Et godt finanslovsudspil, der vil gavne danske virksomheder
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til Finansloven for 2019. Dansk Erhverv glæder sig over, at forslaget indeholder en række initiativer, som vil styrke medlemsvirksomhederne i Dansk Erhverv, vurderer underdirektør Jes Brinchmann Christensen, Dansk Erhverv.
Forslag til finanslov 2019 - Dansk Erhvervs vurdering
Forslaget lægger bl.a. op til at lempe en række punktafgifter, som i dag skaber grænsehandel. På turismeområdet er der nogle gode initiativer, som vil styrke turismebranchens konkurrenceevne og tiltrække flere turister til Danmark. Forslaget tager også et forsigtigt opgør med besparelserne på uddannelsesområdet. Derudover er der forslag på arbejdsmarkedsområdet og inden for forskning, sundhed, velfærd og klima.
For Dansk Erhverv er det vigtigt, at der kommer mere fokus på at øge arbejdsudbuddet. Stadig flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og det er afgørende for den danske samfundsøkonomi, at virksomhederne kan skaffe kvalificerede medarbejdere.
Finanslovsforslaget skal nu til forhandling i Folketinget, og Dansk Erhverv vil arbejde for, at medlemmernes interesser kommer på bordet i det videre politiske forløb. Udgangspunktet ser fornuftigt ud, men der er områder, som vi gerne så forbedret eller prioriteret højere. Dansk Erhverv vil lægge sig i selen for at få en så god finanslovsaftale for medlemmerne som muligt.
Under de enkelte rubrikker neden for kan du læse Dansk Erhvervs nærmere vurdering af de vigtigste forslag på de forskellige områder i finanslovsforslaget.
Nyhed
Flere turister til Danmark
Finanslovsforslaget for 2019 lægger op til en række tiltag på turismeområdet. Blandt andet ventes forslaget om elvarmeafgiften at kunne tiltrække flere turister til Danmark, da det bliver billigere at opvarme sommerhuse.
Nyhed
Grænsehandlen bremses og bedre vilkår for vækstvirksomheder
Finanslovforslaget har fokus på en række skatter og afgifter, som kan hjælpe med til at bremse grænsehandel og sikre bedre vilkår for især vækstvirksomheder
Nyhed
Fortsat fokus på mangel på arbejdskraft
Dansk Erhverv ser gerne, at det bliver lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU samt at gøre mere for at sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet, og at flere kommer i arbejde.
Nyhed
Fokus på forskning og uddannelse
Regeringen lægger op til, at standse besparelser på uddannelsesområdet med virkning fra 2022.
Nyhed
Fødevarer på finansloven
Forslaget til finanslov for 2019 indeholder en række væsentlige punkter om fødevareområdet: eksport, styrket dansk gastronomi, strategi for bedre mad, måltider og sundhed.
Nyhed
Finanslov 2019: Øvrige erhvervsforhold
Regeringen har fremlagt forslag til finanslov for 2019. Her gennemgår Dansk Erhverv en række forslag, der får direkte betydning for erhvervslivet.