Priserne stiger ikke som i min barndom

Klumme bragt i Jysk Fynske Medier søndag den 22. oktober.
Af Steen Bocian

I både 2015 og 2016 var den årlige inflation under 0,5 procent. Hvis man fyldte kurven med varer og tjenester for 100 kroner i 2014, så kostede de selv samme varer 70 øre mere to år senere. Næppe en prisudvikling, som mange af os lægger mærke til i hverdagen. Bevares der har naturligvis været varer, som har haft steget mere i pris, men der er også varer, som er blevet billigere, så man har ikke kunnet ignorere prisudviklingen helt, men der er næppe mange af os, som har timet turen i Netto ud fra, hvornår priserne generelt steg – og her taler jeg altså ikke om ugens tilbud, som vi naturligvis alle går på jagt efter.

Det er ikke normalt, at inflationen er så lav, som tilfældet har været de seneste år. Faktisk skal vi tilbage til 1950’erne for at finde en periode, hvor vi sidst havde så lav inflation. Den lave inflation har været en konsekvens af den meget langstrakte krise, som dansk og international økonomi har været igennem. Arbejdsløsheden steg kraftigt i krisens start, hvilket trak lønvækst og dermed prisvækst ned. Dertil kom, at blandt andet olieprisen faldt markant – og så blev det samlede resultat altså ekstremt lav inflation.

Der er dog meget, som tyder på, at vi langsomt er på vej væk fra den rekordlave inflation. Igennem 2017 er inflationen stille og roligt kravlet op, og i øjeblikket stiger priserne sådan cirka med 1,6 procent om året. Det er stadig en lav inflation sammenlignet med, hvad der var normalt i 1970’erne, men det er ikke længere ekstremt. Den lidt højere inflation skal ses i lyset af, at krisen har sluppet sit ultimative tag i både international og dansk økonomi. Dertil kommer, at eksempelvis olieprisen er begyndt at stige en smule igen.

Selvom inflationen er steget, så er den fortsat markant lavere end lønvæksten. Så selvom det kan være træls at skulle betale lidt ekstra for de varer og tjenester, vi forbruger, så er det vigtigt at holde fast i, at de fleste danskere har fint råd til at håndtere, at priserne stiger en smule. Tager vi en gennemsnitsfamilie, så er rådighedsbeløbet efter skat steget med cirka 10.400 kroner efter skat over det seneste år som følge af lønudviklingen. I samme periode har inflationen forøget leveomkostningerne med 6.900 kroner. Samlet er det således blevet til en real fremgang i rådighedsbeløbet på 3.500 kroner over det seneste år. Så trods prisstigningerne har vi råd til mere i dag end for et år siden.

Der er forskel på, hvor meget priserne stiger på tværs af forskellige varer og tjenester. Over det seneste år er det særligt prisstigninger på fødevarer, drikkevarer og tobak, som har kunnet mærkes på familiebudgettet. Til gengæld er priserne på telefoni og el faldet, hvilket isoleret set har øget rådighedsbeløbet.

Selvom inflationen er på vej op, så er der intet der tyder på, at den kommer til at blive særligt høj lige med det samme. Bedste bud er nok, at inflationen kommer til at være i størrelsesordenen 1,5-2 procent om året de kommende år. Det betyder da, at vi skal skele til prisudviklingen i vores privatøkonomi, men det kommer ikke til at være inflationen, som stjæler de store økonomiske overskrifter, som det jo ellers var i min barndom.