Sådan er reglerne for timelønnede ved overgang til vintertid

Sommertiden ophører den 27. oktober 2019, hvor uret kl. 03.00 skal sættes tilbage til kl. 02.00. Den effektive arbejdstid bliver derfor en time længere for de medarbejdere, som er på arbejde på dette tidspunkt.

Virksomheder uden for DA/LO-området
Udgangspunktet er, at medarbejderen skal have betaling for den ekstra time. Hvis medarbejderen ved den ekstra time kommer op over 37 timer, kan der eventuelt blive tale om overarbejde.

Du kan som arbejdsgiver have ændret ovenstående udgangspunkt i ansættelsesaftalen med din medarbejder. Du kan eventuelt have aftalt en fast månedsløn, som ikke ændres ved, at der arbejdes en time mindre eller mere. Du kan også indgå aftale med medarbejderen om, at den ekstra time ved overgang til vintertid (normaltid) kun giver almindelig timebetaling og ikke overtidstillæg. Du kan også have aftalt med medarbejderne, at der uanset sommer- og vintertid ikke rykkes på de faktiske arbejdstimer og dermed heller ikke på lønnen.

Virksomheder inden for DA/LO-området
Er din virksomhed medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, er du omfattet af aftaler under DA/LO-området.

Ifølge en aftale mellem DA og LO får medarbejderen ved overgang til vintertid løn for de timer, der faktisk arbejdes. Medarbejderen skal derfor have løn for en ekstra time, men der skal ikke betales for overtid.

Er det ikke snart slut med sommer- og vintertid?
Sommertid blev for første gang indført i et europæisk land i 1916, hvor Østrig og Tyskland gjorde det med henblik på at spare energi og olie under 1. verdenskrig. Mange lande, herunder Danmark, fulgte kort tid efter trop.

Gennem årene er det blevet reguleret på EU-niveau, at overgangen til vintertid altid sker den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts.

Vi har i vores tidligere nyhedsbreve skrevet, at det i løbet af de seneste år har været meget omdiskuteret, hvorvidt man skal fortsætte med de to årlige skift mellem sommer- og vintertid. Rusland har fx for nogle år siden besluttet at fortsætte med sommertid, men skiftede dog permanent i 2014 tilbage til vintertid (normaltid).

I september 2018 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til et direktiv om ophør af skift mellem sommer- og vintertid. Kommissionen begrundede bl.a. forslaget med, at det vil fjerne de administrative byrder, de øgede omkostninger for handel på tværs af grænser og de øgede transportulykker, som skiftet mellem zonetiderne medfører.

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til forslaget i marts 2019 og stemte for at afskaffe sommertid i 2021.

Det Europæiske Råd er dog endnu ikke nået frem til sin holdning til forslaget og fortsætter derfor arbejdet på teknisk plan for at gøre yderligere fremskridt med sagen.

Der er i øjeblikket tre standardtidszoner i EU:

• Vesteuropæisk tid: Irland, Portugal og UK
• Centraleuropæisk tid: 17 EU-lande i dette geografiske område
• Østeuropæisk tid: Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Letland, Litauen og Rumænien.

Dansk Erhverv følger op på sagen, når EU-lovgivningsarbejdet er gennemført.