Gemt

Lidt flere på pension og lidt nemmere at få udenlandsk arbejdskraft

Ny politisk aftale om tilbagetrækning betyder blandt andet, at flere seniorer med nedsat arbejdsevne vil kunne forlade arbejdsmarkedet op til seks år før folkepensionsalderen, og det bekymrer Dansk Erhverv. Til gengæld giver en lovændring fra 1. juni 2019 mere fleksible muligheder for at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU.

Nyhed

Dansk Erhverv | Politik - 10. maj 2019 - Af Kristian Kongensgaard

Udbuddet af arbejdskraft har det som gynger og karruseller: Det går op og ned.

Med pensionsaftalen mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre går udbuddet lidt ned, og det bekymrer Dansk Erhverv.

Aftalen betyder, at hvis arbejdsevnen er lavere end svarende til en effektiv ugentlig arbejdstid på 15 timer eller derunder, og den pågældende har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år, så vil det fremover åbne dørene til seniorpension i op til seks år før folkepensionsalderen.

Her er man lige gået et skridt for langt
”Det er i ingens interesse at tvinge syge mennesker til at arbejde. Derfor er det som udgangspunkt også en god idé at justere seniorpensionsordningen. Men her er man lige gået et skridt for langt, fordi aftalen også vil trække seniorer ud af arbejdsmarkedet, som kan gøre en forskel,” siger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær, Dansk Erhverv.

Han finder det til gengæld positivt, at aftalen samtidig vil gøre det nemmere for virksomheder at fastholde nedslidte medarbejdere i fastholdelsesfleksjob.

”Det kommer til at betyde, at flere virksomheder vil kunne tilbyde medarbejdere med en varigt nedsat arbejdsevne muligheder for at fortsætte i jobbet fremfor, at de skal til at søge job andre steder.”

Peter Halkjær roser også, at der som led i pensionsaftalen bliver afsat 100 millioner kr. ekstra til at forebygge nedslidning på arbejdspladserne.

Lettere at få udenlandske medarbejdere ind i kortere perioder
Mens pensionsaftalen ikke er vedtaget af Folketinget endnu, så træder nye lovændringer, der sigter mod at styrke rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, i kraft den 1. juni 2019.

Lovændringerne betyder blandt andet, at virksomheder, der er omfattet af Fast-track-ordningen, får lettere ved at tage udenlandske medarbejdere ind i Danmark i forbindelse med møder, projekter og andre opgaver af kortere varighed. Hidtil har de udenlandske medarbejdere været begrænset af kun ét ophold om året og af højest 90 dages varighed.

”Nu bliver denne ordning mere fleksibel. Medarbejderne må fortsat kun opholde sig i Danmark i højest 3 måneder om året, men kan fordele de 90 dage på flere ophold i løbet af året. Sådan må man i hvert fald forstå det ud fra de vedtagne lovændringer, eftersom der endnu ikke foreligger en bekendtgørelse,” konstaterer Peter Halkjær, der er godt tilfreds med denne nye fleksibilitet.

Han mener, at de vilkår, der gælder for de virksomheder, som er omfattet af Fast-track-ordningen, i princippet burde gælde alle virksomheder.

Myndighederne får pligt til at orientere virksomheder om ændringer
Peter Halkjær peger på endnu et lyspunkt i de nye regler for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft:

Arbejdsgiverne er ansvarlige for, at de medarbejdere, som de ansætter fra tredjelande, har en gyldig arbejdstilladelse, og det kan være svært at holde styr på. Nu får myndighederne imidlertid pligt til at orientere virksomheder, som de udenlandske medarbejdere har arbejdet for de seneste 3 måneder, hvis grundlaget for udlændingenes opholds- og arbejdstilladelser ændres. Det skal være med til at sikre, at virksomhederne undgår uforvarende at overtræde udlændingeloven ved at beskæftige udenlandsk arbejdskraft.

Dansk Erhverv ønsker beløbsgrænsen sat ned til 325.000 kr. om året
”Virksomhederne kan ikke altid vide, om den enkelte medarbejders private forhold - for eksempel med en skilsmisse - har ændret sig, så vedkommende kan have mistet sin arbejdstilladelse og dermed er ulovlig arbejdskraft. Med en forebyggende indsats ved at samkøre registre vil langt færre virksomheder, der har udenlandske medarbejdere ansat, komme i klemme i reglerne,” forventer Peter Halkjær.

Medarbejdere på beløbsordningen behøver ikke længere arbejde på fuld tid men kan nøjes med en arbejdstid ned til mindst 30 timer om ugen. Lønnen skal dog fortsat være mindst 427.000 kr. om året, og det ser Dansk Erhverv gerne nedsat til 325.000 kr.

Højere bøder til de brodne kar
Til lovændringerne hører også, at bøder til virksomheder, der har ulovlig udenlandsk arbejdskraft ansat, bliver forhøjet:

”Det er for så vidt acceptabelt i de tilfælde, hvor virksomheder overtræder reglerne forsætligt. Men vi har også en forventning om, at de øvrige lovændringer indebærer langt færre problemer med at overholde reglerne. Ikke mindst fordi der lægges op til, at myndighederne i langt højere grad skal hjælpe og vejlede virksomhederne.”

Positivlisten bør udvides med flere faggrupper
Peter Halkjær havde også gerne set, at den såkaldte Positivliste var blevet udvidet med flere faggrupper:

”Positivlisten fungerer i realiteten ikke, fordi den kun omfatter højtuddannet arbejdskraft og forudsætter, at der ikke er ledighed inden for faget. Det betyder, at ledige, som reelt ikke har arbejdsevne eller kompetencer inden for et givet fagområde, kan spærre for rekruttering fra udlandet. Vi har også behov for, at udenlandske medarbejdere med kortere uddannelser bliver omfattet og kan komme til Danmark,” siger han.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef
Medarbejderprofil