Sundhedsrevolutionen er på vej, og vi skal være klar

Debatindlæg af Katrina Feilberg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv og Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering i Dansk Erhverv.

Du finder en lille håndholdt dingenot frem. Den undersøger dig, og herefter kan den diagnosticere op til 34 forskellige sygdomme, som for eksempel lungebetændelse eller diabetes. Nej, det er ikke science fiction. Inden længe kan det være virkelighed. For informationsrevolutionen i sundhed er over os. Et amerikansk firma har udviklet en prisvindende prototype på et apparat, DxtER, der kan stille op til 34 diagnoser. Og det er bare begyndelsen. IBM har udviklet Watson, som allerede i 2011 med kunstig intelligens tævede verdens bedste mennesker i Jeopardy.

I dag kan Watson diagnosticere og foreslå behandling af blandt andet kræft, fordi den konstant fodres med viden og den nyeste forskning. Det betyder, at en patient i fremtiden ikke skal vente uger og dage på at få en diagnose og dermed også en behandlingsplan, men at alt dette ved hjælp af kunstig intelligens kan ske med det samme.

Samtidig ser vi, at mængden af information om borgere og patienter stiger kraftigt og skaber enorme mængder af data gennem udstyr og de mange apparater, som vi omgiver os med, og som i stigende grad kan tale med omverden. Det gælder for eksempel løbeuret, den intelligente badevægt, sundheds-apps på telefonen, sensorer og indopererede chips. Kombinationen af disse mange data og kunstig intelligens, der til forskel fra mennesker faktisk kan overskue data og forvandle døde data til vigtig handling, giver fantastiske nye muligheder og en markant ændring af sundhedssektoren.

I dag findes der mere end 165.000 sundheds-apps, som genererer en enorm mængde af egen indsamlet data om brugeren. Spørgsmålet bliver i fremtiden, hvordan vi får disse data i spil, så de kan komme borgerne til gavn.

Kommunerne og regionernes analyse- og forskningsenhed Kora konkluderer i en aktuel rapport at, informationsrevolutionen er en af Megatrendsene inden for sundhed. Vi er enige og vover den påstand, at informationsrevolutionen i form af kunstig intelligens, big data og machine learning vil blive den altoverskyggende giga-trend inden for sundhed, hvis vi ser bare 15 år ud i fremtiden.

Dette vil naturligvis påvirke og stille nye krav til sundhedssektoren. Meget af udviklingen og håndteringen af sundhedsudfordringen kommer til at ligge hos nye aktører, for eksempel i teknologivirksomheder. Dette kommer til at stille nye krav til både ledelse og medarbejdere i sundhedsvæsenet, og til samspillet med de private aktører, der udvikler den nye teknologi. Der skal selvfølgelig være styr på sikkerheden, og der rejser sig nye diskussioner om ejerskabet af de data, som borgeren også selv samler ind.

Lægen bliver ikke erstattet af en maskine lige foreløbig, men lægens arbejdsdag og værktøjer kommer til at se anderledes ud. Teknologien vil i større grad komme til at understøtte lægernes arbejde og være med til at kvalificere og sikre hurtigere arbejdsprocesser. Det digitale stetoskop bliver måske apparatet, alle borgere har i skuffen derhjemme. Det vil gøre sundhedssektoren mere effektiv, men det stiller samtidig krav til, at sundhedspersonale i fremtiden også bliver digitalt kvalificerede og uddannet.

Fremtiden er for længst begyndt, og det er vigtigt, at vi som samfund på alle områder, ikke mindst i sundhedssektoren, gør os klar til den. Kun på den måde kan vi høste mest muligt af de mange goder, som den teknologiske udvikling kommer til at give os. Både menneskeligt og økonomisk.