Manglende beskatning af digitale service-ydelser giver unfair konkurrence

Af Kristian Kongensgaard

Når Facebook tjener penge på at optage annoncer, så har virksomheden gode muligheder for at få beskattet fortjenesten i et land, hvor skatten er lav. Den mulighed har en lokal konkurrent ikke - i hvert fald ikke i samme omfang.

Det kan resultere i unfair konkurrence, og det vil EU nu gøre noget ved. I oktober 2017 pålagde EU's regeringsledere således Europa-Kommissionen at komme med et forslag til, hvordan en skat på digitale ydelser kunne skrues sammen.

EU-Kommissionen forventes den 21. marts at præsentere et forslag om at beskatte virksomheder i de lande, hvor de tjener penge på digitale serviceydelser, men ikke nødvendigvis er fysisk tilstede med kontorer eller salgsrepræsentation.

Det gælder for eksempel virksomheder som Facebook, Amazon, Google, Apple og Microsoft.

Rygter om beskatning på omsætning
Problemet er, at man som virksomhed ikke er skattepligtig i et land, medmindre man har et fast driftssted - hvilket oftest kræver en fysisk tilstedeværelse. Digitale virksomheder kan lade deres salg foregå fra det land, hvor de har deres lokale hovedkontor. Landet er ofte valgt ud fra, hvad der skattemæssigt er mest attraktivt. Det er der ikke noget ulovligt i. Men konsekvensen kan være unfair konkurrence over for de virksomheder, der er nationalt baserede og fysisk tilstede, og derfor er underlagt de skatteregler, der gælder i de pågældende lande.

Dansk Erhverv har forståelse for den skattemæssige problemstilling omkring multinationale virksomheders digitale indtægter. Men det, der under hånden og foreløbig er kommet frem om Europa-Kommissionens ventede initiativer, vækker ikke begejstring.

”Vi ved naturligvis ikke præcist, hvad EU-Kommissionen vil spille ud med. Men det forlyder, at forslaget til et direktiv omfatter en digital skat på mellem 1-5 procent af omsætningen. Det vil imidlertid være et nybrud at beskatte omsætning i stedet for overskud. Virksomheders vækst og beskæftigelse vil næppe blive fremmet af at skulle betale skat, uanset om de har haft overskud eller ej,” siger Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Jacob Ravn.

Misundelse blandt EU-lande
En ny skat af den karakter vil gøre op med en hidtil hovedhjørnesten i virksomhedsbeskatning, nemlig at der skal være overskud for at kunne blive pålagt skat:

”Hvis der skal være skat på både omsætning og overskud, risikerer det at medføre dobbeltbeskatning,” siger Jacob Ravn.

Selv om det udadtil først og fremmest synes at være et problem i forhold til dominerende amerikanske virksomheder med globale digitale tjenester, er Jacob Ravn ikke i tvivl om, at det i høj grad også er et internt EU-spørgsmål:

”Der er en vis misundelse over, at virksomhederne kanaliserer deres overskud til lande som for eksempel Irland, fordi landet har en meget lav selskabsskat. Men de enkelte EU-lande - inklusiv Danmark - kan jo bare selv sænke deres selskabsskat til et tilsvarende niveau. Lavere selskabsskat vil resultere i dels stigende løn til medarbejderne og dels større investeringer i virksomhederne. På grund af de positive effekter ved lavere selskabsskat vil skatteprovenuet kun falde minimalt,” siger Jacob Ravn.

Digitale tjenester breder sig til flere og flere brancher
Udviklingen af digitale tjenester breder sig til flere og flere brancher og vidner om, at behovet for at finde en varig løsning på skatteproblematikken trænger sig mere og mere på.

For eksempel lancerede Facebook i fjor en ny digital tjeneste med jobopslag i USA og Canada. Tjenesten skal nu introduceres i yderligere 42 lande, herunder Danmark.

Internationalt følger Jacob Ravn Europa-Kommissionens initiativer tæt. Skattespørgsmålet gør sig også gældende i ICC - Det internationale Handelskammers skattepolitiske komité, som han er medlem af.

”Herhjemme har jeg taget problemet op i Skatteministeriets erhvervskontaktudvalg for at få klarlagt, hvad Danmark foretager sig i denne sag. I Dansk Erhverv opfordrer vi danske politikere, også de danske medlemmer af EU-Parlamentet, til ikke at bakke op om, at EU skal gå enegang. Glædeligvis er ICC ret enig med Dansk Erhverv heri, og det gælder også vores europæiske paraplyorganisation EuroCommerce,” siger Jacob Ravn.

Løsningen skal findes i OECD
Jacob Ravn mener, at løsningen skal findes i OECD-regi for at give nye regler så meget vægt som muligt.

”Det er jo svært at beskatte nogen, der står udenfor, og det vil utvivlsomt blive vanskeligt at blive enige om fælles skatteregler i OECD. Men det vil det også i EU, for der skal være enstemmighed om skatteregler. De, der råber højest om at gøre noget ved digital skat, er lande som Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien. Det er store lande med stort hjemmemarked, som har prioriteret højere selskabsskat mod at have lavere momssatser eller specifikke erhvervsstøtteordninger i deres selskabsskattesystem. I stedet for at kræve en ny omsætningsskat burde de hæve momsen, gøre deres selskabsskattebase bredere og sænke selskabsskatten,” siger Jacob Ravn.

Jacob Ravn forestiller sig ikke, at en digital skat i givet fald skal puttes i EU’s kasse. Pengene skal formentligt fordeles til de respektive nationale stater.

Opskriften på en skattekrig mellem Europa og USA
Fremfor blot at fylde nye regler på Danmarks i forvejen komplicerede skattesystem mener Jacob Ravn, at tiden er inde til også at se på de eksisterende regler.

”Når der bliver indført fælles skatteregler via enten OECD eller EU, så bør vi samtidig med, at vi indfører disse regler, fjerne de eksisterende danske regler. Derfor har vi også regelforenklinger i baghovedet i denne sag, både nationalt via Virksomhedsforum og via REFIT på EU-plan,” siger Jacob Ravn.

Men hvis EU egenhændigt indfører en omsætningsskat på digitale tjenester, tøver Jacob Ravn ikke med at give beslutningen følgende karakteristik:

”Det vil være opskriften på en skattekrig mellem Europa og USA.”