Dansk Erhverv indtager kommunerne

Af Kristian Kongensgaard

I nogle kommuner kan virksomheder med 4-5 klik på kommunens hjemmeside nå frem til vinduessiden med Udbetaling Danmarks vejledning i refusion af syge- og barselsdagpenge. I andre kommuner kræver det 7-8 klik at komme hen til nøjagtig den samme side. På andre kommunale hjemmesider gør tilsvarende forskelle sig gældende med ansøgninger om byggetilladelser og andre services.

Danske kommuners vidt forskellige brugervenlighed på deres hjemmesider er et af de fokusområder, som optager Dansk Erhverv.

Derfor har medarbejderne i erhvervs- og arbejdsgiverorganisationens afdeling for Regional Erhvervsudvikling det med på dagsordenen, når de mødes med borgmestre og andre kommunale topfolk.

Har henvendt sig til de første 30 kommuner
Dansk Erhverv har netop taget hul på en længere møderække og har i første omgang henvendt sig til cirka 30 kommuner. I 2. halvår af 2018 kommer næste bølge med et tilsvarende antal.

Medlemsvirksomheder i Dansk Erhverv bliver også involveret. Omfanget og karakteren afhænger blandt andet af hvilke aktuelle lokale temaer, der vil blive taget op, og hvordan Dansk Erhvervs medlemssammensætning er i den pågældende kommune. Der kan også være medlemsvirksomheder, der har emner eller sager, de ønsker at få taget op.

”I en række kommunale erhvervsråd landet over har medlemmer af Dansk Erhverv sæde. De lokale repræsentanter inddrages i disse møder,” siger Niels Milling, underdirektør og chef for Regional Erhvervsudvikling, Dansk Erhverv.

Rundbordssamtaler i de fire største kommuner
I de fire største kommuner - København, Aarhus, Odense og Aalborg - vil Dansk Erhverv tage initiativ til at arrangere dialogen som rundbordssamtaler med topfolk fra både kommunen, Dansk Erhverv og medlemsvirksomheder.

Niels Milling understreger, at formålet med at møde kommunernes borgmestre og deres øverste administrative ledere ikke er at slå dem i hovedet med, at andre kommuner gør det meget bedre. Men det er hans indtryk, at kommunale topfolk generelt har en opfattelse af, hvordan deres kommunes erhvervsliv er skruet sammen, som ikke er helt opdateret.

”De har fortsat en opfattelse af, at erhvervslivet primært består af industri- samt bygge- og anlægsvirksomhed. Derfor bliver de også noget overraskede, når vi præsenterer dem for en oversigt over deres egen kommunes erhvervsstruktur, hvor servicevirksomhed er langt den største sektor. Vi ser det som en opgave for Dansk Erhverv at skubbe til en gryende forståelse af servicevirksomhedernes stadig voksende betydning og som bør afspejle sig i kommunernes forvaltning,” siger Niels Milling.

Fra OPS til infrastruktur
Det er følgende overordnede emner, som Dansk Erhverv tager op over for kommunerne:
• Offentlig-privat samarbejde og konkurrenceudsættelse.
• Detailhandlens og øvrige servicevirksomheders rammevilkår.
• Mangel på unge på erhvervsuddannelser.
• Mangel på kvalificeret arbejdskraft og at få de ledige i beskæftigelse.
• Digital og fysisk infrastruktur.

Ønsker at opmuntre og inspirere til at gå nye veje
Dansk Erhverv udarbejdede op til kommunal- og regionsvalget i november 2017 et interaktivt Danmarkskort med mere end 40 forskellige nøgletal. Her kunne kommunerne sammenlignes inden for blandt andet arbejdsmarked, digitalisering, uddannelse, sundhed, afgifter, gebyrer og skatter.

”Over for borgmestrene vil vi gerne rejse nogle centrale problemstillinger om virksomhedernes rammevilkår, men vi ønsker som nævnt ikke at skabe konflikter. Selv om vi har udarbejdet sammenlignelige tal for kommunerne, rater vi dem ikke. Derimod ønsker vi at opmuntre og inspirere dem til at gå nye veje. Især opfordrer vi kommunerne til at arbejde mere på tværs - både inden for kommunen og over kommunegrænsen. Mange af vores medlemmer er store kædevirksomheder, der har hovedsæde i én kommune men aktiviteter over hele landet. De har ofte behov for service fra og dialog med en helt anden kommune end den, hvor virksomhedens ledelse er placeret i. Det bør kommunerne være opmærksomme på i deres forvaltning,” siger Niels Milling.

Vi skal ikke være pot og pande med kommunerne
Dansk Erhvervs opsøgende initiativ handler imidlertid ikke kun om, hvad kommunerne kan gøre for Dansk Erhverv og dens medlemsvirksomheder. Men også hvad Dansk Erhverv kan gøre for kommunerne.

”Vi har efterhånden opnået at blive en kendt samarbejdspartner og byder os til med positive bidrag til at understøtte initiativer i kommunerne. Det betyder ikke, at vi skal være pot og pande med de kommunale myndigheder. Både kommunerne og vi kan sagtens holde tingene adskilt og tage konkrete udfordringer op om eksempelvis manglende konkurrenceudsættelse af offentlige serviceopgaver eller direkte opgavetyveri over for Dansk Erhvervs medlemmer,” siger Niels Milling.

Dansk Erhverv benytter også borgmestermøderne til gennem den lokale presse at synliggøre erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen.

Første stop: Bornholm
Det første borgmestermøde fandt sted på Bornholm. Fra kommunen deltog blandt andre borgmester Winni Grosbøll og kommunaldirektør Peter Loft. Fra Dansk Erhverv deltog Niels Milling og regional konsulent Rikke Alberte Scheel Sinding.

”Vi drøftede blandt andet, at bornholmske virksomheder har rigtig svært ved at tiltrække tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. På øen overvejer man, hvordan man kan løse problemet ved at rekruttere fra Sydsverige. Desuden kom vi ind på mulighederne for at konkurrenceudsætte flere offentlige serviceopgaver. Endelig beskæftigede vi os med detailhandlen og betydningen af, at den har vilkår, der kan give den større udbytte af turismen. For eksempel, at man tænker på tværs af detailhandel og øvrige erhvervsliv, kulturevents og Bornholms voksende antal krydstogtgæster,” siger Niels Milling.

Udover borgmestermøderne planlægger Dansk Erhverv også at kontakte regionsrådsformændene.