Vigtige principper blev ”glemt” i nye regler om offentlige udbud

Borgmestrene i en lang række af landets kommuner vil nu også til at være skraldemænd. I hvert fald er de pågældende kommuner i stor stil ved at hjemtage indsamling af affald, som de ellers i årevis har udbudt til private vognmænd.

”Denne omstilling af affaldsindsamling fra private til offentlige arbejdspladser bunder ikke i klager over dårlig kvalitet eller for høj en pris. Men flertallet af de lokale politikere formoder åbenbart, at deres kommuner kan gøre det billigere og/eller bedre selv. Spørgsmålet er, om det er tilfældet,” siger markedschef Morten Jung, Dansk Erhverv.

Det er for let for kommunerne at omgå reglerne
Kommunerne kan sætte sig ned og regne på, om de kan udføre deres serviceopgaver billigere end private virksomheder. Men beregningerne er ingen garanti for, at det også er tilfældet, når regnskabsåret er gået. Der findes ganske vist retningslinjer for, hvordan en kommune skal regne sin egen pris ud på at udføre opgaven, så prisen kan sammenlignes med private aktørers tilbud.

”Men som reglerne er i dag, er det for let for kommunerne at omgå dem. Kontrolresultaterne medfører i øvrigt ingen konsekvenser for kommunerne, der bare kan fortsætte som hidtil. I talrige tilfælde ”glemmer” kommunerne nogle af de poster, der ifølge retningslinjerne skal regnes med, når kommunen hjemtager opgaver. Det kan for eksempel være andele af kommunens samlede omkostninger til administration, ledelse og lokaler,” siger Morten Jung.

Reglerne for kontrolbud skal strammes
Nu er der imidlertid godt nyt. Et bredt flertal i folketinget bestående af de tre regeringspartier samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i foråret 2018 en aftale om at stramme reglerne for kontrolbud. Formålet er at fremme en fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører for at få offentlige serviceopgaver løst bedst og billigst.

Der skal strammes op ved at ændre den såkaldte kontrolbudsbekendtgørelse.

Kommunalbestyrelser og regionsråd får pligt til at underrette forbigåede tilbudsgivere med en vurdering af deres indkomne tilbud. Desuden skal kommuner og regioner følge op på vundne kontrolbud hvert andet år, som skal forelægges kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

Hvor blev OECD-principperne af?
Dansk Erhverv finder de foreslåede ændringer positive. Men i sit høringssvar til økonomi- og indenrigsministeriet undrer Dansk Erhverv sig over, at udkastet til bekendtgørelsen på væsentlige punkter ikke er i overensstemmelse med indholdet i den politiske ”Delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører” fra foråret.

Der står nemlig i aftalen, ”at prissætningsreglerne i stat, regioner og kommuner så vidt muligt skal ske med afsæt i OECD’s anbefalinger til prissætning af offentlige ydelser”. Men disse anbefalinger står der ikke noget om i ministerens udkast til bekendtgørelsen.

Tilbud kan ikke sammenlignes
”Det er vores klare opfattelse, at partierne bag delaftalen ønsker, at OECD’s principper skal være generelt gældende, når det offentlige beregner prisen på dets egne ydelser. Derfor er det meget kritisabelt, at der ved den foreslåede ændring af kontrolbudsreglerne ikke tages højde for OECD’s principper. Det vil føre til, at tilbud ikke kan sammenlignes, idet det offentliges egne priser fejlagtigt vil kunne forekomme billigere, end de i virkeligheden er,” siger Morten Jung og tilføjer:

”Konsekvensen er et samfundsøkonomisk tab, når opgaven ikke løses med den bedste kvalitet i forhold til pris. Derfor bør det offentlige også anvende OECD’s principper i samtlige situationer, hvor der træffes beslutning om, hvorvidt en opgave skal varetages af det offentlige eller af det private.”

Ren forglemmelse eller politisk modarbejde
Dansk Erhverv har bedt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille om et møde for at få klarlagt, hvorfor OECD’s principper er udeladt.

”Enten må der være tale om en ren forglemmelse, eller også er der kræfter på spil, der trods en ellers klar politisk aftale modarbejder det. Det skal være muligt for de politiske beslutningstagere at få et korrekt og retvisende sammenligningsgrundlag mellem omkostningerne forbundet med at få løst opgaven i regi af det offentlige eller det private. For både borgerne, virksomhederne og det øvrige samfund har det vidtrækkende betydning, at konkurrencen om at levere offentlige serviceydelser sker på fair og lige vilkår,” siger Morten Jung.