Manglende vilje til at flytte holder den europæiske ledighed høj

Sidste år blev væksten i bruttonationalproduktet i Europa på 2,4 pct., den højeste vækst siden finanskrisen. En BNP-vækst på 2,4 pct. er betydeligt højere end normalt for Europa – og også højere end væksten i USA. Og væksten var ikke alene trukket af fremgang i Tyskland. I Spanien var væksten sidste år på 3 pct., og sågar Grækenland oplevede fremgang sidste år.

Den fine økonomiske vækst har sikret fremdrift på arbejdsmarkedet i Europa. Den europæiske beskæftigelse sætter, lige som den danske, rekord i øjeblikket. Men hvor vi i Danmark kun lige er krøbet op på beskæftigelsesniveauet fra før krisen, så er beskæftigelsen i Europa et godt stykke højere, end den var tilbage i 2008.

Selvom beskæftigelsen således sætter rekord, så er ledigheden fortsat høj i Europa – i hvert fald når man sammenligner den med Danmark, men ledigheden er ikke jævnt fordelt. Der er områder med meget lav ledighed og områder med meget høj ledighed.

Generelt er billedet, at ledigheden er lav i den nordlige del af Europa, mens den er høj i Sydeuropa. I gennemsnit er ledigheden på 8,5 pct. i Europa, men det dækker over to ekstreme yderpunkter. I Italien er ledigheden på knap 11 pct., i Spanien er den på cirka 16 pct. og i Grækenland er den tæt på svimlende 21 pct. Omvendt så er ledigheden i Tjekkiet under 2,5 pct., og i Tyskland er den på 3,5 pct.

Sammenligner vi med USA, så er der meget større forskel på ledighedsprocenterne i Europa, end der er på ledighedsprocenterne på tværs af de amerikanske delstater. I USA er ledigheden samlet set på 4,1 pct. Lavest ledighed finder vi i stater som Hawaii, New Hampshire og North Dakota, hvor ledigheden er på cirka 2,5 pct. I den anden ende af skalaen har Alaska og New Mexico de højeste ledighedsprocenter – med 7,3 pct. i Alaska og 5,8 pct. i New Mexico.

Der er naturligvis mange forskelle på arbejdsmarkederne i USA og Europa, men én af de helt store forskelle er, at mobiliteten i Europa er meget mindre end mobiliteten i USA. I USA flytter man gerne langt for at få et job – det er i mindre grad tilfældet i Europa. Det skyldes blandt andet sproglige og kulturelle forskelle, men det sociale sikkerhedsnet i Europa gør også, at man som ledig i mindre grad holdes til ilden. Om det sociale sikkerhedsnet er for fintmasket er en politisk afvejning, men det har konsekvenser.

Den manglende mobilitet på tværs af Europa ses nemt ved at kigge på, hvor udlændingene på det danske arbejdsmarked kommer fra – vi rekrutterer nemlig primært fra nabolandene. Den største gruppe kommer fra Polen. Der er 40.000 polakker på det danske arbejdsmarked - men ledigheden er faktisk lav i Polen. I Polen er ledigheden på 4,4 pct., hvilket er lavere end i Danmark. Så polakkerne er mobile, selv om de altså godt kan få et job i deres eget hjemland. Udover Polen så har vi også mange medarbejdere fra lande som Sverige, Storbritannien og Tyskland, som også har meget lav ledighed, men som til gengæld ligger tæt på os. Som nævnt er ledigheden meget højere i Spanien og Grækenland. Men til sammenligning arbejder der kun 4.000 spaniere heroppe og under 2.000 grækere.

Danske virksomheder har over de seneste år håndteret flaskehalsudfordringerne ved at ansætte medarbejdere fra udlandet – særligt fra landene tæt på os. Fælles for de lande er imidlertid, at ledigheden for tiden er lav. Vi er derfor nødt til at kigge længere væk efter de medarbejdere, der er behov for, hvis opsvinget skal holdes gående. Jeg tvivler desværre på, at det bliver fra Sydeuropa, at de kan lokkes herop, dertil er den europæiske mobilitet for lav og vores vejr måske for dårligt. Jeg tror, at vi skal kigge uden for Europa i lande, som Kina og Indien.