Udskolingen er nøglen til flere faglærte

Af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA, Claus Rosenkrands Olsen, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Claus Hjortdal, formand for Skole-lederforeningen

Alt for mange unge lander mellem flere stole, når de forlader folkeskolen og skal vælge ungdomsuddannelse. Det fører til personlige nederlag, frafald på uddannelserne og en gruppe af unge, som ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Det har først og fremmest menneskelige omkostninger, men stikker også en kæp i det hjul, der driver vores samfund fremad og som giver os råd til at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Målet må derfor være, at flere unge lander på deres rette uddannelseshylde – forstået på den måde, at de kan blive en succes og få gode faglige og sociale oplevelser. Skal det ske, er det vores opfattelse, at der er behov for et ambitiøst udviklingsprogram for udskolingen.

Forhandlinger på Christiansborg

Siden 2013 har de folkevalgte på Christiansborg vedtaget reformer for folkeskolen, erhvervsuddannelserne og gymnasierne, og i skrivende stund forhandler politikerne om en reform af de forberedende tilbud for de unge, der er udsatte og har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Reformerne har mange gode elementer, som kan bruges til at bygge bro mellem de forskellige uddannelsestilbud. Men når det er sagt, halter det stadig med at vise de unge, at uddannelsespaletten er langt bredere end de gymnasiale uddannelser. Der er intet galt med de gymnasiale uddannelser – de er på mange måder en stor succes.

Men Ddet gode spørgsmål er, om det er det rette valg for så mange unge, som i dag vælger den vej. De gymnasiale uddannelser er boglige uddannelser, og har som sigte at forberede til videregående uddannelse. Denne vej er bare ikke den rette vej for alle, og med den nuværende udvikling er der en risiko for, at vi får 12 års boglig skolegang ind ad bagdøren. Det kan være rigtigt med 12 års skolegang, men spørgsmålet er, om det skal være 12 år med boglig læring.

Færre og færre vælger erhvervsuddannelser

I dag er den anden vej ind i en ungdomsuddannelse en erhvervsuddannelse. I de sidste 10 år har færre og færre unge valgt at gå den vej. Forklaringerne er mange, men én ting er sikker: Erhvervsuddannelserne og den praktiske læring er ikke særlig synlig i de sidste år af folkeskolen. Når de unge skal vælge efter 9. eller 10. klasse, er den gymnasiale vej ikke alene den vej, de fleste vælger. Det er også den vej, som udskyder svære uddannelses- og jobvalg længst muligt og som minder mest om det, de kommer fra.

Fag, eksaminer, lokaler, klasser og opbygning af dagen minder tilnærmelsesvis om folkeskolen. De unge, der vælger en erhvervsuddannelse, skal derfor både vælge noget, som mange af deres kammerater ikke vælger – og noget, som minder meget lidt om den hverdag, de kender fra folkeskolen.

Sæt gang i et udviklingsprogram for folkeskolen

Erhvervsskolerne og virksomhederne har således en meget stor opgave i at appellere til de elevgrupper, som fortsat vælger gymnasierne til i stor stil. Mens 31,7 procent af de elever, som forlod grundskolen i 2001, ønskede en erhvervsuddannelse, var andelen i 2017 faldet til 18,5 procent. Det er ikke opløftende læsning, men alt håb er ikke ude. Reformen af erhvervsuddannelserne fra 2014 er et godt skridt i den rigtige retning. Reformen indeholder bl.a. et adgangskrav på 2 i dansk og matematik, talentspor og et øget fokus på at skabe levende ungdomsmiljøer, som skal styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne og vise de unge, at det at tage en erhvervsuddannelse er en mindst lige så god livsforsikring som at få studenterhue på hovedet. Men det er ikke nok. De eksisterende initiativer bør følges op af et målrettet udviklingsprogram for udskolingen, som kan understøtte de centrale mål i både folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen.

 Vejen frem er at bruge erhvervsuddannelserne til at virkeliggøre folkeskolereformens intentioner om understøttende undervisning, faglig fordybelse og ikke mindst Åben Skole, der er et guldæg i forhold til at skabe en platform for øget samarbejde med den omgivende verden. Der er masser at bygge på, og mange kommuner er godt i gang.

