Banen kridtes op til mere fair og lige konkurrence

Når dommeren ved det kommende verdensmesterskab i fodbold fløjter åbningskampen mellem Rusland og Saudi Arabien i gang ville tilskuerne nok kigge en ekstra gang, hvis det ene fodboldmål var mindre end det andet.

Men når det gælder fair og lige vilkår for erhvervsvirksomhed i Danmark, så er der mange steder, hvor stat, regioner og kommuner har lettere ved at score mål i konkurrence med private danske virksomheder.

Det har Dansk Erhverv kæmpet for at få ændret de seneste 3-4 år. Nu ser det endelig ud til at lykkes, i hvert fald et godt stykke ad vejen.

To pladser til Dansk Erhverv
Regeringspartierne indgik i foråret 2018 en politisk rammeaftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen er nu i gang med at blive udmøntet i konkrete forslag af en arbejdsgruppe, hvor Dansk Erhverv har fået to pladser.

De er besat af henholdsvis chefkonsulent Louise Høgh von der Heide og markedschef Morten Jung. Desuden er tre ministerier samt KL, Danske Regioner og DI repræsenteret i udvalget, der skal være færdig med arbejdet allerede her i juni 2018. Lovændringerne vil træde i kraft trinvis.

”Det er klart, at parterne i arbejdsgruppen ikke har helt samme interesser. Men vi har nogle rammer, der skal fyldes ud. Jeg håber på, at vi kan blive enige om anbefalinger på en lang række punkter. Det vil gøre det væsentligt lettere at få løsningsforslagene igennem over for forligspartierne,” siger Morten Jung.

Uklart grundlag for offentlig erhvervsvirksomhed
I den politiske aftale om fair og lige konkurrence lægger Dansk Erhverv især vægt på, at den såkaldte kommunalfuldmagt og anden lovgivning for offentlig erhvervsvirksomhed skal fæstes i en egentlig lov. I dag er myndigheds- og kommunalfuldmagtsreglerne baseret på et sammensurium af årtiers administrative afgørelser på kryds og tværs af myndigheder og retsinstanser:

”Hele grundlaget for, hvordan det offentlige må og kan drive erhvervsvirksomhed er meget uklart. Det giver plads til talrige fortolkningsmuligheder og dermed også for unfair og ulige konkurrencevilkår for private virksomheder. Den politiske aftale går ud på både at begrænse og afgrænse det offentliges muligheder for at drive erhvervsvirksomhed i konkurrence med private. Ved at lovfæste, hvad det offentlige må og ikke må, opnår vi også, at fortolkningen bliver ens over hele landet. Det skal yderligere sikres ved, at der skal oprettes en ny uafhængig klagemyndighed, hvis private virksomheder oplever unfair konkurrence fra det offentlige. Hele den grundlæggende lovfæstelse bliver således en trædesten, der skal øge virksomhedernes retssikkerhed,” siger Morten Jung.

Danske regler skal følge OECD’s anbefalinger
Morten Jung påpeger også det positive i, at de gældende regler for det offentliges prissætning for selv at løse en opgave skal ændres. Reglerne skal følge OECD’s anbefalinger, så alle omkostninger kommer med.

”Prissætningen vil blive mere retvisende og gennemsigtig. Det offentlige har haft en tendens til eksempelvis at glemme afskrivninger på bygninger og inventar, for det var jo betalt. Eller at overse overhead-omkostninger til ledelsesfunktioner, for de var der jo i forvejen. I den sammenhæng er det desuden meget vigtigt, at der også skal til at gælde strammere regler, når en kommune eller en region vælger selv at løse en opgave efter et udbud,” siger Morten Jung.

Men selv om alle typer af omkostninger tælles med, er det jo langtfra sikkert, at det samlede budget holder, når regnskabsåret er gået. Derfor skal der efter senest to år foretages en opfølgning på vundne kontrolbud, så kommunen ikke bare kan underbudgettere for selv at løse opgaven.

Hvis der er et privat marked så brug det!
For Dansk Erhverv står der imidlertid også mere på spil end konkrete regler:

”Eksempelvis er der over 100 områder, hvor staten udøver erhvervsvirksomhed. Men i stedet for at vurdere i hvert enkelt tilfælde, om staten må drive virksomhed eller ej, så foretrækker vi, at arbejdsgruppen gør sig overvejelser om de principper, der bør ligge til grund. Dansk Erhverv vil gerne have slået det princip fast, at hvis der er et privat marked for at løse en opgave, så skal det offentlige ikke selv udføre opgaven. Hvis en privat har investeret et trecifret millionbeløb på at udvikle ny teknologi og anlæg til at bearbejde organisk affald til brug i biogasanlæg, så giver det simpelthen ikke mening, at kommuner med skattekroner i ryggen begynder at udvikle egne anlæg. Det er ødelæggende for innovationslysten, spænder ben for et potentielt eksporteventyr i et voksende marked, og så gambles der med borgernes penge,” siger Morten Jung.

Bindende måltal må desværre vente lidt endnu
Morten Jung havde dog gerne set politisk opbakning til bindende måltal for konkurrenceudsættelse i stat, regioner og kommuner. Regeringen foreslår i sit udspil fra maj 2018 med titlen ”Konkurrenceudsættelse - den bedste service for pengene”, at kommunerne og staten frem mod 2025 skal konkurrenceudsætte 35 procent af deres opgaver og regionerne 25 procent. Selve måltallene kom ikke med i økonomiaftalerne. Men parterne er dog enige om, at en større del af de kommunale og regionale opgaver skal konkurrenceudsættes.

”Konkurrence om offentlige opgaver er meget komplekst, og netop derfor er der behov for håndfaste værktøjer til at fremme udviklingen,” siger Morten Jung.

Mens vi afventer måltallene fra VM i fodbold, så vil Danske Spil give indsatsen 9,20 gange igen, hvis Saudi Arabien slår Rusland.