Gemt

Mobilitetspakken sendes videre til Europa-Parlamentet til endelig godkendelse

17. april 2020

Et flertal i Ministerrådet godkendte den 7. april 2020 den omfattende reform af EU’s vejtransportsektor, den såkaldte mobilitetspakke.

Pakken skal nu endelig godkendes af Europa-Parlamentet, hvilket forventes at ske i juni. Det er dog meget sandsynligt, at elementer af pakken vil møde væsentlig modstand fra visse dele af Parlamentet, således at godkendelsesprocessen trækker ud.

Pakken består af en forordning om adgang til godskørselsmarkedet og til erhvervet som udøver af godskørsel eller buskørsel, en forordning om maksimal arbejdstid og minimumshviletider for chauffører og lokalisering ved hjælp af takografer og et direktiv, der ændrer håndhævelseskravene og fastsætter regler om udstationering af chauffører.

Efter godkendelse i Europa-Parlamentet vil retsakterne offentliggøres i EU-Tidende. De to forordninger træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen, og direktivet træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.

Reglerne i forordningen om markedsadgang og i direktivet om udstationering finder anvendelse 18 måneder efter retsakternes ikrafttræden. Reglerne i forordningen om køretid finder anvendelse 20 dage efter offentliggørelsen med undtagelse af særlige frister for takografer.

Kontakt

Transport

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef for transport og infrastruktur
Medarbejderprofil