Dansk Erhverv kaster nettet ud til de nye ministre

Virkelighed rimer på virksomhed, og det er medlemsvirksomhedernes fortællinger fra virkeligheden, der skal opbygge Dansk Erhvervs argumenter i bestræbelserne på at påvirke det nye politiske landskab af ministre og folketingsmedlemmer.

”Hvad betyder en chokoladeafgift i praksis for en lille bagervirksomhed, når det sætter begrænsninger for, hvordan en Sarah Bernhardt kage kan overtrækkes? Hvad skaber nye indberetningsregler af administrativt bøvl for virksomhederne,” siger Dansk Erhvervs politiske chef, Dea Donkin.

Virksomhedernes viden er guld værd
Hun fremhæver også vigtigheden af de gode eksempler, som når private leverandører knækker koden og effektiviserer offentlige ydelser og derigennem nytænker velfærdssamfundet.

”De mange idéer og virksomhedernes viden er guld værd for det politiske system.”

Ifølge Dea Donkin består opgaven lige nu i at blive klogere på det socialdemokratiske projekt, så Dansk Erhverv kan guide sin interessevaretagelse og rådgivning af medlemmerne derefter. Det vedrører samtlige ministerier, hvoraf nogle i sagens natur er mere centrale end andre. Men med overlappende ressorts har Dansk Erhverv faktisk interesser, der vedrører alle ministerier.

Det politiske landskab er en form for markedsplads
”Vi er allerede nu i gang med at planlægge og gennemføre møder med samtlige 20 ministre, hvor Dansk Erhverv er repræsenteret af direktionen og de relevante fagmedarbejdere. I første omgang handler det om at lytte og bygge relationer op med blik for ministerens prioriteter og dagsordener. Her er det vigtigt at betragte det politiske landskab som en form for markedsplads. Hvis ministeren skal lytte til vores ønsker, skal vi også bidrage til at realisere ministerens ambitioner. Det nytter ikke at klatre op i et træ og kun ytre utilfredshed med de politiske prioriteter. Vi skal læse regeringens politiske projekt og hjælpe med at pege på, hvordan erhvervslivet skal styrkes, hvordan fremtidens velfærd skal finansieres, og hvordan vi sikrer mere kvalificeret arbejdskraft,” siger Dea Donkin.

Det handler om at bygge relationer i ”fredstid”
Hun understreger, at det handler om at bygge relationer og byde sig til i et konstruktivt samarbejde i ”fredstid”.

”Det nytter ikke at komme og banke på, når en sag allerede brænder. Man er nødt til at etablere sig som en konstruktiv og interessant samarbejdspartner først.”

Især den grønne dagsorden kommer til at fylde meget, og den kommer også til at gå på tværs af ministerierne. Dansk Erhverv bakker op om de overordnede politiske intentioner, men har sine egne bud på, hvordan målene skal nås.

”Vores opgave er at forudsige de scenarier, der tegner sig - og gerne være på forkant med de politiske løsninger på udfordringerne. Vi skal pege på, hvordan vi håndterer problemerne på en måde, så det ikke belaster erhvervslivet, og hvor erhvervslivet bliver en del af løsningen med eksempelvis grønnere transport, en mere bæredygtig fødevaresektor, mindre ressourceforbrug og bedre udnyttelse af overskudsvarme. Hvis ikke vi er med til at pege på løsningerne, risikerer vi, at regeringens høje grønne ambitioner udelukkende bliver indfriet via afgifter, der hæmmer vækst og udvikling blandt danske virksomheder,” siger  Dansk Erhvervs politiske chef.

Brede grønne forlig og smalle skatteaftaler
I det parlamentariske spil er der lagt op til, at klimapolitikken med nye grønne løsninger vil blive gennemført med et bredt flertal i Folketinget.

Finansministeren er også indstillet på et bredt samarbejde om den økonomiske politik - i hvert fald på den lange bane - og det glæder Dea Donkin:

”Vi kan forvente, at både Venstre og Dansk Folkeparti på sigt vil indgå i aftaler om finansloven. Men den første finanslovsaftale i efteråret forventes dog at blive forhandlet med Socialdemokratiets støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.”

Skatteaftaler bliver formentlig også til den smalle side med regeringens parlamentariske grundlag, fordi alle de borgerlige partier har modsat sig højere skatter.

Der bliver sandsynligvis også tale om de samme smalle forlig på velfærdsområdet om investeringer i både folkeskolens lærere, øgede normeringer i daginstitutioner samt anbefalinger fra en ydelseskommission om at hæve overførselsindkomster. Det forventes alt sammen at resultere i flere offentlige udgifter.

Dansk Erhverv har også sin egen dagsorden
Nu handler Dansk Erhvervs interessevaretagelse imidlertid ikke udelukkende om at vente på politikernes udspil. Organisationen har også sin egen dagsorden:

”Det kommende år kommer vi især til at arbejde med tre overordnede dagsordener - ”Fremtidens arbejdsmarked, Digitalisering og teknologi samt Erhvervslivets samfundsbidrag”. Her skal vi bringe medlemmernes interesser i spil på en måde, så det harmonerer med det politiske landskab og de udfordringer, samfundet står overfor, og forhåbentlig sætte et stærkere aftryk fra Dansk Erhverv. Det handler både om konkrete policy forslag og presse- og kampagnearbejde, baseret på de politisk-økonomiske analyser vi udarbejder,” siger Dea Donkin.

Politikere med blanke skriveborde
Selv om ministrene naturligvis er vigtige samarbejdspartnere for Dansk Erhverv, så er folketingsmedlemmerne og især partiernes respektive ordførere ligeledes væsentlige. Der er derfor også gang i en møderække med ordførerne, hvor Dansk Erhverv er i dialog med samtlige partier i Folketinget.

”Ovenpå et folketingsvalg er der jo mange politikere med blanke skriveborde. Dem kan vi hjælpe med at udvikle gode idéer, underbygge deres argumentation og bidrage med konkrete cases fra virksomheder rundt i Danmark. I den forbindelse er det meget vigtigt, at vores medlemsvirksomheder er bevidste om den viden, de ligger inde med i forhold til konkrete politiske initiativer, og at de vil bringe det i spil over for politikerne,” siger Dea Donkin.

Alliancer med fagbevægelsen og grønne organisationer
Endelig er der arbejdet med at skabe alliancer ved at kortlægge, hvem der kan løfte opgaven sammen med Dansk Erhverv:

”Både i forhold til digitalisering og morgendagens arbejdsmarked har vi jo mange fælles dagsordener med blandt andre fagbevægelsen i forhold til at sikre de rette kompetencer for fremtidens medarbejdere. I forhold til klima- og miljødagsordenen har vi mange sammenfaldende interesser med de grønne organisationer med fokus på blandt andet bæredygtigt forbrug og mindre ressourcebelastning i fremtidens erhverv.”