Er vi klar til autonome køretøjer?

Det næste store gennembrud indenfor transport og mobilitet ser stadig ud til at være de selvkørende biler, men de lader vente på sig. Ikke på grund af manglende interesse fra udviklere og leverandører af teknologier eller køretøjerne selv, men måske snarere som en følge af manglende viden om fænomenet autonome køretøjer i den brede befolkning.

Stoler du på en autonom bil?
Hvordan vil du reagere på at sidde bag ”rattet” i en selvkørende eller autonom bil? Det vil sandsynligvis være en grænseoverskridende oplevelse den første gang, men det vil ændre sig over tid, når du har vænnet dig til, hvordan bilen reagerer i de situationer, der opstår i den daglige trafik.

Forestil dig så, hvordan det vil være første gang du deler gader og veje med de autonome køretøjer. En ting vil være, når du selv sidder i en autonom bil, noget helt andet vil være første gang du skal krydse vejen som fodgænger, eller skal dele vejen som en cyklist, hvor der ikke er en afmærket cykelsti?

Der har ikke tidligere være meget data på de to scenarier, men der er heldigvis kommet fokus på dem nu, da de er helt essentielle for, at de selvkørende og især de autonome køretøjer kommer ud i vores daglige virkelighed som brugere af infrastrukturen.

Sverige og Volvo tager stort skridt
Volvo Cars i Sverige har fokus på, hvordan vi som individer reagerer på at køre i selvkørende biler. Det har blandt andet affødt et program, hvor Volvo stiller en bil til rådighed til to familier, der dagligt pendler for at indsamle viden om, hvordan chauffører og passagerer reagerer på en selvkørende bil. Bilerne er endnu ikke fuldstændig autonome, men de assisterer chaufføren i høj grad.

"Vi kan forske så meget vi vil og udvikle teknologien, men før de potentielle brugere er trygge ved situationens, så rykker de selvkørende køretøjer ikke for alvor ind i vores dagligdag. Volvos projekt med at måle "førerens" reaktioner på kørslen vil være med til at forme borgernes syn på de nye teknologier. Jeg ser meget frem til de første testresultater i projektet," fortæller Christoffer Greenfort og fortsætter

"Der har været et meget ensidigt fokus på hvor sikker bilen er i forhold til sine omgivelser. Det er også essentielt, men brugerne skulle også gerne tage de selvkørende køretøjer til sig. Vi går en fremtid i møde, hvor vores transport og infrastruktur i sidste ende bliver fuldt automatiseret. Det skulle gerne ske på en glidende og selvfølgelig måde, hvor vi alle ser det som et naturligt næste skridt i samfundets udvikling."

Sameksistens på vejene
Derudover har der været forsøg med samspillet mellem fodgængere, cyklister og autonome køretøjer. Trafikstyrelsen har netop udgivet en rapport om resultaterne af disse forsøg.

Den største udfordring er, at de autonome køretøjer har svært ved at indgå i det trafikale samspil, når de skrevne regler for opførsel i trafikken møder den faktiske adfærd derude.

De autonome køretøjer følger nøje deres programmering og har derfor svært ved at tilpasse sig, hvis f.eks. fodgængerne ikke overholder reglerne. Da man ikke på nogen måde kan sikre at fodgængere og cyklister konsekvent vil overholde de formelle regler, så bliver det helt afgørende, at tilpasse bilerne, så de stadig er sikre i den daglige trafik.

”Man har f.eks. haft udfordringer, når en person ikke overholder sin vigepligt, men krydser direkte ud foran bilen, der naturligvis bremser og giver plads. Vælger andre personer så også at krydse, når de ser den første gå over, så står vi lige pludseligt med en lang kø af biler, der vil vokse så længe folk fortsætter med at krydse ud foran den forreste bil.

Hvis folk spekulerer i at bilerne er totalt bundet op af reglerne, så kan de give en masse uhensigtsmæssige situationer, der normalt ikke ville være opstået, hvis bilen var ført af person. Det bliver spændende at se, hvordan det bliver løst,” forklarer Christoffer Greenfort.

Rapporten fra Trafitec kan hentes her: 

Samspil mellem automatiske
køretøjer, cyklister og fodgængere