Fokus på forskning og uddannelse

Uddannelse og forskning

Uddannelse og forskning er afgørende for Danmarks muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence og sikre et stærkt arbejdsmarked. Danmark lever af kloge hoveder og hænder, og derfor er uddannelse og forskning en investering, vi som samfund er nødt til at prioritere højt.

Danmark bruger også i dag mange midler på stærke uddannelser og har internationalt set et stort offentligt forskningsbudget. Begge er centrale ingredienser i den teknologiske omstilling, som er helt afgørende for Danmarks fremtidige vækst og velfærd.

De seneste års omprioriteringsbidrag er imidlertid en udfordring for uddannelsessektoren som helhed, og på mange uddannelser har man nået smertegrænsen. Med omprioriteringsbidraget løber besparelserne på uddannelsesområdet op i 12 pct. i 2021, og alene i 2021 betyder omprioriteringsbidraget en besparelse på ca. 4 mia. kr. i forhold til 2015.

Regeringen sætter med finanslovsforslaget en udløbsdato på de årlige besparelser på uddannelsesområdet, og afsætter en reserve på 842 mio. kr. i 2022 til at styrke det samlede uddannelsesområde. Regeringen afsætter samtidig en ramme på 600 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021 til bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked.

Dansk Erhverv er kritiske overfor de fortsatte besparelser på uddannelsesområdet
Dansk Erhverv havde derfor gerne set, at man allerede fra næste år havde stoppet de årlige besparelser, og på nogle områder er der derfor behov for at se på, om der kan findes yderligere midler i perioden indtil 2022 til at understøtte de politiske mål med uddannelserne og sikre, at erhvervslivet har adgang til relevant og kvalificeret arbejdskraft. Det gælder i særdeleshed erhvervsuddannelserne og en yderligere opprioritering af it-uddannelserne og CBS.

Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelserne befinder sig i en særlig økonomisk klemt situation. De er ikke alene presset af de årlige besparelser på to pct., men lider også økonomisk under manglende rekruttering og elever, og dermed lavere indtægter til at drive uddannelser af høj kvalitet.

Regeringen vil til efteråret komme med et ambitiøst udspil, der skal få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Dansk Erhverv: Erhvervsuddannelserne kræver særlig bevågenhed
For Dansk Erhverv er der ingen tvivl om, at erhvervsuddannelserne kræver særlig bevågenhed i de kommende forhandlinger om finansloven som et af de områder, der bør tilføres flere midler. Samtidig er der brug for, at der skabes ro om skolernes økonomi i årene frem gennem en flerårsaftale om erhvervsuddannelsernes økonomi.

Dansk Erhverv har store forventninger til regeringens udspil på erhvervsuddannelsesområdet, og håber det dels adresserer behovet for at styrke rekrutteringen, og dels skaber solide rammer for erhvervsskolernes arbejde med at fastholde og styrke kvaliteten og det faglige niveau i uddannelserne. Dansk Erhverv ser frem til konstruktiv dialog med regeringen om de konkrete tiltag i udspillet og eventuelle behov for andre initiativer.

Forskning

Regeringen fastholder målsætningen om, at 1,00 pct. af BNP skal gå til offentlig forskning. Det betyder en stigning på i alt 160 mio. kr. i forhold til i 2018. Forskningsreserven bliver på 958 mio. kr. Heraf vil 420 mio. kr. gå til Danmarks Innovationsfond med fokus på grøn omstilling, teknologi og sundhed, 230 mio. kr. vil gå til Det Fri Forskningsråd og 67 mio. kr. går til basismidler til ITU og CBS. Der vil også blive afsat 207 mio. kr. til det, der tidligere hed Nobelcentre – de har siden skiftet navn til Pionercentre.

Dansk Erhverv: Positivt at vi fastholder 1 procent-målet
Forskning er afgørende for Danmarks fremtid, og derfor er det positivt, at vi fastholder 1 pct. målet. Dansk Erhverv ser dog målet som et gulv og ikke et loft. Lige nu betragtes målsætningen som et loft, hvilket bl.a. betyder, at forskningsbudgetterne reduceres, når danske forskere har succes med at få internationale forskningsprojekter til landet. Det finder Dansk Erhverv er en skæv incitamentsstruktur.

Dansk Erhverv er særligt positive over, at der nu tilføres flere basismidler til CBS og ITU. Det har været en klar prioritering fra Dansk Erhvervs side, at netop disse to universiteter bliver tilgodeset. De to universiteter er så underfinansierede, at de ikke har midler til at uddanne kvalificerede ansøgere selv om, der er stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et stort problem, og derfor er det afgørende, at der er midler nok til at uddanne dygtige unge, når de søger mangeluddannelser fx inden for it.

Vi er dog ikke helt i mål. CBS siger, at de mangler ca. 250 mio. kr. for at komme op på niveau med RUC, og ITU siger, at de mangler ca. 50 mio. kr. for at kunne optage alle kvalificerede ansøgere.

Statens Uddannelsesstøtte

Regeringen vil hæve studerendes fribeløb til studerende på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med 1000 kr. om måneden.

Dertil har regeringen nedsat et ekspertudvalg, der bl.a. skal bidrage til at opbygge viden om, hvordan SU påvirker uddannelsesadfærden, herunder uddannelsestilbøjelighed og sociale mobilitet.
Udvalget skal afrapportere inden udgangen af 2019.

Dansk Erhverv: SU på kandidatdelen bør omlægges til lån
Der er mange myter om SU-systemets betydning for bl.a. social mobilitet. Det er positivt, at regeringen nu vil undersøge SU-systemet til bunds, så vi kan få en fordomsfri debat om systemet.

Dansk Erhverv mener, at SU’en på kandidatdelen bør omlægges til lån, og at pengene primært skal tilbageføres til uddannelserne. Dansk Erhverv vil dog tage bestik af udvalgets endelige rapport og evt. revurdere holdningen, hvis rapporten anviser en bedre model end den Dansk Erhverv foreslår.