Gemt

Kommunerne har fortsat hovedrollen i nyt erhvervsfremmesystem

En fjerdedel af landets borgmestre har klaget til erhvervsminister Brian Mikkelsen over de anbefalinger til et enklere erhvervsfremmesystem, som regeringens forenklingsudvalg er kommet med. Borgmestrene mener, at anbefalingerne vil hindre dem i at spille en naturlig nøglerolle i at udvikle det lokale erhvervsliv. Dansk Erhverv mener tværtimod, at anbefalingerne styrker kommunernes muligheder.

Nyhed

Dansk Erhverv | POLITIK 4. maj 2018 - af Kristian Kongensgaard

Det er en udmærket idé, når forskellige offentlige aktører hjælper virksomheder med at vækste gennem erhvervsfremmeordninger. Men det nuværende system fungerer ifølge Dansk Erhverv mildt sagt ikke optimalt.

Der er for mange offentlige aktører, hvoraf nogle endda udfører det samme. For den enkelte virksomhed kan det opleves som en sand jungle at navigere i erhvervsfremmesystemet. Cirka 250 aktører og mere end 2.000 personer arbejder med erhvervsfremme, og det koster samfundet cirka 3,8 milliarder kr. hvert eneste år. Det ville i sig selv ikke være et problem, hvis blot pengene blev brugt klogt.

Borgmestre tordner mod ”centraliseringsplaner”
Regeringen har nu haft et udvalg til at komme med forslag til et enklere erhvervsfremmesystem. Forslagene - eller anbefalingerne - går blandt andet ud på at sikre en bedre overordnet styring og strategi, for systemet har hidtil været bureaukratisk og svært at gennemskue. Dansk Erhverv har længe kæmpet for et enklere system og er derfor godt tilfreds med anbefalingerne. Det er en lang række kommuner til gengæld ikke, for de frygter, at anbefalingerne fjerner lokal indflydelse.

26 borgmestre har sendt et fælles brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen, hvor de tordner mod det, de kalder for centraliseringsplaner og nærmest betragter som ”københavneri”.

Forenklingen vil styrke de lokale aktører
Dansk Erhverv er lodret uenig med de 26 borgmestre:

”Kommunerne vil stadig spille en nøglerolle i erhvervsudviklingen. De lokale erhvervsorganisationer, institutioner og andre aktører vil kunne bibeholde deres kontakt til og dialog med virksomhederne og samtidig være med til at sikre kvalificeret og kompetent 1-1 vejledning gennem de foreslåede Erhvervshuse. Faktisk vil anbefalingerne give de lokale aktører en tydelig styrket position gennem en stærk repræsentation i Erhvervshusenes bestyrelser, Danmarks Erhvervsfremmes bestyrelse og mulighed for at give indspil til regeringen. Med det nye system vil kommunerne stadig have ansvar for initiativer som virksomhedsnetværk, beskæftigelsesindsats, kommunens erhvervsstrategi samt virksomhedsnetværk,” siger underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv.

Aftaler om 1-1 vejledning fungerer fint
Niels Milling medgiver, at det er korrekt, at 1-1 vejledningen af virksomhederne ifølge anbefalingerne fjernes fra kommunerne:

”Men allerede i dag eksisterer der en lang række eksempler på aftaler mellem kommuner og Væksthusene, hvor Væksthusene leverer kommunernes 1-1 vejledning. Der findes også alternative frivillige aftaler mellem en række kommuner, der i fællesskab løfter denne opgave. Forenklingsudvalgets anbefalinger om, at denne opgave bør løftes af de såkaldte Erhvervshuse, er derfor blot en videreførelse af det, mange allerede gør.”

Lidt for meget system for systemets skyld
Dansk Erhverv er først og fremmest optaget af, hvordan opgaven med erhvervsfremme bliver løst - og ikke af hvem der løser opgaven:

”Jeg har fuld forståelse for, at man lokalt gerne vil være en aktiv spiller, når det kommer til erhvervsudvikling. Naturligvis skal kommunerne også fremadrettet være med i arbejdet. Men vi er også nødt til at kigge på, hvad virksomhederne har brug for. Erhvervsfremmesystemet skal være til for virksomhederne. Kritikken har i årevis gået på et for bureaukratisk system, som mangler overordnet strategi, og er præget af at være lidt for meget system for systemets skyld, i stedet for at have fuld fokus på virksomhedernes efterspørgsel,” siger Niels Milling.

Erhvervsfremmeorganiseringens achilleshæl
Niels Milling kalder det ”erhvervsfremmeorganiseringens achilleshæl”, at de mange forskellige aktører stadig fremmer egne institutionelle og politiske særinteresser i stedet for at vurdere projekternes kvalitet og effekt på virksomhedernes konkurrenceevne.

”Derfor vil pengene, der bevilges til erhvervsfremme, give et markant større afkast i et system med færre aktører, som har en klar og tydelig arbejdsdeling, og hvor beslutninger herom træffes ét og samme sted.”

Fra Twitter til borgmestre
Dansk Erhverv arbejder nu over en bred front for at skabe forståelse for det nødvendige i at forenkle erhvervsfremmesystemet. Udover debatindlæg og løbende kommentarer i dagspressen er Niels Milling og øvrige medarbejdere aktive på det sociale medie Twitter.

Tidligere på året tog Dansk Erhverv også fat på en besøgsrunde til en lang række af landets kommuner for at udveksle idéer og drøfte det lokale potentiale for at fremme erhvervslivets muligheder. Heri indgår også synspunkter om at forenkle erhvervsfremmeindsatsen.

Foreløbig regner Niels Milling med at få kontakt med de første cirka 30 borgmestre inden sommerferien. Men besøgsrunden fortsætter i hvert fald resten af året:

”Der er ikke to kommuner, der er ens, og derfor skal erhvervsfremmesystemet også være mere fleksibelt i fremtiden. Vi står os bedst ved at kunne diskutere problemstillingerne med borgmesteren og øvrige repræsentanter for hver enkelt kommune,” siger han.

Ministeren kan regne med Dansk Erhvervs støtte
Den politiske proces på Christiansborg omkring ændringer af erhvervsfremmesystemet er nu i fuld gang. Dansk Erhverv har indbudt Folketingets erhvervsordførere enkeltvis for at udveksle synspunkter om anbefalingerne fra regeringens forenklingsudvalg. Desuden understreger Dansk Erhverv over for Erhvervsministeriet, hvor vigtigt det er at få gennemført ændringer:

”Udspillet fra forenklingsudvalget er meget positivt. Det lægger vi ikke skjul på over for ministeren, der kan regne med vores fulde opbakning til anbefalingerne,” siger Niels Milling.