Offentlige udbud bremser kreativitet og innovation

Detbatindlæg bragt i Altinget onsdag den 4. oktober 2017.
Af Daniel Møller Jensen

Der bruges mange unødvendige skattekroner, når det offentlige køber kreative rådgivningsydelser som for eksempel et nyt design, en ny reklame eller en ny oplysningskampagne. Der er tale om et stort pengespild i udbudsprocessen, og det ender med at bremse kreativitet og innovation i det offentlige.

For nyligt slog en ny forskningsrapport fra Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS) fast, at det er et særdeles dyrt bekendtskab, når de kreative rådgivningsvirksomheder møder den offentlige udbudskultur.

Rapporten dokumenterer, at rådgivningsvirksomhederne i gennemsnit bruger 9 procent af den samlede kontraktsum på at udforme et tilbud. Og når der så typisk er 5 virksomheder, der udformer et tilbud på den udbudte opgave, ser vi altså, at helt op mod halvdelen af opgavens værdi bruges på blot at forholde sig til udbudsmaterialet og afgive tilbuddet.

Og hvorfor er det så et problem? Jo, lad os tage et konkret eksempel. En kommune ønsker at oplyse dens borgere gennem en ny oplysningskampagne. Den sendes i et offentlig udbud, hvor kommunen stiller som krav, at den ønsker at se grafikken, teksten og måske endda videoen allerede i tilbuddet. Det kræver altså et meget stort forarbejde og koster mange ressourcer for virksomhederne.

De mange ressourcer, som det koster de kreative rådgivningsvirksomheder at udforme tilbuddet, får de fleste af dem – helt naturligt – til at afstå fra at give tilbud. Ganske enkelt fordi det er spild af penge, hvis virksomheden ender med ikke at vinde udbuddet. Og de, der så ender med at vinde udbuddet, har allerede brugt så mange ressourcer på tilbuddet, at der ikke er meget tilbage til selve opgaven.

Det offentlige ender derfor med mindre kreative og innovative løsninger, der tilmed også er dyrere. Ja, det ender simpelthen med, at skatteborgernes penge spildes.

Hvordan undgår vi spild af skattekroner?
Der er ingen tvivl om, at det er en god idé, at det offentlige sender kreative rådgivningsopgaver i udbud. Vi skal bare have indrettet det sådan, at vi udnytter potentialet bedre. En stor del af udfordringen ligger kort og godt i, at eksempelvis kommunerne får en bedre forståelse for, hvordan kreative rådgivningsvirksomheder arbejder.

Der er stor forskel på at udforme tilbud på at levere mad til en kommunal institution og på en oplysningskampagne. Og den forskel skal man forstå. Udbudsloven, der trådte i kraft i januar 2016, gav mulighed for, at det offentlige kunne gå i dialog med markedet, hvilket netop skulle give en bedre forståelse for de enkelte branchers arbejde. Desværre er den mulighed ikke særlig flittigt benyttet.

Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at når kommunerne – og de øvrige offentlige myndigheder – skal have lavet en ny oplysningskampagne eller et nyt design, så skal processen indledes med dialog. Sådan giver vi de bedste forudsætninger for, at udbuddet passer til markedet. Og er det så nødvendigt for kommunens vurdering, at virksomhederne allerede i tilbuddet skal levere en stor del af indholdet i oplysningskampagnen, reklamen eller designet, så vil det også være rimeligt, at der er en særskilt honorering af det.

På den måde kan de kreative rådgivningsvirksomheder bruge tiden og pengene på selve opgaven fremfor udarbejdelse af tilbuddet. Det vil højne kreativiteten og innovationen i den offentlige sektor. Og det er noget, der vil komme os alle til gavn.