Bocians klumme: Vi burde flage for beskæftigelsesrekorden

Som om det ikke var nok, så blev de gode nyheder onsdag fulgt op af det måske bedste økonomiske nøgletal i ti år. Onsdag fik vi nemlig tal, som viste, at beskæftigelsen i januar nåede op på det højeste niveau nogensinde. Det er intet mindre end fantastisk for dansk økonomi, men særligt for de danskere, der over de seneste år har fået job.

Der er naturligvis en tæt sammenhæng mellem det faldende antal danskere på offentlig forsørgelse og den rekordhøje beskæftigelse. Grundlæggende er der to faktorer i spil. For det første er vi midt i et økonomisk opsving i hele Europa. Det sikrer, at der er mange jobs at få. For det andet, så har politikerne fra skiftende regeringer over de seneste årtier gennemført en række reformer af dansk økonomi, som gør, at der også er plads til jobfremgangen. Helt centralt står reformen af efterlønsordningen fra 2011. Der er i dag langt færre på efterløn end tidligere, og analyser har vist, at det har påvirket beskæftigelsen for de ældre i en sådan grad, at man må sige, at de ældre er opsvingets ubetingede vindere.

Beskæftigelsesfremgangen kommer heldigvis alle dele af landet til gavn. Set over det seneste år, så har der været fremgang i alle landsdele. Fremgangen er dog størst i byområderne, ikke mindst fordi de nye arbejdspladser i høj grad skabes i servicesektoren, som fylder mere i de store byer. Når det er sagt, så er der altså også provinskommuner blandt de kommuner, hvor det over det seneste år er gået stærkest med jobskabelsen. Det gælder for eksempel Kerteminde på Fyn, hvor der også det seneste år er blevet skabt 500 arbejdspladser, hvilket svarer til en jobfremgang på 6,5 procent. Det er meget på blot ét år. Det gælder også Skanderborg og Favrskov, hvor der er skabt henholdsvis 730 nye arbejdspladser og 559 nye job til lønmodtagere, hvilket også placerer dem på top ti over de kommuner, hvor jobvæksten har været kraftigst det seneste år.

Det er svært at sige, hvor meget beskæftigelsen kan stige yderligere over de kommende år, men meget tyder heldigvis på, at det europæiske opsving fortsætter en tid endnu, og så vil virksomhederne sandsynligvis også efterspørge flere medarbejdere. Men virksomhederne begynder at have svært ved at få de medarbejdere, som de har behov for. Spørgsmålet er derfor, om arbejdsmarkedet kommer til at løbe tør for den rigtige arbejdskraft.

Som tempoet på jobskabelsen har været det seneste halve år, hvor der er skabt over 33.000 nye arbejdspladser, så bliver manglen på arbejdskraft et vigtigere og vigtigere tema. Udfordringen er, at det kan være svært på kort sigt at sikre mere arbejdskraft, for det skal jo være arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer. Vi kan derfor være nødt til at importere arbejdskraft fra udlandet i endnu højere grad, end vi allerede gør – og spørgsmålet er, om vi ikke skal til at kigge til lande som Kina og Indien for at finde arbejdskraft med de rette kvalifikationer, for manglen på arbejdskraft karakteriserer mange lande i Nordeuropa på én og samme tid. Import af arbejdskraft fra ikke EU-lande vanskeliggøres dog desværre af de krav, der stilles til den udenlandske arbejdskrafts indkomst. Man skal tjene ret meget for at få lov til at arbejde i Danmark, og det er en unødige barriere særligt i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft.

Selvom der således er noget at bekymre sig over, så synes jeg dog, at det er vigtigt, at det ikke overskygger de glædelige nyheder. Det er fantastisk, at det nu går så godt i dansk økonomi, at rekordmange har et job. Det skal da fejres, hverdagen skal jo nok ramme os alle på den anden side af påske.