus bør ændres

Peter Halkjær peger på, at der i øjeblikket er vanskelige betingelser politisk i forhold til at samle opbakning til at afhjælpe virksomhedernes behov for flere hænder via en højere pensionsalder og øget adgang til flere medarbejdere fra landene omkring os. Det skærper opmærksomheden omkring, hvordan vi får flere ledige i job.

”Et forhøjet jobfradrag kan motivere flere ledige til hurtigere at søge job. Det kan meget vel være en af de løsninger, som er på vej med det kommende udspil fra regeringen til en ny Jobreform II. Et servicetjek af den aktive beskæftigelsesindsats kan også være en vej til at øge udbuddet af arbejdskraft og øge omsætningen fra gruppen af ledige ud i job i en af de mange ledige stillinger. For vi må ikke glemme, at der gemmer sig også et stort værdifuldt potentiale af arbejdskraft i den godt 100.000 store gruppe af aktivitetsparate ledige, et skyggetal, som der modsat gruppen af jobparate ledige er al for lidt opmærksomhed omkring. Den regelforenkling af den aktive beskæftigelsesindsats, som der politisk er lagt op til i løbet af efteråret, har ikke udsigt til at få hverken flere aktivitetsparate eller jobparate ledige hurtigere i job. Derfor efterlyser Dansk Erhverv en plan B for den aktive beskæftigelsesindsats, der i højere grad sigter mod at få flere ledige i beskæftigelse,” siger Peter Halkjær.