Nu skal der mere kreativitet ud over grænserne

Når TV-serier som ”Borgen” og ”Bedrag”, film som ”Den skyldige” og ”Vinterbrødre”, og musik med Lukas Graham og Mø i stor stil bliver solgt i udlandet, så understreger det de danske kreative branchers potentiale som eksporterhverv.

Men eksportmulighederne for kreative produkter er ikke kun forbeholdt TV-serier, film og musik. Det gælder i lige så høj grad virksomheder, der beskæftiger sig med PR, kommunikation, reklame, mode, design, spil, animation, litteratur, digitale læremidler, medier og arkitektur.

Dialog med medlemsvirksomheder
Regeringen har med ”Vækstplan for de kreative erhverv - et kreativt Danmark i front” lanceret 28 initiativer, som skal øge væksten i de kreative erhverv. Det glæder Dansk Erhverv, som især gennem de seneste par år har bidraget til et fornyet fokus på det store potentiale i de kreative erhverv.

Første skridt var en dialog med medlemsvirksomheder om deres udfordringer i forhold til at vækste. På den baggrund udviklede Dansk Erhverv politiske forslag og var i løbende dialog med relevante ministerier.

Rigtig mange skridt i den rigtige retning
Første milepæl blev nået i fjor, da regeringen nedsatte et vækstteam for kreative erhverv. Fire af de udpegede virksomhedsrepræsentanter er også medlemmer af Dansk Erhverv. Det er henholdsvis CEO Mathias Gredal Nørvig - spilproducenten SYBO, kreativ direktør Christian Have - Have Kommunikation, partner og bestyrelsesmedlem Mona Juul - reklamebureauet Envision, og administrerende direktør Trine Jakobsen - fonden Nørre Vosborg.

Vækstteamet kom med sine anbefalinger i oktober 2018. Chefkonsulent Charlotte Enevoldsen, Dansk Erhverv, har fulgt arbejdet op med blandt andet at komme med forslag til at prioritere og konkretisere anbefalingerne.

”En stor del af vækstteamets mange gode forslag afspejler sig i initiativerne i regeringens vækstplan, og der er rigtig mange skridt i den rigtige retning,” siger Charlotte Enevoldsen.

Markedsføring skal sætte skub i eksporten
Blandt andet lægger Dansk Erhverv stor vægt på det nye såkaldte markedsføringskonsortium for dansk kreativitet. Det er et offentligt-privat samarbejde, som Dansk Erhverv er en del af sammen med Realdania og Dansk Industri. Konsortiet skal arbejde for at udbrede kendskabet til det danske, kreative DNA og markedsføre Danmark som en kreativ nation.

”De kreative erhverv i Danmark kan noget særligt. De faglige kompetencer er i top, og vores åbne, dialogbaserede arbejdskultur er et godt udgangspunkt for at skabe nye ideer og innovation med mennesket i centrum. Vi skal blive endnu bedre til at markedsføre Danmark som en kreativ nation, så vi kan sætte skub i eksporten,” understreger Charlotte Enevoldsen.

Fokus på at skabe bedre rum for kreativitet i offentlige udbud
Dansk Erhverv lægger også stor vægt på, at vækstplanen sætter fokus på at skabe bedre rum for kreativitet i offentlige udbud til gavn for særligt de rådgivende kreative erhverv:

”Alt for mange offentlige udbud er for detaljerede i deres kravspecifikationer. Det hindrer, at der kommer nye, innovative og bedre løsninger på bordet. Mange udbud er så rigide, at tilbudsgiveren nærmest skal komme med en færdig løsning allerede i selve tilbuddet. Ved at give plads til mere kreativitet bliver ikke alene løsningsmulighederne flere og bedre, men transaktionsomkostningerne for både udbydere og tilbudsgivere bliver også lavere. Det er til gavn for os alle,” påpeger Charlotte Enevoldsen.

10 % af danskerne har downloadet eller streamet ulovligt
Et af de helt store problemer for de kreative erhverv er, at de i stort omfang får krænket deres rettigheder.

Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse fra april 2018 viser, at 10 procent af danskerne har downloadet eller streamet ulovligt indhold i løbet af de seneste 12 måneder. Det stemmer overens med, at godt hver tiende dansker også angiver i undersøgelsen, at det er i orden at streame eller downloade ulovligt indhold. Derimod er knap hver fjerde i tvivl, om de synes, det er i orden eller ej. Lige knap halvdelen af danskerne efterspørger hjælp til at skelne mellem ulovlige og lovlige tjenester.

Både rettighedshavere og forbrugere bliver snydt
Det er ikke kun den enkelte forbruger, der bevidst eller ubevidst snyder sig til et stykke musik eller en film uden at betale retmæssigt. Det største problem er organiseret kriminalitet, og ofte på tværs af landegrænser.

Film og serier er hårdest ramt, og den organiserede kriminalitet på dette område er i mange tilfælde forbundet med anden kriminalitet. De kriminelle snyder ikke kun rettighedshaverne men også forbrugerne, som i mange tilfælde slet ikke får det, de mener at have betalt for.

”Hele 7 ud af de 28 initiativer handler om bedre vilkår for at håndhæve ophavsrettigheder. Et vigtigt punkt er oplysningskampagner over for borgerne om, hvordan de kan handle lovligt på internettet og hverken snyde rettighedshaverne eller sig selv. Krænkelser af rettigheder er imidlertid ikke kun et spørgsmål om, at nogen bliver snydt. Det hæmmer også incitamentet til investeringer og innovation i kreative virksomheder, når man ikke kan være sikker på sine rettigheder og indtægter.”

De kunstneriske uddannelser skal tættere på erhvervslivet
På uddannelsessiden ser Charlotte Enevoldsen også med tilfredshed på, at vækstplanen vil koble de kunstneriske uddannelser tættere på erhvervslivet, og lægge mere vægt på at kombinere kreative og digitale kompetencer. Det skal et nyt iværksætter- og innovationsmiljø, ”Laboratorium for Innovation og Kreativitet”, sørge for.

Dansk Erhverv er som nævnt ganske godt tilfreds med de 28 initiativer i vækstplanen, men kunne også godt have ønsket sig mere, - for eksempel et punkt om produktionsrabatter:

”De fleste andre europæiske lande understøtter økonomisk, at eksempelvis udenlandske selskaber lægger produktion af animation og digitale visuelle effekter i det pågældende land. Det forvrider konkurrencen, men det er ikke lykkedes at få en ordning stablet på benene i Danmark i denne omgang. Dog skal der gennemføres en analyse af, om det dels økonomisk kan betale sig for Danmark, og dels om det er muligt at finde en konkret model,” siger Charlotte Enevoldsen.

Kreativitet er nr. 3 på kompetencelisten
Hun tror overordnet, at den teknologiske udvikling ikke kan erstatte kreative kompetencer men tværtimod vil øge behovet for dem:

”En strategisk indsats kan sætte endnu mere gang i hjulene hos de kreative erhverv. Ikke kun til gavn for dem selv, men også for det øvrige erhvervsliv og den offentlige sektor, som drager nytte af kompetencer og produkter fra de kreative erhverv. Et væksteventyr venter forude, hvis vi har modet til at investere i det og kaste kræfterne efter det. World Economic Forum vurderer, at kreativitet er den 3. vigtigste kompetence i 2020. Det skyldes blandt andet, at jo mere vi digitaliserer og automatiserer, desto mere er der brug for de kompetencer, der ikke umiddelbart kan overlades til maskinerne som for eksempel kreativitet.”