Opsvinget reducerede uligheden i 2018

Danmarks Statistik har onsdag offentliggjort opsigtsvækkende tal, der viser at uligheden faldt fra 2017 til 2018. Konkret er grænsen for at tilhøre de 10% af befolkningen med den laveste indkomst vokset med 2,4% fra 2017 til 2018. Blandt de 10% rigeste er indkomsterne omvendt kun steget med 1,7%. Det er bemærkelsesværdigt, da det er førte gang siden 2012 at indkomsterne i bunden er steget relativt mere end i toppen. Ses der bort fra den nederste og øverste gruppe i indkomstskalaen, så er har der været en jævn indkomststigning på tæt ved 2% i 2018.

Forklaringen på den faldende ulighed i 2018 er mange, og skal blandt ses i sammenhæng med de seneste års pæne økonomiske opsving. Stigningen i beskæftigelsen har således ført til et betydeligt fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse. Konkret er antallet af personer på offentligt forsørgelse faldet til det laveste niveau siden 1987. Det betyder, at der nu er færre personer der modtager de laveste offentlige ydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelser. Det er naturligvis meget positivt og vinder om at de seneste års pæne jobopsving har fået flere personer på kanten af arbejdsmarkedet i job. Dertil har den lavere tilbagetrækningsalder også bidraget til at mindske uligheden i 2018.

En anden vigtig forklaringen på den lavere ulighed er også at antallet af studerende ikke længere vokser efter en årrække med stor fremgang. Det betyder, at der nu er relativt flere der går fra uddannelse til job. Det viser også, at der er en betydeligt trafik væk fra den laveste indkomstgruppe over tid, og at en periode med lavindkomst typisk er midlertidig.

Endeligt så spiller det bestemt også en rolle, at 2018 ikke var et bragende godt år på aktiemarkedet. Formuerne er typisk størst i den øverste del af indkomstskalaen, hvorfor en mere træg udvikling på aktiemarkedet også trækker i retning af at mindske uligheden. 

Godt nyt for den enkelte og dansk økonomi
Dagens tal er samlet set rigtig positivt, og viser at rigtige mange danskere har formået at koble sig på de seneste års pæne jobopsving. Det er selvsagt en rigtig god nyhed for den enkelte, men understøtter også væksten og stabiliteten i dansk økonomi. Forbrugstilbøjeligheden er typisk højere i den lave ende af indkomstskalaen hvorfor en indkomstfremgang giver anledning til en mere tydelig fremgang i privatforbruget. Dertil giver et lavere antal offentligt forsørgede og et større antal beskæftigede et klart plus i statskassen. Endelig er det værd at bemærke, at de seneste års reformer på arbejdsmarkedet også trækker i retning af at mindske ledigheden når flere personer går fra offentlige forsørgelse til job.