Trafikkens digitale fremtid

Visionerne for fremtiden er digitale, hvad end det drejer sig om virtuelle valutaer, intelligente køleskabe eller selvkørende biler. Hvis visionerne skal omsættes til praksis, så kræver det nye systemer til at holde styr på alle de data, der indsamles og deles for at få vores hverdag til at fungere – ikke mindst når det gælder transport af personer og ting.

Vores pressede infrastruktur
Danskerne er blevet mere mobile. Det ses blandt andet ved det stigende salg af nye biler. Samtidigt samles folk i og omkring de større byer. I København stiger indbyggertallet med ca. 1000 pr. måned. De skal rundt i trafikken, have varer leveret til deres hjem og købe de varer, som butikkerne får kørt ind med lastbiler og varevogne.

Kan de fysiske rammer følge med det stigende pres? I en by som København er svaret et klart nej. Den indre by er hårdt belastet, og her kan infrastrukturen ikke bare udvides. Det er en gammel by, der oprindeligt er bygget med smalle gader og ligger lige ud til vandet.

Intelligente løsninger
Det betyder dog ikke, at vi står uden værktøjer til at få trafikken til at glide igen. Et af de stærkeste af dem er den Intelligente Trafikstyring (ITS). Vi ser allerede ITS i dagligdagen.

Lyssignaler kan selv ringe hjem til kontoret og melde sig defekte, lystavlerne på motorvejene, lyssignaler, der skifter, når der kommer en bil og elektroniske hjælpemidler i bilerne, som for eksempel automatisk nedbremsning, når man er for tæt på forankørende, eksisterer allerede og har vist deres værdi.

ITS World Congress
Hvert år afholdes der en verdenskongres om ITS. I 2018 afholdes den i København, hvor Københavns kommune står for rammerne og gør hovedstaden til centrum for de globale ITS bestræbelser.

”København har i de seneste år investeret stort i smarte og intelligente løsninger på transportområdet. Vi glæder os derfor meget til at være værter for ITS verdenskongressen, som er en unik mulighed for at sætte fokus på sammenhængende og grøn mobilitet,” siger Steffen Rasmussen, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune.

Hvad skal der til?
Fælles for ITS-løsninger er, at de kræver meget dataarbejde. Data skal indsamles, behandles og gives videre. Bilerne skal sende data til infrastrukturen eller andre trafikanter, der bearbejder den og sender resultatet ud til andre i trafikken og til dele af f.eks. vejnettet.

Her opstår første udfordring. Data anses som meget værdifulde for personer og virksomhed, så hvorfor dele den gratis ud? Derudover skal vores gader og veje rent faktisk kunne arbejde med data. Det kræver opgradering af infrastrukturen, og det tager tid og er dyrt. Endelig skal persondatabeskyttelsen også respekteres. Men det må ikke afholde os fra at komme i gang.

Når planlægningen af de fremtidige infrastrukturprojekter går i gang, skal der tænkes i langsigtede baner. Vores veje og byer bygges til at holde i mange år. Derfor skal de gøres intelligente nu, så udviklingen ikke overhaler os og tvinger os til meget dyre ombygninger, hvor pengene til dem så bliver taget fra andre nødvendige projekter i landet.

Hvordan gavner det?
Udviklingen af teknologien går stærkt, og den må ikke blive hæmmet af forældet infrastruktur, der ikke kan udnytte de klare fordele, der ligger i ITS. Her taler vi både om Mobility as a Service (MaaS), hvor man ikke ejer transportmidlet men muligheden for at blive transporteret, når man vil, og de klare miljømæssige gevinster, der ligger i at få trafikken til at glide og få flere folk ind i samme bil.

Når det kombineres med fremtidens køretøjer, der vil køre på f.eks. el, biobrændstof eller brint, så vil både trafiksikkerhed og miljø få et løft. Det er helt oplagt, at fremtidens selvkørende biler kobles direkte op på den intelligente infrastruktur, der sikkert leder bilen rundt på vejene og igennem byerne, mens passagererne er fri til at lave andet end blot at dreje på rettet.

Læs historien i Berlingske Business