{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Der er efterhånden en generel enighed om, at der skal handles på de globale miljøudfordringer – men hvordan?
Der er efterhånden generel enighed om, at der skal handles på de globale miljøudfordringer. Næsten 200 lande gik i 2015 sammen om Paris-aftalen, der har som mål mindske udledningen af drivhusgasser og begrænse de menneskeskabte klimaforandringer. Enkelte lande, som f.eks. USA, har siden trukket sig fra aftalen.
Klimaudfordringerne er kommet helt til tops på den europæiske dagsorden, hvor EU har sat sig en række klare klimamål frem mod 2030. For at nå disse, skal alle tage deres tørn, hvilket ikke mindst gælder for de ikke-kvotebelagte sektorer – biler, bønder og boliger – der alene skal stå for en reduktion på 30 pct., når kalenderen skriver 2030.
En stor del af reduktionen vil skulle leveres af transportsektoren, hvorfor der er en lang række EU-initiativer i gang med specifikt fokus på biler, lette erhvervskøretøjer og lastbiler.
Udover dette krav er Danmark blevet pålagt et specifikt reduktionskrav på 39 pct. i 2030 og har selv sat sig et mål om at være et lavemmissionssamfund i 2050.
Hvordan når vi dertil?
For transportsektoren kræver målene en omstilling og ikke mindst en revideret tilgang til, hvordan en transportvirksomhed drives i det daglige.
Der er mange transportører, der ønsker en grønnere profil, men det har store startomkostninger.
Internt leder man efter win-win situationer, hvor miljø og økonomi mødes. Det kan f.eks. være at skifte en lastbil, der er nået til enden af dens livscyklus ud med en ny grøn lastbil, der kan køre længere på literen. Men mindre kan også gøre det til en start. For eksempel kan man lave en miljøprofil for sin virksomhed.
Til det formål har Dansk Transport og Logistik, TINV, Trafikstyrelsen og ITD udarbejdet ”Håndbog i Miljøledelse”, der indeholder 10 konkrete værktøjer til at komme i gang med at blive mere grøn og samtidigt spare penge i processen.
For eksempel kan der arbejdes med at nedsætte dieselforbrug ved at ændre køreadfærd.
Kundeadfærd
Der er et stigende ønske om grønnere profiler fra transportkøberne, men det er mere begrænset med lysten til at betale for denne. På samme tid er priserne på transportydelser under pres.
Det begrænser de tiltag, som den enkelte transportvirksomhed kan tage for at blive grønnere. Forretningen skal jo stadig hænge sammen, men vi kan samtidigt se, at transportkøberne stille og roligt bliver mere bevidste om at miljø koster, og at det er et fælles ansvar for vores omgivelser.
Færre biler med mere last
En opgørelse fra EU-landene viser, at 24 procent af alle kørte kilometer med lastvogn sker med tomme biler, og at køretøjerne i gennemsnit kun fragter 57 procent af det, de egentlig har plads til. Der arbejdes på flere projekter til at mindske tomkørsel, blandt andet DiRECTLY.
”Målet er at udvikle et system, der kan optimere udnyttelsen af den ledige plads på lastbilerne. Det vil både give en besparelse for transportvirksomheden og for samfundet, fordi mindre lastvognskørsel reducerer trængslen, får folk hurtigere frem og skaber mindre forurening,” siger lektor Kristan H. Reinau fra Aalborg Universitet.
Også transport med varebiler har branchens fokus. Den stigende e-handel og købernes ønske om hurtig levering, gør det nødvendigt at tænke i andre baner, så der ikke kommer flere og flere halvtomme varebilsleverancer i Danmark.
Problemet vil blive størst i byerne, hvor trængslen allerede er et dagligt problem, så det er her, der især skal tænkes alternativt. Den sidste strækning af en leverance (last-mile) skal optimeres, så flere ordrer samles på de enkelte biler. Det nytter ikke noget, at der kører tre varebiler med hver sit bord i - lige efter hinanden - fra eksempelvis IKEA til Østerbro.
Klimamålene ser ved første øjekast ud til at være langt ude i fremtiden, men tiden går stærkt og pludselig skriver vi 2030, så det er tid til at komme godt i gang med de grønne tanker.
Artiklen er også bragt i Berlingske Business - læs den her