Gemt

Ny lov om beskyttelse af dine forretningshemmeligheder

Den 9. juni 2018 træder en ny lov om forretningshemmeligheder i kraft. Loven forbedrer beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skaber ensartede vilkår for erhvervslivet på tværs af EU.

Nyhed

Af advokat Kristian Aagaard Bach Mortensen

Hvad er en forretningshemmelighed?
Eksempler på forretningshemmeligheder er opfindelser, en særlig indretning af ens salgs- og indkøbsorganisation, kundeemner- og lister samt markedsanalyser. 

I loven defineres forretningshemmeligheder som oplysninger, der:

  • Ikke er almindeligt kendt eller umiddelbart tilgængelige
  • Har handelsværdi, fordi de er hemmelige, eller
  • Er underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse

I gældende lovgivning findes ikke en almen definition af forretningshemmeligheder. De overordnede principper for, om der foreligger en forretningshemmelighed, videreføres dog med den nye lov.

Hvem gælder loven for?
Loven sondrer mellem:

  • Forretningshemmelighedsindehaver: Den, der lovligt kontrollerer en forretningshemmelighed 
  • Krænkende part: Den, som ulovligt erhverver, bruger eller videregiver en forretningshemmelighed

De vigtigste elementer i loven gennemgås nedenfor. Uddybende spørgsmål kan rettes til Dansk Erhverv.

Du kan læse den vedtagne lov og Dansk Erhvervs høringssvar til lovforslaget. 

Nyskabelser
Med loven indføres et særskilt regelsæt for beskyttelse af forretningshemmeligheder, der hidtil i væsentligt omfang har været reguleret af markedsføringslovens § 23 (tidligere § 19), som samtidig ophæves.

Derudover indeholder loven, som implementerer et EU-direktiv, blandt andet følgende nyskabelser i forhold til den hidtidige regulering:

  • 6 måneders søgsmålsfrist i krænkelsessager
  • Udvidet adgang til erstatning
  • Ensartet regulering på tværs af EU, herunder en europæisk definition af forretningshemmeligheder

De vigtigste elementer i loven
De primære værktøjer til beskyttelse af dine forretningshemmeligheder: 

Loven viderefører det nuværende system med midlertidige afgørelser og (endelige) domme om påbud og forbud. Den væsentligste forskel er, at beskyttelsen hidtil har baseret sig på markedsføringsloven, retsplejeloven og retspraksis. Den nye lov indfører et særskilt regelsæt for forretningshemmeligheder og tydeliggør de mulige foranstaltninger.

1. Midlertidige afgørelser om forbud og påbud:
En indehaver af forretningshemmeligheder kan få nedlagt midlertidigt forbud eller påbud, når denne godtgør eller sandsynliggør, at:

  • Der foreligger en forretningshemmelighed
  • Denne er indehaver af forretningshemmeligheden
  • Forretningshemmeligheden erhverves, bruges eller videregives ulovligt, eller der er umiddelbar risiko herfor

2. Domme om forbud eller påbud:
Når retten har fastslået, at en forretningshemmelighed er krænket, kan retten fastsætte en række foranstaltninger, herunder:

  • Ophør eller tidsbegrænset forbud mod brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden
  • Forbud mod produktion, udbud til salg og markedsføring
  • Tilbagekaldelse af varer
  • Tilintetgørelse af varer
  • Ændring af varen (fratagelse af de krænkende egenskaber)

Erstatning og godtgørelse: 
Den, som ulovligt erhverver, bruger eller videregiver en forretningshemmelighed, skal erstatte den skade, som indehaveren af forretningshemmeligheden har lidt.

Erstatningens størrelse fastsættes blandt andet på baggrund af den krænkede parts tabte fortjeneste og den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Sidstnævnte er en udvidelse af adgangen til erstatning, idet man tidligere ikke har skelnet til den uberettigede fortjeneste.

Samtidig kan der fastsættes en godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Søgsmål skal indledes inden 6 måneder: 
Anmodning om forbud eller påbud eller anlæg af almindelig retssag skal ske senest 6 måneder efter, der foreligger tilstrækkeligt grundlag herfor.

Fristen begynder at løbe, når indehaver af forretningshemmeligheden har indsamlet tilstrækkeligt bevismateriale til at indgive en anmodning eller anlægge en sag.