Bocians klumme: JOBS JOBS JOBS

Havde Donald Trump været statsminister i Danmark, så kunne vi være sikre på, at der på de sociale medier var blevet skrevet vidt og bredt om, hvilken fantastisk indsats han havde gjort for at sikre jobs til dansk økonomi. Mon ikke der ville være blevet skrevet med STORE BOGSTAVER, og mon ikke budskabet ville have været tydeligt, som tilfældet er, når der kommer nye tal for beskæftigelsen i USA, hvor Trump ofte bare skriver JOBS JOBS JOBS.

Nu er Trump ikke statsminister i Danmark, så retorikken er noget mere afdæmpet – men den skulle da helst ikke blive så afdæmpet, at vi helt glemmer at fejre, hvor fantastisk det er, at beskæftigelsen efter alt at dømme sætter historisk rekord i skrivende stund. Aldrig tidligere har der været så mange i jobs i dansk økonomi. Det er da værd at fejre!

Da finanskrisen ramte den danske økonomi i 2008, mistede vi på blot to år over 150.000 arbejdspladser, og nedgangen på arbejdsmarkedet fortsatte, så vi efter fem år samlet set manglede 181.000 arbejdspladser sammenlignet med før krisen. I 2013 vendte udviklingen, og vi har nu fået genskabt de tabte arbejdspladser og begynder atter at sætte rekorder. De mest opdaterede tal, vi har for udviklingen, viser endnu ikke rekord. I november sidste år manglede der dog kun 3.300 arbejdspladser, før niveauet fra før krisen blev nået – og med en gennemsnitlig jobvækst på 3.000-4.000 nye job per måned de seneste år, så skal man ikke være profet for at konkludere, at rekorden enten blev nået i december sidste år eller bliver sat lige nu her i januar.

Fremgangen på arbejdsmarkedet er bredt baseret. Det er faktisk svært at finde en sektor, hvor beskæftigelsen ikke har været stigende det seneste år. Fremgangen er dog tydeligst i servicesektoren. Der er allerede nu væsentligt flere ansatte i servicesektoren, end der nogensinde har været før.

At beskæftigelsen igen sætter rekord, skal blandt andet ses i lyset af, at vi er blevet flere indbyggere end for 10 år siden. Vi er således knap 300.000 flere i Danmark end i 2008. Når der er flere indbyggere, så skulle der også gerne være flere arbejdspladser i økonomien. Der er derfor også begrundet håb om, at beskæftigelsen kan stige yderligere over de kommende kvartaler, men arbejdsmarkedet er ved at blive så stramt, at det er blevet svært for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft. Selvom vi er yderligere 300.000 indbyggere, så er det værd at bemærke, at antallet af indbyggere i aldersklassen 20-64 år kun er steget med 80.500 personer i samme periode. Så vi kan ikke ignorere flaskehalsproblemerne.

Flaskehalsproblemerne kan desværre let føre til blivende tab af velstand. Mange af virksomheder lever af at være fleksible og af altid at kunne levere gode varer til tiden. Den bliver udfordret, når man som virksomhed ikke kan få de medarbejdere, som man behøver for at øge produktionen. Dermed tvinges man til at sige ”nej” til nye ordrer. Umiddelbart lyder det uskyldigt – men den negative effekt kan sagtens være langvarig og omkostningstung. For når man siger ”nej”, så risikerer man, at kunderne kigger til konkurrenter i udlandet. De har måske ikke haft samme fleksibilitet og evne til at levere gode produkter til tiden, men de er så til gengæld ofte billigere. Hvis de danske virksomheder mister deres fleksibilitet, så risikerer balancen at tippe mere end blot midlertidigt.

Vi skal derfor have fokus på at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. Der er heldigvis da også ressourcer at trække på i en økonomi, hvor over en million i den arbejdsdygtige alder befinder sig uden for at arbejdsmarkedet. En del af dem er under uddannelse, men selv når vi renser for studerende, så er der rigtigt mange uden for arbejdsmarkedet. Vi skal benytte de gode tider til med stok og gulerod at få dem trukket ind på arbejdsmarkedet, både af hensyn til dem selv, men også af hensyn til den samlede udvikling i dansk økonomi.