Dansk Erhverv hjælper Arbejdstilsynet med at luge ud

I en weekend dukkede Arbejdstilsynet op i en dagligvarebutik efter kl. 18 og konstaterede, at en ung medarbejder under 18 år arbejdede alene. Den unge var på vagt sammen med en anden medarbejder, der var over 18 år, men som naturligt nok også havde korte ærinder på lageret eller toilettet.

Ifølge Arbejdsmiljøloven må unge under 18 år ikke arbejde alene efter kl. 20 på hverdage og kl. 14 i weekender.

Dagligvarebutikken, der på den baggrund fik et påbud af Arbejdstilsynet, henvendte sig til Dansk Erhverv, der rejste en klage:

”Vi gjorde gældende, at det ikke kunne være alenearbejde, når der udelukkende var tale om et toiletbesøg eller at hente en vare på et lager. Arbejdstilsynet svarede igen ved at henvise til flere sager fra domstolene, hvor den unge havde været alene i butikslokalet i lang tid, mens den ansvarlige sad på sit kontor ved siden af butikslokalet. Ifølge Arbejdstilsynet kunne det også være alenearbejde, hvis den ansvarlige befandt sig så langt nede i butikslokalet, at den unge ikke kunne se eller høre ham/hende på grund af reoler eller støj. Ellers måtte dagligvarebutikken bare have tre på vagt sammen, mente Arbejdstilsynet,” siger arbejdsmiljøchef Anne-Marie Røge Krag, Dansk Erhverv.

Fokus på komplekse, uklare eller unødvendige regler
Det er et af de grelle eksempler på Arbejdstilsynets interne instrukser, som ifølge Anne-Marie Røge Krag ikke fungerer godt nok. Instrukserne står simpelthen i vejen for at foretage en fornuftig og konkret vurdering. Derfor bakker hun op om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens opfordring til virksomheder, borgere og organisationer om at komme med forslag til bedre arbejdsmiljøregler. Han vil have rettet fokus på regler, der enten kan være komplekse, uklare eller ligefrem unødvendige.

Det er beskæftigelsesministerens mål, at næsten hver tredje interne instruks skal skæres væk.

Arbejdsmiljøet i danske virksomheder reguleres i dag gennem mere end 300 bekendtgørelser og vejledninger. Har virksomheden for eksempel et lille varelager, så skal der kigges i fire bekendtgørelser og i 11 af Arbejdstilsynets vejledninger.

Branchefællesskaberne er gode til at plukke, samle og formidle
Anne-Marie Røge Krag tror på, at Arbejdstilsynet vil gøre noget ved det. Men ét er, hvad der er skrevet ned, noget andet er, hvordan tilsynet med virksomhederne i praksis foregår.

”Arbejdsmiljølovenes bekendtgørelser og dertil hørende talrige vejledninger suppleres med interne instrukser, brancherettede notater og yderligere notater. Man skal bare ikke glemme, at interne instrukser er interne arbejdsredskaber, som er udarbejdet af Arbejdstilsynet. Vi så hellere, at Arbejdstilsynet i højere grad lagde vægt på lovgivningen, fremfor dets egen fortolkning af denne.

Hos Arbejdstilsynet synes der at være en tendens til at ophæve dets egne instrukser til lov, hvilket er et retssikkerhedsmæssigt problem. Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø er gode til at plukke, samle og formidle indholdet fra forskellige bekendtgørelser, så det forholder sig konkret til lige netop branchens arbejdsopgaver og de risici, der skal iagttages. Det er især relevant for mindre virksomheder, der kan have svært ved at overskue hele den komplekse arbejdsmiljølovgivning,” siger Anne-Marie Røge Krag og fortsætter:

”Der er rigtig gode takter i fokus på koordineringen af indsatsen, og at alle gode kompetencer hos såvel virksomhederne, organisationerne som myndighederne bringes i spil. Men der skal være mere fokus på en helt grundlæggende enighed om, hvad der er evidens for, og om der er tale om et arbejdsmiljøforhold eller ej. Derfor må vi også have fortolkning af reglerne frem i lyset. Det kan ministerens kampagne bidrage til.”

