Plast skal forvandles til en værdifuld ressource

Vi skal bruge mindre plast og undgå et unødvendigt forbrug. Vi skal bruge færre plasttyper. Vi skal ikke smide plastaffald i naturen. Vi skal brænde meget mindre plast af. Vi skal genanvende meget mere plast - men vi skal ikke forbyde plast.

”Plast er et godt produkt,” siger Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv.

Alle bæreposer skal koste penge
Han ser positivt på den danske regerings nye plasthandlingsplan ”Plastik uden spild”. Planen består af i alt 38 initiativer, og flere af dem er rettet mod emballageplast, der udgør den suverænt største mængde af plastprodukter, for eksempel pant på juiceflasker. Der er også initiativer, der skal begrænse brugen af bæreposer, som den danske detailhandel uddeler til forbrugere, via informationskampagner, og ved at alle bæreposer skal koste pengeafgifter. Initiativerne skal gennemføres med nye lovregler og samarbejdsaftaler, men det bekymrer imidlertid ikke Jakob Zeuthen:

”I Danmark bruger vi hver især i gennemsnit 90 bæreposer om året. Det antal skal halveres inden udgangen af 2023, og det vil vi arbejde på at komme i mål med,” siger han.

Butikkerne skal bruge den bærepose, der passer butikken bedst
Jakob Zeuthen lægger vægt på, at detailhandlen ikke skal frygte at blive ugleset, fordi man giver kunden en bærepose af plast eller af et andet materiale:

”Butikkerne skal bruge den bærepose, der passer butikken bedst og giver kunden den bedste service. Poser af plast, papir, bomuld eller biobaseret plast belaster alle miljøet, især hvis forbrugeren ikke genbruger posen. Faktisk befinder plastbæreposen sig nok i den mest miljøvenlige ende af skalaen, fordi plastik er lettest at genanvende sammenlignet med for eksempel bomuld. Detailhandlen og dens kunder skal træffe deres valg på basis af solid information for at finde balancen mellem nytteværdi og bæredygtighed,” siger han.

Poser er kun begyndelsen
Ifølge Jakob Zeuthen er poser kun begyndelsen. Udfordringen og det store slag er, at det danske marked og EU-markedet skal omstille alle typer emballager til at være 100 % genanvendelige via det kommende EU-producentansvar. Det skal være på plads i 2024.

”EU starter med krav til emballage, men målet er at give erhvervslivet et større og større ansvar for at sikre genanvendelse. Det næste, EU indfører producentansvar for, kan meget vel blive tekstiler, sko og møbler. Men det kan ikke ske uden opbakning fra de nationale politikere og markedets aktører,” siger han.

Kunsten bliver at udvikle bæredygtig design
Morgendagens plastudfordring for danske virksomheder ligger først og fremmest i at designudvikle emballageplast. Det skal være lettere at skille ad og sortere i forbindelse med affaldsindsamling og dermed reducere det samlede forbrug via genanvendelse. Forudsætningen er, at emballagen bliver mere ensartet opbygget og enkel ved at bestå af langt færre forskellige typer.

”Kunsten bliver at udvikle bæredygtige design, der hovedsageligt er standardprodukter, men hvor der også er plads til individuel markedsføring. Vi bliver nødt til at tage et vist hensyn til, at emballage i dag har en meget stor markedsføringsmæssig værdi. Kunsten bliver også at overbevise kunderne om, at et bæredygtigt design er en del af brand-værdien,” siger Jakob Zeuthen.

Målene kan ikke nås uden markedsdrevet omstilling
For Dansk Erhverv er det afgørende, at omstillingen bakkes op med politiske initiativer som blandt andet regeringens plasthandlingsplan. Men målene kan ikke nås, uden at der skabes rum for en markedsdrevet omstilling. Her arbejder Dansk Erhvervs chefkonsulent for affald og genanvendelse, Lisbet Hagelund, for at få etableret et effektivt marked for genanvendelse.

