Høringsfrister er ikke kun til pynt

Forleden sendte skatteministeren som så ofte før et lovforslag i høring til de berørte organisationer og andre interessenter. Det drejede sig om forslaget om at forhøje bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, der kan få afgørende betydning for tusindvis af familieejede virksomheder og deres ansatte.

Dansk Erhverv modtog lovforslaget med en frist på 5 dage - inklusive weekenden - til at afgive høringssvar.

”Det er desværre et tilbagevendende problem, at høringsfristerne er så korte,” siger skattepolitisk chef Jacob Ravn, Dansk Erhverv.

Hver 3. lovforslag bryder høringsfristen
I Danmark er der ingen lovbestemt høringsfrist, men Folketingets Udvalg for Forretningsordenen anbefaler mindst 4 uger.

I 2016 dokumenterede Advokatsamfundet, at en tredjedel af lovforslagene havde en høringsfrist på over 4 uger.

Det er ikke Jacob Ravns indtryk, at det er blevet bedre siden da. En anden undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af alle de høringer, Skatteministeriet har sat i gang siden folketingsvalget i juni i år, har en frist på under halvdelen af de anbefalede fire uger.

Jacob Ravn har imidlertid forståelse for, at der kan være lovforslag, der skal behandles hurtigt.

”Men hvis det kommer til at fremstå systematisk, så skyldes det dårlig planlægning,” siger han.

Presset er størst op til sommerferien og julen
Problemet bliver som regel meget synligt op til enten Folketingets sommerferie i juni eller som nu i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2020. Der vil uvægerligt opstå dilemmaer for regeringen: Skal vi blæse på høringsfristerne eller sende lovforslag, der ikke er klappet helt af, til høring?

”De lovforslag om finansloven, som vi aktuelt har fået i høring, er ikke forhandlet færdig mellem regeringen og støttepartierne. Når vi rent faktisk ikke ved, hvad der ellers på nuværende tidspunkt følger af finanslovsforslag, så vil vi - af to onder - hellere have en kortere behandling i Folketinget fremfor en kort høringsfrist. I sidste ende vil det give bedre lovkvalitet,” siger Jacob Ravn.

Høringsperioden må ikke bare blive en skueproces
Dansk Erhvervs skattepolitiske chef pointerer, at det til tider kan se ud som om, at embedsmændene opfatter høringsperioden som et irritationsmoment. Fristen skal åbenbart bare overstås, og der skal helst ikke ændres noget i forslagene.

”Men en høringsperiode må ikke bare blive en skueproces. Formålet er at få endevendt alle tænkelige konsekvenser af et lovforslag, og det kan vi kun gøre i tæt samarbejde med vores medlemsvirksomheder. Dels er det forudsætningen for, at vi som organisation besidder en ekspertise, som kan være nyttig at få på banen i forbindelse med kompliceret lovgivning. Dels er det en demokratisk proces, der også giver en høj grad af kvalitet i lovgivningen samtidig med et hensyn til den enkelte virksomheds og borgers vilkår og retssikkerhed. Der skal være rimelig tid til at få stoppet uhensigtsmæssig lovgivning eller få peget på og gjort op med uklarheder i et lovforslag. Det er nu engang nemmere at få gjort tingene rigtigt første gang.”

Korte høringsfrister går ud over de mindre virksomheder og organisationer
Jacob Ravn peger på, at korte høringsfrister vender den tunge ende nedad:

”Store virksomheder og organisationer har en mere realistisk mulighed for at nå at afgive høringssvar, selv når fristerne er korte, da de har et større apparat til rådighed. Men for mindre organisationer og virksomheder, der ikke overvåger lovgivningsprocessen lige så intenst, og som ikke er på ministeriernes høringslister, så er frister på fem dage helt umulige at nå.”