Højesteretsdom får store konsekvenser for virksomhedsoverdragelser

Højesteret har i en dom af 17. oktober 2017 fastslået, at en virksomhed, der havde overtaget en del af et konkursramt selskab, hæftede for en uberettiget opsigelse af en tillidsrepræsentant. Erhververen hæftede for kravet, selvom opsigelsen var foretaget af konkursboet, og tillidsrepræsentanten var fritstillet forud for selve overdragelsen. Dansk Erhverv førte den principielle sag for Højesteret på vegne af virksomheden.

Sagen kort
En større virksomhed gik i slutningen af 2011 konkurs, hvorefter en anden virksomhed overtog en del af det konkursramte selskab. Erhververen overtog ca. 20 % af den oprindelige medarbejderstab, svarende til 42 medarbejdere. Få dage før overdragelsen opsagde og fritstillede konkursboet en tillidsrepræsentant, da han ikke var omfattet af overdragelsesaftalen.

Tillidsrepræsentanten gjorde efterfølgende krav på løn i opsigelsesperioden og på godtgørelse for uberettiget afskedigelse.

Det fremgår af virksomhedsoverdragelsesloven, at en erhverver hæfter for lønkrav mv. i forhold til medarbejdere, der var ansat på overdragelsestidspunktet. Flere afgørelser i dansk retspraksis fastslår imidlertid, at erhververen ikke hæfter, hvis medarbejderen er fritstillet før virksomhedsoverdragelsen.

Dansk Metal, som repræsenterede tillidsmanden, gjorde gældende, at hvis medarbejderen var opsagt retsstridig, skulle ansættelsesforholdet i henhold til EU-praksis anses for at bestå, med den virkning at erhverver hæfter for lønkrav mv.

Højesteret gav Dansk Metal medhold i dette synspunkt. Retten fandt, at der ikke var tvingende årsager til at afskedige tillidsmanden og der derfor var tale om en retsstridig opsigelse.

Det betyder, at retstilstanden er den, at erhververen hæfter for lønkrav mv., selvom opsigelsen og fritstillingen af en medarbejder er sket forud for virksomhedsoverdragelsen.

Dommen kan få vidtrækkende konsekvenser
Dansk Erhverv frygter, at dommen vil få store konsekvenser for virksomhedsoverdragelser generelt, men særligt for behandlingen af konkursboer. Det vil blive vanskeligere for virksomhederne at sikre sig mod eventuelle krav, som er afledt af en overdragers handlinger, da konkursboet ofte er afsluttet, og at der i bedste fald alene vil kunne være dækning i form af et dividendekrav.

Et konkursbos fornemste opgave er at forsøge at få mest muligt ud af aktiverne til gavn for kreditorerne. Med denne afgørelse vil det blive markant vanskeligere at sælge de sunde dele af et konkursbo som et fortsættende selskab, da erhververen risikerer at hæfte for medarbejdere, man ikke har overtaget.

Dommen kan i sidste ende betyde, at færre virksomheder bliver videresolgt i forbindelse med konkurser, hvilket dels betyder, at medarbejderne mister deres job, og dels at der vil være færre værdier til kreditorerne.

Dommen er afgjort på baggrund af EU-regler. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at EU-reglerne ikke omfatter konkursboer, men man har fra dansk lovgivnings side valgt, at reglerne også skal gælde ved overdragelse fra konkursboer.

Denne overimplementering vil formentlig nu få utilsigtede virkninger. Dansk Erhverv vil derfor arbejde for, at lovgiverne ser nærmere på bestemmelsen i virksomhedsoverdragelsesloven, således at den fremadrettet ikke vil gælde ved overdragelse fra konkursboer.

Dansk Erhverv anbefaler
I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kan det generelt være vanskeligt at afgøre, dels om der reelt er tale om en virksomhedsoverdragelse, og dels hvilke hæftelser der kan opstå både for overdrager af virksomheden og erhverver. Dansk Erhverv anbefaler derfor, at medlemsvirksomheder kontakter os for juridisk rådgivning inden en aftale om virksomhedsoverdragelse.