Dansk økonomi i recession - største tilbageslag siden Anden Verdenskrig

BNP-væksten i første kvartal er samtidig uændret opgjort til -2,0%. Det betyder, at vi nu har fået papir på, at dansk økonomi befandt sig i en kraftig teknisk recession i første halvår af 2020. Dansk økonomi har ikke befundet sig i en teknisk recession siden første halvår 2009, hvor finanskrisen rasede. En teknisk recession er defineret som to på hinanden følgende kvartaler med negativ BNP-vækst.

Største vækstnedgang siden starten af Anden Verdenskrig
Der er ingen tvivl om, at fredagens BNP-tal for andet kvartal vil skrive sig direkte ind i de økonomiske historiebøger. Et fald i BNP på 7,4% over et enkelt kvartal er uhyre voldsomt og aldrig tidligere set i fredstid. Vi skal helt tilbage til starten af Anden Verdenskrig i 1940 for at finde et lignende fald i den økonomiske aktivitet på så kort tid. Tilbage i 1940 var der samlet en negativ BNP-vækst på -14%. Finanskrisen blegner fuldstændig i sammenligning med viruskrisen. Da finanskrisen var på sit højeste i fjerde kvartal 2008 faldt BNP til sammenligning med 2,4%.

Tilbageslaget ikke så slemt som frygtet…
Fredagens iskolde BNP-tal viser, at viruskrisen har sendt dansk økonomi ud i et fald, hvis lige vi ikke har set siden starten af Anden Verdenskrig. Det er selvsagt rystende og hård læsning. Når det er sagt, så har tilbageslaget langt fra været så voldsomt som frygtet. Da viruskrisen var på sit højeste frygtede vi en overgang et fald i BNP på op i mod 10% i andet kvartal.

Dertil har tilbageslaget langt fra været så voldsomt som i mange af vores nabolande. I Storbritannien faldt BNP til sammenligning med lige over 20% i andet kvartal, mens der i Tyskland var et BNP-fald på godt 10%.

Forklaringen er, at virusudbruddet herhjemme kom relativt hurtigt under kontrol, og at vi har set en vis genopretning af den økonomiske aktivitet i takt med genåbningen af samfundet. Dertil spiller det også en vigtig rolle, at den danske eksport har klaret sig overraskende godt. Det skyldes særligt den relativt store eksport af medicinalprodukter, vindmøller og fødevare. Endelig skal vi huske på at dansk økonomi generelt var i fornuftigt form inden viruskrisen ramte.

… og recessionen sluttede i tredje kvartal
Der er samtidig tegn på, at det historiske tilbageslag har været korvarigt. Som tingene ser ud nu, så er der udsigt til et betydeligt comeback til BNP-væksten i tredje kvartal. Der har været en tydelig stigning i danskernes forbrug, der dog stadig ikke har nået et normalt niveau. Samtidig er blødningen på arbejdsmarkedet stoppet og vi har en generelt set en svag stigning i beskæftigelsen. Nok så vigtigt har vi set en bedring i både erhvervslivets og forbrugernes forventninger.

Det betyder også, at de mest optimistiske prognoser for dansk økonomi meget vel kan blive en realitet. Det er ikke urealistisk at vi slipper med en samlet vækstnedgang på 3-4% i år. Til sammenligning var der i 2009, hvor finanskrisen var på sit højeste, en negativ BNP-vækst på 4,9%.

Træg genopretning med risiko for tilbagefald i vente
Selv om der nu er grund til behersket optimisme, så er det værd at slå fast, at vi ser ind i en træg og risikofyldt genopretning. Der meldes allerede nu om stigende smitte herhjemme og i udlandet. Skrækscenariet er utvivlsomt, at smitten igen stiger voldsomt, så det bliver nødvendigt at lukke ned for hele eller dele af samfundet. Sker det vil det have store økonomiske konsekvenser og forlænge krisen mærkbart.

Politikerne skal være parate til et nyt smitteudbrud
Det er derfor også meget vigtigt, at man fra politiske side fortsat holder hånden under de virksomheder, der stadig er ramt af restriktioner i forbindelse med virusudbruddet. Dertil bør politikerne allerede nu have nye hjælpepakker klar i skuffen, hvis smitten igen kommer ud af kontrol og det bliver nødvendigt at lukke ned for hele eller dele af samfundet. Det er uhyre vigtigt, at den politiske reaktion kommer hurtigt og resolut, hvis vi skal undgå de helt store økonomiske skadevirkninger af et eventuelt nyt smitteudbrud.