Spring til indhold

Færdselsstyrelsen ændrer praksis: Det betyder det for dig

11. september 2026

Færdselsstyrelsen ændrer praksis i kontrollen af køre- og hviletid. En tro- og loveerklæring kan nu erstatte indsendelse af al dokumentation til Færdselsstyrelsen i forbindelse med undtagelse fra køre- og hviletidsreglerne.

Mand dokumenterer køre- og hviletid
Formålet med tro- og loveerklæringen er at mindske fremsendelsen af dokumentation ved undtaget kørsel. Erklæringen kan ikke i sig selv undtage et køretøj eller en kørsel fra reglerne, men bekræfter, at dokumentationen for, at betingelserne for undtagelsen er opfyldt, kan fremsendes.

Tro- og loveerklæringen trådte i kraft den 1. september, og praksissen kan derfor allerede tages i brug.

Erklæringen bekræfter med virksomhedens underskrift, at virksomheden kan dokumentere, at betingelserne for den relevante undtagelse fra køre- og hviletidsreglerne er opfyldt.

Erklæringen skal udfyldes i fysisk form med virksomhedens navn, sagsnummer, hvilke køretøjer der er tale om, hvilken undtagelse virksomheden anvender, samt kontaktoplysninger på den ansvarlige for virksomheden, som underskriver erklæringen. ‘Den ansvarlige’ for virksomheden forstås som virksomhedens direktør.

Den udfyldte erklæring skal indsendes via virksomhedsportalen sammen med eventuelle oplysninger om andre køretøjer.

Færdselsstyrelsen vil fortsat gennemføre stikprøvekontroller af køre- hviletidsreglerne. I den forbindelse skal virksomheden indsende den relevante dokumentation for undtagelsen.

Læs den nye praksis og find erklæringen: Færdselsstyrelsen

Kontakt

Transport

Kristian Baasch Pindbo

Fagchef for tung transport

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om transport og logistik

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.