Overskud på de offentlige finanser - i høj grad et spørgsmål om øgede skattebetalinger

Ved indgangen til året ventede regeringens økonomer et underskud på 32,6 mia. kroner, men de nyeste tal viser, at der faktisk var et overskud på 21 mia. kroner. Det er bestemt ikke første gang, at regeringens økonomer har haft set for dystert på de offentlige finanser. Overskuddet skyldes i høj grad øgede skatteindtægter, den stigende beskæftigelse og de mere gunstige konjunkturer har simpelthen gjort, at vi danskere har skullet betale langt mere i skat, end det var ventet. Det var ved årets indgang forventet, at skattetrykket ville falde med 0,9%-point fra 2016 til 2017 – det blev bestemt ikke tilfældet, skattetrykket faldt reelt set kun med 0,2%-point. Vi fastholdt med andre ord det meget høje skattetryk sidste år. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt i forhold til incitamenterne til at arbejde og den generelle økonomiske dynamik.

Det uventede overskud må dog ikke på nuværende tidspunkt friste politikerne til at træde på den finanspolitiske speeder i form af øget offentligt forbrug eller ufinansierede skattelettelser. Dansk økonomi kører meget tæt på kapacitetsgrænsen, og den økonomiske politik bør derfor indrettes, så den dæmper den økonomiske efterspørgsel. Det gør dog ikke, at man ikke kan gennemføre skattelettelser, de skal blot finansieres i hvert fald delvist.

Det uventede overskud kan heller ikke bruges i relation til de igangværende overenskomstforhandlinger, da der ikke er tale om et strukturelt overskud.

2017 blev det første år siden finanskrisen med reelt overskud på den offentlige saldo. Der var også teknisk set overskud i 2014, men det skyldtes alene fremrykket beskatning af pensionsopsparing. Så på den måde markerer 2017 en mere reel bedring af de offentlige finanser. Givet konjunktursituationen er det fornuftige at have overskud på den offentlige sektors saldo, men det er paradoksalt, at der er tale om et uventet overskud.