Fornuften synes at have forladt bygningen
Virksomhederne vil naturligvis gerne have et godt arbejdsmiljø og vil gerne forbedre det dér, hvor der er et behov. De vil også gerne forholde sig til de faktiske risici, og ikke de fiktive af slagsen:

”Lige nu synes det som om, at alt det, der påvirker os som mennesker, er blevet til et arbejdsmiljøforhold, der skal reguleres og føres tilsyn med - også dem der vedrører livet i al almindelighed: ”Fornuften synes med andre ord at have forladt bygningen”. Trivsel, almindelige antipatier kollegaer imellem, utilfredshed med ledelsens overordnede beslutninger samt med løn- og pensionsforhold har aldrig været en del af arbejdsmiljølovens dækningsområde. Det er forhold, som virksomheden selv skal håndtere uden indblanding fra Arbejdstilsynet. Lad os derfor håbe, at ministerens fokus på arbejdsmiljøreglerne også kan have det spill off at lyse på og give os en fælles forståelse af, hvad regler kan og ikke kan. Hvilke regler der reelt er behov for, og hvilke der ikke er,” siger Anne-Marie Røge Krag.

De ansatte pillede støjvægge ned
Anne-Marie Røge Krag fremhæver endnu et eksempel på et af Arbejdstilsynets tvivlsomme påbud.

Ifølge Arbejdsmiljøloven må de ansatte ikke arbejde i unødig støj. I en medlemsvirksomhed afgav Arbejdstilsynet et påbud om unødig støjbelastning med den begrundelse, at de ansatte udførte koncentrationsarbejde i form af engelsk og tysk tale. Desuden sad mange mennesker sammen samtidig og talte i telefon. Flere medarbejdere beskrev, at de gik hjem med hovedpine eller summen for ørene.

”Der skal ikke herske tvivl om, at det er et arbejdsmiljøforhold, der skal håndteres. Det havde virksomheden også. Forud for Arbejdstilsynets påbud havde virksomheden indkøbt headset til samtlige medarbejdere. Udstyret kunne reguleres, så enten al støj kunne lukkes ude, eller blot baggrundsstøjen. Men de ansatte var bare ikke så vilde med at bruge disse headset - de følte sig isolerede. Arbejdsgiveren havde også indkøbt støjvægge, som de ansatte selv havde pillet ned, fordi de gerne ville kunne se hinanden,” siger Anne-Marie Røge Krag.

Hun mener ikke, at Arbejdstilsynet kan pålægge virksomheden at finde en ny løsning, når det oprindelige problem rent faktisk er blevet afhjulpet.

”Men det er et godt eksempel på, hvor svært det er blevet for virksomhederne at navigere i forhold til at vide, hvornår de har efterlevet arbejdsmiljølovens regler, når subjektive holdninger og følelser gør sit indtog. Det gør det overordentligt svært at finde varige og rimelige løsninger,” siger Anne-Marie Røge Krag.

Skriv til Dansk Erhverv med forslag
Hun opfordrer Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder til at tage beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på ordet og komme med forslag til bedre arbejdsmiljøregler.

Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Erhverv tager gerne imod forslagene og koordinerer dem, så ministeriet modtager et samlet input fra Dansk Erhverv og medlemsvirksomhederne.

Forslag kan indsendes til Dansk Erhvervs afdeling for arbejdsmiljø via mail:
• sgj@danskerhverv.dk

Fristen for at indsende forslag til Dansk Erhverv er tirsdag den 15. maj 2018, så forslagene tidsnok kan videreformidles til Beskæftigelsesministeriet, der modtager forslag indtil den 1. juni 2018.