Bocians klumme: Gæk gæk gæk, chokolade i min sæk

Sørme om det ikke blev påske også i år. For mange af os er påsken en tid, hvor vi mødes med familie og venner, og når vi mødes, så skal vi naturligvis have noget at spise og drikke – ellers ender vi jo bare med at skulle snakke sammen, og det kan vi jo ikke have. Der er mange forskellige traditioner, hvad angår påskemad – nogle familier sværger til lam, mens andre kaster sig over eksempelvis skidne æg.

Vi snakker i det hele taget rigtigt meget om, hvad vi spiser og drikker, men når vi kigger på vores faktiske forbrug, så er det paradoksalt at se, hvor lidt vi reelt prioriterer mad. For 50 år siden gik næsten 20 pct. af en families budget til at købe fødevarer – i dag er det kun cirka 10 pct. Det er klart, at vi bruger flere penge – også på fødevarer – men hvor det samlede forbrug over de seneste 50 år er steget med over 140 pct., når vi renser for inflationen, så er forbruget af fødevarer kun steget med cirka 65 pct. Det er en stor forskel. Til gengæld prioriterer vi oplevelser, rejser, IT og kommunikation langt højere, end vi gjorde tidligere.

Kigger vi på tværs af landet, så er udgifterne til mad klart højest på Sjælland – og i særdeleshed i hovedstadsområdet. I hovedstadsområdet bruger en gennemsnitlig familie knap 40.000 kroner om året på fødevarer. Nu forekommer det mig ikke sandsynligt, at midtjyderne generelt er ved at dø af sult, men de bruger faktisk langt færre penge på mad. I Midtjylland, hvor madbudgettet er lavest, bruger en gennemsnitlig familie 33.200 kroner på mad.

Ikke blot er der forskel på, hvor mange penge vi bruger på at blive mætte, der er sandelig også forskel på, hvad vi køber. Selvom nordjyderne med et madbudget på 34.000 kroner er næsten lige så sparsommelige som midtjyderne, så er nordjyderne faktisk villige til at bruge flere penge på morgenmad, end hvad vi ser i resten af landet. Måske er det netop en solid omgang morgenmad, der gør, at nordjyderne kan klare resten af dagen på et mindre budget, end for landet som gennemsnit.

Tager vi Syddanmark, hvor jeg skal spise påskefrokost hos svigerfamilien i Vejle, så taler statistikkerne for, at jeg får serveret kødpålæg og kylling. Det er i hvert fald i Region Syddanmark, at familierne bruger flest penge på netop de to produkter. I gennemsnit ryger der for 1.800 kroner kødpålæg i kurven i den del af landet. Det er betydeligt mere end i hovedstadsområdet, hvor jeg bor. Her er pålægsbudgettet på 1.500 kroner. Til kyllingen vil der sandsynligvis blive serveret kartofler, de er nemlig helt pjattede med kartofler i Syddanmark. Kartoffelbudgettet er på 660 kroner per familie, hvilket næsten er 100 kroner mere end lidt længere mod nord i Region Midtjylland, hvor de faktisk ikke er så vilde med den slags blege rodfrugter.

Kartofler er altså ikke i høj kurs i det midtjyske, men kød er en helt anden sag. Kød skal der på bordet i Midtjylland, og det skal være oksekød. Med bred margin bruger midtjyderne flest penge på okse- og kalvekød – på årsbasis bruger de mere end 1.000 kroner mere per familie sammenlignet med Syddanmark.

Det forholdsvis begrænsede madbudget i privaten står i kontrast til, at vi danskere bruger flere og flere penge på at spise ude. Så vi forkæler gerne os selv med god mad, men vi vil altså i et stadigt stigende omfang hellere lade andre om at lave maden til os.

Jeg ved ikke, hvad årets påskefrokost kommer til at byde på, men jeg er decideret foruroliget over, at statistikkerne viser, at man i Syddanmark og Midtjylland er de mest nærige med hensyn til indkøb af chokolade. Et chokoladebudget på under 1.000 kroner om året rækker jo slet ikke til den størrelse påskeæg, som jeg forestiller mig, at jeg skal have. Måske skulle jeg lige sende svigerfamilien et gækkebrev, bare for en god ordens skyld.