Højesteret anerkender muligheden for modregning af mistet refusion, men ikke uden betingelser

I en længe ventet og principiel dom tager Højesteret stilling til, om en arbejdsgiver kan modregne erstatning for mistet refusion i medarbejderens løn, når medarbejderen er skyld i, at arbejdsgiveren mister refusionen, fordi medarbejderen ikke har deltaget i kommunes opfølgning. Højesteret anerkender muligheden for modregning af erstatning, men en række betingelser skal være opfyldt.

Baggrund
Efter sygedagpengeloven kan bopælskommunen stoppe en medarbejders sygedagpenge – og dermed også arbejdsgiverens refusion –hvis medarbejderen uden rimelig grund undlader at deltage i kommunens opfølgningsarbejde. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen ikke udfylder og returnerer kommunens opfølgningsskema inden for en frist på 8 dage, hvis medarbejderen udebliver fra møder med kommunen eller ikke fremskaffer de lægeerklæringer, som kommunen beder om.

I årevis har det været omdiskuteret, om en arbejdsgiver kan modregne den mistede refusion i medarbejderens løn, hvis medarbejderens ikke deltager i kommunens opfølgning. Dansk Erhverv har fastholdt, at dette efter omstændighederne er muligt.

Den konkrete sag
I sagen for Højesteret havde en sygemeldt medarbejder ikke udfyldt og returneret oplysningsskemaet indenfor fristen på 8 dage. Medarbejderen var via e-Boks blevet adviseret om fristen. Da bopælskommunen ikke modtog oplysningsskemaet rettidigt, stoppede den refusionen til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren, der også var en kommune, modregnede derefter den tabte refusion i medarbejderens løn.

Medarbejderen havde flere gange i forløbet kommenteret på arbejdsgiverens oplysninger på portalen ”Mit sygefravær”, men hun var ikke opmærksom på oplysningsskemaet, blandt andet fordi hun ikke fik tjekket e-Boks. Da arbejdsgiverkommunen orienterede medarbejderen om, at den manglende refusion vil blive modregnet i hendes løn, svarede hendes ægtefælle, at medarbejderen mente, at hun havde svaret på alt, og at arbejdsgiveren skulle give hende besked, hvis det ikke var tilfældet. Dette brev blev ikke besvaret af arbejdsgiveren. Da medarbejderen senere blev opmærksom på oplysningsskemaet, udfyldte hun det samme dag.

Medarbejderen og hendes fagforening mente ikke, at arbejdsgiveren havde ret til at foretage modregning i lønnen, hvorfor sagen gik sin gang ved domstolene.

Byret- og landsret
Både by- og landsretten kom frem til, at arbejdsgiveren ikke havde ret til at modregne i medarbejderens løn med den begrundelse, at der i den konkrete sag ikke var udtrykkelig hjemmel til modregning i lov, aftale- eller overenskomstgrundlag.

Højesteret
Højesteret nåede også frem til, at der ikke kunne modregnes i den konkrete sag – men dog med en anden begrundelse.

Højesteret udtalte, at medarbejderen i kraft af sin loyalitetspligt over for arbejdsgiveren havde pligt til at opfylde de krav, som bopælskommunen stillede som led i opfølgningsarbejdet, således at arbejdsgiverens refusion blev sikret.

Højesteret vendte sig derefter mod erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, der siger, at en arbejdsgiver kun har et erstatningskrav mod en medarbejder for skade i tjenesten, hvis det er rimeligt under hensyn til den udviste skyld, medarbejderens stilling og omstændighederne i øvrigt.

I denne rimelighedsvurdering lagde Højesteret vægt på:

• om medarbejderen havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, 
• hvem af parterne, der bedst evnede at bære tabet, og 
• om arbejdsgiveren - hvis omstændighederne havde givet anledning til det - havde givet medarbejderen vejledning og hjælp til at opfylde kommunens krav. 

Højesteret nåede frem til, at medarbejderen ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, selvom hun burde have været opmærksom på oplysningsskemaet og adviseringen via e-Boks. Højesteret lagde vægt på, at medarbejderen via ”Mit sygefravær” havde forsøgt at udfylde det, som hun troede, at hun skulle, og at hun reagerede med det samme, da hun opdagede oplysningsskemaet. 

Herudover lagde Højesteret vægt på, at kommunen som arbejdsgiver ikke havde vejledt medarbejderen eller tilbudt hjælp med at leve op til kravene. Derfor fandt Højesteret, at medarbejderen ikke skulle pålægges at betale erstatning til arbejdsgiveren.

Endelig udtalte Højesteret, at hvis der rent faktisk havde været et erstatningsansvar efter erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, ville arbejdsgiveren som udgangspunkt kunne modregne erstatningen for den tabte refusion i medarbejderens løn. Det må dog ske under hensyn til, at medarbejderen stadig opretholder ”hvad der er nødvendigt for at opretholde en beskeden levefod”.

Dansk Erhverv vurderer
Vi er meget tilfredse med, at Højesteret nu har anerkendt muligheden for at modregne erstatning for mistet refusion i medarbejderens løn, når medarbejderen er skyld i, at refusionen mistes, fordi medarbejderen ikke har deltaget i kommunens opfølgning.

Det forudsætter dog blandt andet, at medarbejderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det kan efter omstændighederne indgå i vurderingen, om arbejdsgiveren har vejledt medarbejderen og tilbudt sin hjælp, hvis der har været anledning til det.

Dommen tager ikke stilling til, hvad der skal til for, at der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed. Derfor anbefaler vi fortsat, at arbejdsgiveren via kontrakten, personalehåndbogen og/eller særligt i forbindelse med den konkrete sygemelding orienterer medarbejderen om pligterne overfor kommunen og vigtigheden af, at medarbejderen overholder frister og deltager i møder hos kommunen, osv.

I den konkrete sag havde medarbejderen netop ikke modtaget en sådan orientering fra arbejdsgiveren.

Dansk Erhverv har udarbejdet et standardbrev, der indeholder en orientering til medarbejderen om pligten til at deltage i kommunens opfølgning og om risikoen for modregning af erstatning for mistet refusion.

Vi vil I de kommende dage opdatere vores Vejledning om sygedagpenge og refusion, ligesom vi vil give ovennævnte standardbrev og vores kontrakter et lille eftersyn i lyset af Højesterets dom. Vi forventer at kunne udsende reviderede udgaver med Kort Nyt i næste uge, ligesom du vil kunne finde dem på vores hjemmeside.

Har du brug for nærmere rådgivning, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte vores Hotline på 3374 6400.