Bocians klumme: Ikke så ringe endda

Det seneste halvandet år har jeg haft den ære at skrive en ugentlig klumme om økonomi i disse spalter, en klumme som du måske har været så uforsigtig at falde over, mens du drak morgenkaffe. Jeg har været vidt omkring i mine klummer. Jeg har haft skrevet om, hvordan man tegner en virksomhed, om hvor man kan finde sin fremtidige kæreste, om gakkede afgifter og om prisen på is. Vigtige og væsentlige emner, hvis jeg selv skal sige det.

Men jeg har naturligvis primært haft fokus på de aktuelle økonomiske tendenser. Nu er det tid til min sidste klumme i denne omgang, og jeg vil derfor benytte lejligheden til at gøre kort status. Helt overordnet, så går det godt i både den globale økonomi og i dansk økonomi i disse år – og meget tyder på, at opsvinget kommer til at fortsætte en tid endnu.

Hvis vi starter med den globale udvikling, så har særligt Europa overrasket positivt det seneste år. Der er solid og bredt baseret vækst i Europa, og beskæftigelsen sætter måned for måned ny rekord. Der er flere forklaringer på fremgangen – men rekordlave renter og bedre styr på de særligt offentlige finanser i mange lande hjælper. Derudover har især de sydeuropæiske lande benyttet krisen til at tilpasse omkostningsniveauet. Endelig har lande som Grækenland, Spanien og Irland gennemført meget betydelige økonomiske reformer, som er med til at sikre plads til vækst.

I Asien og USA er væksten også fin – det er bare ikke en nyhed. I relation til USA tiltrækker præsident Trump sig fortsat stor opmærksomhed. Men det er vigtigt at sætte tingene i perspektiv. Meget tyder på, at den handelskrig, der måske er under opsejling, kun får begrænset økonomisk effekt, da det langt fra er alle varer, der omfattes, og da det ikke er en verdenskrig. Europa går således tilsyneladende fri. Handelskrigen vil altså næppe underminere væksten de næste par år – men det er da værd at understrege, at der helt klart er tale om et skridt i den forkerte retning. Trump gennemfører også ufinansierede skattelettelser i år. Det vil sandsynligvis løfte væksten her og nu. Men det sker på bekostning af fremtiden, da lettelserne ikke er finansierede, og man kan derfor sagtens diskutere visdommen i skattepakken. Uanset de mange ord og forbehold, så er det ikke usandsynligt, at væksten i år bliver på næsten 3 pct. i USA. Det er en høj vækst.

Kigger vi på den hjemlige økonomi, så kan det heller ikke skjules, at det går helt acceptabelt med nationaløkonomien. Væksten er ikke høj, men den er høj nok til at sikre, at beskæftigelsen igen sætter rekord. Vi har med andre ord lagt krisen helt bag os. Huspriserne stiger ligeledes – og stigningen er ikke isoleret til storbyerne, der er tale om en bredt baseret fremgang. Der har været talt en del om, hvorvidt priserne i byerne var kommet for langt op, og derfor stod overfor et snarligt fald, men når vi kigger på statistikkerne, er der ikke voldsomme faresignaler i øjeblikket.

Fremgangen på arbejdsmarkedet gør, at mange virksomheder begynder at få rekrutteringsudfordringer – det vil sige, at vi begynder at se flaskehalsproblemer i flere dele af økonomien. På nuværende tidspunkt er problemet ikke lige så omfangsrigt, som det var i 2007/08, altså lige før krisen, men tendensen til tiltagende flaskehalsproblemer er tydelig. Det taler for reformer, som øger arbejdsudbuddet. Ellers skal man overveje at træde på den finanspolitiske speeder, så presset på arbejdsmarkedet lettes en smule.

Selvom der således bestemt er udfordringer – så det jo trods alt luksusproblemer at tale om flaskehalsproblemer og risikoen for boligbobler. Det er trods alt ikke mere end fem år siden, at vi kun talte om krise og arbejdsløshed. Så jeg vil tillade mig at slutte min række af økonomiklummer af med at tage ja-hatten på, når det gælder dansk økonomi. Det går faktisk ikke så ringe endda. Lad os håbe, at opsvinget bliver langvarigt til glæde for os alle. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre.