; ;
Gemt

Risiko for ny stigning i ledigheden efter påske

Tirsdag blev der offentliggjort tal fra Beskæftigelsesministeriet, der viser at der mandag blev tilmeldt 547 nyledige. Det er mindre end på en normal mandag i perioden fra 2015 til 2019, hvor der i gennemsnit blev tilmeldt 1.715 nyledige. Det står dermed også klart, at stigningen i ledigheden er bremset mærkbart op over den sidste uger.

Nyhed

14. april 2020

Tirsdag blev der offentliggjort tal fra Beskæftigelsesministeriet, der viser at der mandag blev tilmeldt 547 nyledige. Det er mindre end på en normal mandag i perioden fra 2015 til 2019, hvor der i gennemsnit blev tilmeldt 1.715 nyledige. Det står dermed også klart, at stigningen i ledigheden er bremset mærkbart op over den sidste uger.

Man skal dog passe på med at glæde sig for tidligt over at stigningen i ledigheden nu ser ud til at være bremset mærkbart op. Opbremsning skal ses i sammenhæng med påskeferien, hvor der normalt ikke afskediges i samme omfang. Dertil er antallet af nytilmeldte ledige som regel højere ved en måneds start og afslutning.

Den lavere stigning i ledigheden skal derfor ikke ses som et udtryk for at de økonomiske konsekvenser af virusudbruddet er ved at løje af. Forklaringen er desværre hovedsageligt, at der har været påskeferie og at afskedigelserne lå på et ekstraordinært højt niveau i starten af april.

Der er dertil meget der tyder på, at de daglige ledighedstal undervurderer den samlede stigning i ledigheden. En ledig tælles først med i statistikken når personen modtager offentlige ydelser, herunder dagpenge. Det betyder også, at de personer der fx er blevet opsagt med tre måneders varsel endnu ikke indgår i ledighedstallene. Derfor kan der ventes en ordentlig ketchup-effekt i starten af maj, når de begynder at optræde i ledighedsstatistikken.

Risiko for ny stigning i ledigheden efter påske
Ser vi frem, så er der desværre en risiko for at vi igen kommer til at se en mere tydelig stigning i ledigheden. Mange virksomheder er fortsat stærkt presset af virusudbruddet og den delvise nedlukning af dansk økonomi. Virusudbruddet har samtidig ramt vores vigtigste eksportmarkeder meget hårdt.

Et forsigtig er, at ledigheden i år samlet set vil kunne stige med op i mod 75.000 personer. Usikkerheden er dog exceptionelt stor i øjeblikket. Vi vurderer, at produktionen er faldet med 25-30% som følge af virusudbruddet og den delvise nedlukning af økonomien. Det er et massivt produktionsfald, der direkte omregnet svarer til 450.000-500.000 arbejdspladser. Det illustrerer desværre på skræmmende vis, at risikoen for en massiv stigning i ledigheden fortsat er overhængende.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil