Danskerne spiser ude som aldrig før

Der er sket meget for Danmark som turistland i den tid, jeg har levet. I dag er turismeindustrien en meget vigtig del af dansk økonomi. Kigger vi på antallet af ansatte på hoteller og restauranter, er antallet mere end fordoblet siden midten af 1980’erne, og i dag er der næsten lige så mange ansatte på hoteller og restauranterne som i byggeriet.

Jeg voksede op på Christianshavn i København med min mor. Det var før Christianshavn blev mondænt, min mor var det, som man tidligere kaldte bogholder, i dag har det vist et fint engelsk navn. Som enlig mor var der ikke mange penge, men det skete da, at hun syntes, at vi skulle gå ud og spise. Jeg elskede det. Det var jo super hyggeligt – men valgmulighederne var ikke mange i København i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne – særligt hvis det ikke nødvendigvis skulle være smørrebrød.

På Christianshavn var der dog en enkelt italiensk restaurant og så en kinesisk restaurant, som kunne levere lettere fordanskede versioner af kinesisk mad tilberedt i en frituregryde og med sursød sovs til. Jeg kunne særligt godt lide den lokale italiener, og valget stod hver gang mellem lasagne, som dengang faktisk var en smule eksotisk, og så pizza med kødsovs. Steen på 10 år var ikke voldsomt eventyrlysten med hensyn til mad.

Jeg skal ikke kunne afvise, at der var en restaurant eller to mere på Christianshavn i min barndom, men udvalget var begrænset – og det med at gå ud og spise var bestemt ikke noget, som var en hverdagsbegivenheden. Men sådan er det ikke længere. I dag bruger en gennemsnitlig familie over 12.000 kroner på årsbasis på at spise ude – inklusive turen ned på den lokale grillbar. Særligt i københavnsområdet, hvor jeg fortsat bor, er vi helt pjattede med at spise mad, vi ikke selv har haft lavet. Vores udgifter til at spise ude er faktisk på 18.000 kroner pr. familie. Så galt står det ikke til i resten af landet.

I Nordjylland og Syddanmark bruger en gennemsnitsfamilie cirka 10.000 kroner på restauranter og cafeer – mens østjyderne er de mest tilbageholde med et årsforbrug på 7.500 kroner. En husstand består i statistisk forstand sådan cirka af 2,1 personer – hvoraf 1,7 er voksne – ja ja statistik er noget spøjst noget. Vi har bestemt ikke altid brugt så mange penge på at spise ude. Bare over det seneste år har vi i gennemsnit fundet yderligere 650 kroner nederst i pungen til at spise og drikke ude. Det svarer til en vækst på over 5 pct. – det er ganske meget på et år. Og det er ikke kun restauranterne, som har oplevet voldsom vækst de seneste mange år. Det samme gælder hotellerne.

Vores stigende appetit på at spise mad andre laver og på at sove dejligt i bløde hotelsenge har målbare økonomiske konsekvenser på nationaløkonomisk niveau. Fra slutningen af 1960’erne og frem til starten af 1980’erne var der cirka 55-60.000 ansatte på hoteller og restauranter. Antallet svingede lidt fra år til år, men der var ikke nogen retning – men i midten af 1980’erne begyndte beskæftigelsen at stige i den del af dansk økonomi. I 2007 var der for første gang over 100.000 ansatte på hoteller og restauranter, men fremgangen stoppede ikke der. I dag er der knap 140.000 beskæftigede på hoteller og restauranter.

Når vi kigger over de kommende år, så er der grund til at forvente, at den del af vores økonomi vil vokse yderligere. I takt med at vi og vores omverden bliver rigere, så efterspørger vi flere oplevelser og bekvemmeligheder. Så Danmark er blevet et turistland. Godt nok har vores nabolande oplevet en større vækst i turismen, men både indenlandske og udenlandske turister holder af os. Uanset hvad, så kan man godt tillade sig at glæde sig over, at når man nyder et måltid på en af de mange gode danske restauranter, så er man faktisk med til at skabe vækst og arbejdspladser, og det samme gælder, hvis aftenen sluttes af med, at man lukker øjnene i en hotelseng.