”I dag indsamler kommunerne plastaffald, og der gøres en indsats for at få samlet mere ind. Miljø- og Fødevarestyrelsen vil i 2020 udsende en vejledning til kommunerne, så det sikres, at de samler plast ind på en ensartet måde. Den må kommunerne følge, hvis vi skal nå målene for plastgenanvendelse. I dag leverer kommunerne forskelligartede plastbunker, og de er for uens til industriel behandling. Uden store ensartede mængder er teknologiudvikling næsten umulig at realisere. Der vil alene blive tale om små anlæg - måske i overvejende grad kommunale, der ikke må bygge til meget mere end deres lokale område. Plastgenanvendelse er teknologisk krævende, genanvendelsesmarkedet er europæisk, og skal Danmark være med på denne grønne vækst, så skal vi have skabt en regulering, der er gunstig for de danske virksomheders vækst. Vi har allerede nationale bemærkelsesværdige plastgenanvendere, og dem skal vi styrke,” siger Lisbet Hagelund.

Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der fokuseres skarpt på at forbedre rammevilkårene for genanvendelsesvirksomheder i Danmark. Det europæiske genanvendelsesmarked vokser, og Danmark bør også udnytte det grønne vækstpotentiale.

Indsatsen for plastik uden spild er allerede godt i gang
Rammerne for det konkrete, praktiske arbejde med at designe plastemballage er placeret i projektkonsortiet Rethink Plastic. Det består af 8 partnere, henholdsvis Dansk Erhverv, Salling Group, Københavns Kommune, ARC - Amager Ressourcecenter, designudviklingsbureauet Hatch & Bloom, Plus Pack - leverandør af innovative emballageløsninger til fødevareindustrien, designtrioen Ve2, og GS1 - international non-profit forening der udvikler og implementerer globale standarder og løsninger. Et vigtigt mål for Dansk Erhverv i dette samarbejde er at skubbe på, for at Danmark bliver internationalt anerkendt for designtænkning til bæredygtige emballager.

Plastikkens rejse er blevet kortlagt
Rethink Plastic er skabt i forbindelse med projektet ”Designdogme for plastemballage i detailhandlen, der øger værditilvæksten i genanvendelsen”. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsens tilskudsordning ”Puljen for design af plastemballage”.

I Rethink Plastic er plastikkens rejse gennem systemet fra produktion, forbrug, indsamling, genanvendelse etc. blevet kortlagt.

”Vi arbejder for en fremtid, hvor genanvendelse af fødevareemballager i plast sker i et lukket kredsløb. Dermed kan plastaffald fra husholdningernes fødevarer blive til nye fødevareemballager. Men vejen er lang,” siger Jakob Zeuthen, der repræsenterer Dansk Erhverv i Rethink Plastic.

Hvad gør Dansk Erhverv ellers?
Dansk Erhvervs Miljønetværk mødes tirsdag den 26. marts 2019 kl. 9.30-12.30 på Børsen i København. Mødet stiller skarpt på de 38 initiativer i den nye danske plastindsats. Her vil fagmedarbejdere fra Miljøministeriet udlægge handlingsplanen for virksomhederne.

Senere, torsdag den 4. april 2019, kl. 9.30-12.30, samles medlemmerne af Dansk Erhvervs Forum for Bæredygtige Emballager for at blive klogere på de lovregler og krav, der kommer fra EU, om det kommende producentansvar for emballage. I forummet deltager en medarbejder fra Miljøministeriet, der vil udlægge de juridiske konsekvenser for virksomhederne af producentansvaret.

”I Forum for Bæredygtige Emballager vil vi nedsætte forskellige arbejdsgrupper, der skal hjælpe virksomhederne til at understøtte plasthandlingsplanen. Et væsentligt element i producentansvaret er at udarbejde informationsmateriale til forbrugerne om, hvad de kan og skal gøre,” siger Jakob Zeuthen.