Kære Julemand. Jeg ønsker mig en trillebør

Den søde juletid nærmer sig. Der er under to måneder til jul, og allerede nu begynder butikkerne i det små at finde julepynten frem.

Jeg skal naturligvis ikke kunne sige, hvad julemanden har i tankerne til dig og din familie, men generelt set er der grund til at håbe på gode julegaver i år. Det går godt i dansk økonomi.

Der bliver skabt mange nye job, lønvæksten er højere end inflationen og vores formuer er generelt stigende. At vi er mere formuende skyldes især stigende huspriser og aktiekurser.

Så hvis du ellers har været artig i det forløbne år, så bør du begynde at glæde dig. For når det går godt i økonomien, så plejer julegaverne også at blive lidt større. Julemanden tilpasser sig tilsyneladende også de økonomiske konjunkturer.

Når vi kigger på forbrugsudviklingen over de seneste årtier, så har den været præget af store temposkift.

Går vi tilbage til 1990’erne, så var der fra starten af 1990’erne indtil 1998 solid fremgang i det private forbrug drevet af lave renter, stigende huspriser og en generelt positiv udvikling i dansk og international økonomi.

I 1998 begyndte dansk økonomi imidlertid at nærme sig en overophedning, og politikerne trådte på den økonomiske bremse i form af den såkaldte pinsepakke og en omlægning af efterlønsordningen. Bremsen fungerede næsten for godt. I perioden 1998-2003 var der stort set stilstand i det private forbrug.

At forbrugspausen blev så langvarig var overraskende og ikke tilsigtet. Den overraskende pause skyldtes, at det altid er svært at vide præcist, hvordan vi forbrugere reagerer på politiske ændringer. Derudover blev verdensøkonomien også ramt af en krise, da IT-boblen kollapsede, hvilket naturligvis også påvirkede dansk økonomi.

Da vi nåede frem til 2003 og 2004, kunne politikerne ikke længere ignorere situation. I slutningen af 2003 og starten af 2004 valgte politikerne derfor at træde på speederen i form af indførelsen af de afdragsfrie lån og den såkaldte forårspakke. Resultatet udeblev ikke. Forbruget voksede hastigt frem til 2008, hvor finanskrisen ramte.

Finanskrisen gjorde som bekendt ondt – og den gjorde ekstra ondt i dansk økonomi, da vores økonomi nåede at overophede inden, den globale krise vendte udviklingen. Forbruget var allerede begyndt at stige, før politikerne nåede at træde på speederen, og forbrugsfremgangen blev som derfor ubalanceret. I årene op til krisen brugte vi mere end vores løbende indkomst, da stigende boligformue gjorde, at vi kunne tillade os at stifte gæld. Da krisen ramte, var vi imidlertid nød til at afstemme vores forbrug efter vores indkomst, og det private forbrug faldt ekstra meget. På under et år faldt det private forbrug med 6 procent.

Men ingen kriser varer evigt, og det gjorde finanskrisen selvsagt heller ikke. Målt fra det private forbrug, så endte krisen i 2014. Lave renter og global økonomisk fremgang har fået os forbrugere til at finde smilet frem – og fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal i år steg det private forbrug med i gennemsnit 2,3% om året. Det er højere forbrugsvækst end normalt for dansk økonomi. Fremgangen i det private forbrug er drevet af stigende indkomster, så der er absolut intet, der tyder på, at vi forbruger over evne i øjeblikket. Så selvom man naturligvis altid skal være forsigtig i privatøkonomien, så er der ingen grund til panik på nuværende tidspunkt.

Vi kan altså godt tillade os at gå julen i møde med ro i maven. Vores forbrugsmønster op til jul undergår i øvrigt store forandringer i disse år. Black Friday, en tradition som vi har importeret fra USA, har flyttet ganske meget af julesalget ind i november. Julemanden er tilsyneladende også frisk på et godt tilbud. Jeg ønsker mig for resten et ørnenæb, en trillebør og gummistøvler - bare hvis julemanden nu skulle læse med her.