Der er brug for, at de unge i udskolingen får et tættere forhold til de praksisrettede uddannelser. Det er ikke tilstrækkeligt med få brobygningsforløb – der skal en langt tættere integration af folkeskole, erhvervsskole og virksomheder til. De unge skal have tydelige billeder på nethinden af, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse. Det handler ikke alene om, at der er mangel på faglært arbejdskraft – for det er der allerede i dag – men om, hvilket liv du kan få med udgangspunkt i en erhvervsuddannelse. At der udover gode jobmuligheder åbnes op for at tage til udlandet, læse videre eller starte egen virksomhed.

Styrk det praksisnære i udskolingen

Vi er overbeviste om, at både folkeskolen og erhvervsuddannelserne vinder ved at involvere sig mere i hinandens hverdag. Det kan bl.a. ske gennem fælles undervisningsforløb og udvikling af ny pædagogik og undervisningsmetoder, som tager afsæt i de fag, job og karrieremuligheder, der venter de unge efter folkeskolen. Lykkes vi med det, får flere unge et langt bedre grundlag for at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg.

Et udviklingsprogram for udskolingen skal ikke kun give plads til flere praktiske fag, men også udvikle en langt mere praksisorienteret undervisning i skolens obligatoriske fagrække. Målet er at styrke undervisningen ved at realisere folkeskolereformens intentioner om at skabe en mere varieret, inspirerende og motiverende skoledag for alle elever – ikke mindst for dem, hvor fraværet af praksis slukker læringsgnisten undervejs.

Forpligtende samarbejde mellem erhvervsskoler og kommuner

Omdrejningspunktet er et forpligtende samarbejde mellem lokale og regionale erhvervsskoler og kommuner, der understøttes af erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Aktørerne skal bidrage aktivt med viden, netværk og medfinansiering, fx i form af lokale samarbejdsaftaler samt branding- og udviklingstiltag rundt om i landet. Det kan være virtual reality-spil, der introducerer til erhvervsuddannelserne og skræddersys til at indgå i nogle af folkeskolens obligatoriske fag, virksomhedsbesøg eller valgfag, der udvikles og afholdes i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og erhvervsskole.

Formålet er, at eleverne introduceres til den verden af fag og muligheder på erhvervsuddannelserne på en sjov og involverende måde. Samtidig kan læreren fx også vinke fagmål af og understøtte elevernes læring i skolens obligatoriske fag. Vi skal også have gang i job-swop mellem folkeskolens og erhvervsskolernes lærere, så de får en bedre forståelse for hinandens arbejde. Dette vil også smitte positivt af på folkeskolelærernes mulighed for at udfordre de unge og ikke mindst forældrene på deres uddannelsesvalg.

Mulighederne er mange, og nye initiativer kræver ikke nye lovændringer. Det er grundlæggende et spørgsmål om at udnytte de eksisterende rammer. Udgangspunktet for at arbejde videre med udviklingen af udskolingen bør ligge i forlængelse af, hvad der i forvejen ligger i folkeskolereformens intentioner og det gode arbejde, der foregår i kommunerne. Vores håb er, at regeringen vil sætte et udskolingsprogram på dagsordenen og sammen med kommunerne skyde gang i et udviklingsarbejde for at styrke broen mellem udskoling, erhvervsskoler og virksomheder.

Værdien af åndens og håndens arbejde

Udskolingen er ikke alene afslutningen på folkeskolen. Udskolingen er også begyndelsen på en ungdomsuddannelse. Det er nu, vi skal i gang. Alle unge skal kende til værdien af både åndens og håndens arbejde. Alle unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Flere dygtige unge skal have lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Arbejder vi i samme retning, er vejen banet for, at de unge lander på deres rette hylde og bliver så dygtige, som de kan. Vi skylder de unge, at de får en uddannelse, der både er en adgangsbillet til videre studier og til et godt liv på arbejdsmarkedet.